ViaRhôna er et ambitiøst projekt med 700 km cykelsti tæt på Rhône-flodens bredder fra Geneve til Middelhavet, som skal være færdigt i 2020, men du kan allerede nu cykle dele af ruten.
Vi tramper godt til i pedalerne på skiftevis grusstier og brostensbelagte veje.
Hilmen er skyfri og solen bager og selv om vi »snyder« lidt og har strøm på cyklen, kommer vi forpustede op ad bakken i Tain l’Hermitage med udsigt til nogle af de mest eftertragtede vinmarker i verden og Rhône-floden i det fjerne.
Vi sender en respektfuld tanke til romerne, da de udvidede imperiet hertil for mere end 2.000 år siden, og plantede sig vej til Lyon med importerede vinstokke på selv de mest stejle skråninger.
Romerriget faldt som bekendt, men de entreprenante italienere nåede på 600-700 år at sætte så stort præg på det østlige Frankrig, at der stadig findes mange velbevarede ruiner fra deres storhedstid – og så hele vinkulturen.
700 km igennem fransk kulturarv
Det vil de forskellige regioner langs floden nu have turister til at opleve gennem såkaldt »blød turisme«, hvor der i nedsat tempo er mulighed for at nyde en rejse i tid og kultur.
Det gør de med det stort anlagte projekt ViaRhôna, der lyder som en pendant til caminoen og marguerit-ruten i ét.
Det er en cykelrute, der, når den er færdig-anlagt i 2020, vil være på 700 km.
Med start nord for Geneve ved Lac Léman-søen, som de kalder den på fransk, og med mål ved Rhône-flodens deling i deltaet ved Camargue, så man kan vælge at dreje til højre eller venstre ved det lille eller det store udløb efter Avignon.
275 km af de grønne stier er allerede nu køreklar i Rhône-Alpes omkring de populære vindistrikter, som er Frankrigs næststørste – efter Bordeaux – og det har fået gang i pedalerne hos de første turister.
Og hvem kan sige nej til vingårde undervejs i stedet for bare vanddepoter?
Fordi ViaRhôna ikke er fuldt udbygget endnu, er ruten delt op i sporadiske strækninger på mellem 27 og 40 km, som betyder, at lige nu er det nemmeste at leje cykler på stedet, fordi man er nødt til at transportere sig enten med lokaltog eller i egen bil mellem etaperne.
Når ruten er fuldt farbar, er det meningen, at man skal kunne køre uafbrudt langs floden, og kun gøre holdt for sightseeing, forplejning og overnatning.
En varm dag i Rhône-Alpes
Her i Rhône-Alpes har man 14 etaper klar, og ud fra nogle af destinationerne er der anlagt afstikkere ind i landet, som garanterer store naturoplevelser, men også sved på panden. Flertallet er betegnet nemme, nogle er udfordrende og et par bliver kaldt fysisk anstrengende.
De fleste lejecykler i området er el-drevne, men man jo selv kan bestemme, om der skal hjælp til de hårde stigninger.
Der bliver sat lidt strøm på, da vi skal besøge familien Daubrée på vingården Corps de Loup, som ligger i Tupins et Semons ikke langt fra Condrieu, syd for Vienne.
Det er på venstre bred af Rhône, også kendt som Côte-Rôtie, der bedst kan oversættes til »den brændte skråning«.
Det kommer sig af de mange daglige timer af direkte sol på de meget skrå sydøst-vendte marker med skifer under mulden og klippevæg i ryggen, og den brændende sol i læ giver både den røde syrah og den hvide viognier en virkelig intens smag.
Vi går med sønnen Tristan en tur i marken inden den senere vinsmagning for at se på vinstokkene, der er sat op på samme måde, som romerne gjorde det, individuelt på to krydsede pæle, så der kommer luft ind under planten.
Der er så stejlt, at man næsten ikke kan gå og slet ikke køre, så når der skal høstes, foregår det med håndkraft. På marker, der ligger på nøjagtig samme sted, som de første blev anlagt i år 827.
Romernes efterladte spor
Egentlig begynder vores rejse naturligt i Lyon, både fordi vi kommer flyvende fra Danmark, og fordi byen i oldtiden var et af de vigtigste knudepunkter i denne del af Romerriget.
Den blev grundlagt 43 f. Kr. på begæring af Julius Cæsar, der så det som sin pligt at skaffe sine pensionerede soldater jord og rettigheder, og over de næste 300 år voksede byen sig til at være den mest betydningsfulde i det nordvestlige Europa under navnet Lugdunum.
Den fostrede to kejsere, Claudius og Caracalla, og fik flere gange besøg af Augustus, der af samme grund beordrede udbedring af landevejen hertil. Det var også ham, der satte gang i byggeriet af amfiteatret på bakken Fourviére, hvor romernes første bosættelser også lå.
Det havde oprindeligt plads til 4.500 tilskuere, men blev senere udbygget til en kapacitet på 10.000.
Teatret blev opdaget, da Lyons borgmester Edouard Herriott i begyndelsen af 1900-tallet gav grønt lys til et nyt byggeprojekt på bakken, og under udgravningen stødte man på denne kulturperle, som imidlertid kom til at tage 46 år at bringe for dagen.
Til gengæld regnes det for det største fund i Vesteuropa af sin art.
Man behøver kun tage bilen eller toget til Givors 25 km syd for Lyon, så kan man træde i pedalerne igen for at komme til Vienne fem kilometer længere mod syd.
Byen er mindst lige så vigtigt som Lyon i forståelsen af Romerrigets omfang og indflydelse, og historien starter lige ud for det centralt beliggende turistkontor på rue Boson, der er vejen ind i den gamle bydel.
Amfiteatret lever videre
Som tak for sin loyalitet mod herskerne i Rom, fik Vienne lov til at vokse sig stor på begge sider af Rhône, og selv om der i århundreder efter blev revet ned og bygget ovenpå, er byen så heldig, at mange af de antikke værker har klaret næsten 2.000 år.
Det mest imponerende er amfiteatret, som oprindeligt havde plads til 11.000 tilskuere. Det blev opdaget allerede i 1700-tallet af en arkæolog, men så først dagens lys et par hundrede år efter.
Nu er det restaureret, så man kan besigtige det hele året, men byen ønsker også at bruge det aktivt, så det lægger scene og siddepladser til den årlige jazzfestival i juni-juli.
Det lille palads opført til ære for kejser Augustus og hans kone Livia står intakt som dekorativ baggrund for cafélivet på Place Charles de Gaulle, og i Cybèle-parken står rester af arkaderne til et Forum Romanum.
Mens byen gennem middelalderen voksede op omkring og ovenpå det romerske byggeri, skal vi bare krydse floden via broen Pont de Lattre de Tassigny, så er vi i Saint-Romain-en-Gal, søsterby til Vienne.
Vi ser tre hektar fladt land med resterne af bosættelsen med termalske bade, værksteder, huse og infrastruktur, som har været til inspiration for studerende og intellektuelle siden 1500-tallet.
Her er også en nyttehave, dyrket som for de to årtusinder siden med krydderurter, grøntsager og vinstokke bundet op på forskellig facon, bl.a. den klassiske med to krydsede pæle af kastanietræ.
Og inde i det moderne museum, som blev opført i 1996 lige ved siden af, kan man se nogle af de mange smukke mosaikker, reddet fra den antikke by, med motiver af vinstokke og drikkeglas, som helt klart underbygger historien om romerne som grundlæggere af den franske vinkultur.
I et vin-paradis
Al den snak om vin bliver man tørstig af. Jagten på velsmagende druer kan fortsætte sydover på skiftevis højre og venstre side af floden gennem smukke landskaber og pittoreske småbyer og masser af udsigt til vin.
Målet er 60 km fremme, hvor vi lander i Tournon-sur-Rhône, i sig selv en interessant by med middelalder-midte og fort-lignende slot, men cyklen vil over på den anden side til Tain l’Hermitage.
Vi sætter fart på for at besøge en af de fineste vin-adresser i verden, terroir’et hos M. Chapoutier. Denne vin har siden 1808 stået majestætisk på stejle marker i både Hermitage og Crozes-Hermitage, og tæller zar Nikolaj og Alexandre Dumas blandt sine første kendte fans.
Det skorter dog heller ikke på hverdags-connaisseur’er, da vi er tilbage i vinhuset på Avenue du Dr. Paul Durand.
Der er flere tasting-menuer, fra 90 til 500 kr., og vi slår gækken løs i den dyre afdeling, så vi lige runder turen af med at smage Le Pavillon Ermitage, en syrah fra 2010, dyrket i jord på granit, til 2.800 kr. for hele flasken. En udmærket belønning efter turen i sadlen.
Rejseliv var inviteret af Rhônes-Alpes Tourisme.
