Hvert år fra 13. til 16. august er der blomsterfestival i Odense, og byen dekoreres med duftende blomster i flotte farver. Vi besøgte festivalen sidste år.
I haven ved H.C.Andersens Hus sætter man altid en ære i at pynte meget fint op. En stor svane nærmest svæver på vandet i den lille dam ved siden af museet. Den er iklædt en hvid blomsterfjerdragt og har blå øjne, alt sammen lavet af klokkeblomster.
Et to meter højt lilla hjerte, også lavet af klokkeblomster, pryder den grønne plæne, hvor en masse turister, især japanere, kikker fornøjet og tager det ene foto efter det andet.
For netop her spadserer mange udklædte personer rundt. Selveste H.C.Andersen ser man, iført høj sort hat, som skam tages af, når der skal hilses på, og så bliver japanerne helt ude af den og bukker og nejer. Og dér står soldaten og den gamle heks ved træet og har gang i Fyrtøjet.
På den lille udendørs scene er det vist »Prinsessen på ærten« og »Nattergalen«, der er gang i. En lille, rødklædt kineserpige med et fornemt flot fuglebur i hånden og en »lampeskærm« på hovedet, står i den ene side, og i den anden side sidder prinsessen og hendes to hofdamer og vinker til folket.
Jo, det er ganske vist.
Byens blomstercentrum
Men vi skal hen til pladsen foran rådhuset ved Flakhaven, hvor der er dækket op med blomster og høje græsser allevegne.
Det er et farveorgie bestående af især krysantemum, fuchsia, asters, geoginer og gladiolus.
Der er også bygget en flot pergola, en overdækket sti med espalier bestående af vedbend og andre grønne planter, som skygger for solen – og hygger gevaldigt.
Bare grene er samlet, så de ligner træer og står pyntet med røde krukker, der er hængt på, som var det juletræer. Krydderurter og chiliplanter står der også en del af. Et hjørne er helliget et mini-kolonihavehus med blomster på taget og en fin, lille græsplæne rundt om.
Hvor der ikke er udsmykket, er pladsen propfuld af folk, som sidder ved de forskellige udskænkningssteder. Man hilser på bekendte, der kommer forbi; det er uden tvivl en stor del af byens befolkning, der møder op her på sådan en festdag.
Grever og baroner fortæller
Inde i rådhuset er der også udstillinger: Små arrangementer med blomster, særligt roser, i krukker og potter i alle størrelser.
I rådhusets festsal er der foredrag hver dag. Der kan man høre grever og baroner og efterkommere fortælle om deres slægters gang på Broholm og Egeskov slotte og de store godser som Glorup, Holstenshuus og Hesselagergaard, som var nogle af H.C.Andersens foretrukne besøgssteder.
Foran Skt. Knuds kirke kan man købe planter i tusindevis, og lige rundt om hjørnet ligger Orkidéklubbens telt. Inde i den fugtige, varme luft trives de mange orkidéer, klubben har samlet sammen i år. De fleste er til salg, og der bliver langet mange sjældne – nogle mere kønne end andre – orkideer over disken.
Rundt i byens gader og stræder
20 forskellige blomsterbutikker, gartnerier og foreninger udstiller forskellige steder i gaderne, og de konkurrerer om årets flotteste stand, som publikum stemmer om.
Ved vintapperstræde er det Rosas gartneri, der har tryllet med roserne i rød, hvide farver, der dækker asfalten, som var det en festdug.
Blomsterbutikken »Stoppenålen og Svovlstikken« har sat en masse krukker kunstfærdigt op med pragteksemplarer af hibiscus med store blomster i stærke rød/gule farver. Der kan faktisk laves te af en bestemt sort af planten, Sabdariffa, hvor man bruger dens mørkerøde frugter, der er fyldt med de sunde antioxidanter.
Ved Brandts Klædefabrik, byens kulturelle center, er der placeret en stor robåd, som er fyldt op med et lyslilla blomstertæppe, hvorpå der står en stor tykmavet bamse og et egern kunstfærdigt klippet ud af en tjørnebusk.
Kvinder i flotte hatte
På Brandts Torv er der 11 fynske kunsthåndværkere, som udstiller og sælger deres unikke kunstværker. Boderne er fyldt med smykker, keramik, skulpturer og tøj med mere.
På gågaden Vestergade er der fyldt af mennesker. Et lattermildt kvindeselskab, hvis medlemmer alle er iført store hatte, pyntede med blomster, vækker opsigt.
Længere ned ad gaden står der et par missionærer, der vil tilbyde os lidt religiøs vejledning, og lige ved siden af dem støder vi på lokale politikere, der vil tilbyde os lidt politisk orientering.
Det hele bliver underlagt musik fra et to-mands-orkester, der blæser os alle et stykke på deres instrumenter.
»Time to say goodbye« lyder det, så vi tager dem på ordet, og siger farvel og på gensyn.
