Det er sent fredag aften i Københavns Lufthavn, og flymekaniker hos SAS Kenneth Rosasco lægger sin jakke og taske i en kasse, der bliver sendt igennem bagagescanneren ved en af medarbejder-indgangene.
Alle lufthavnens ansatte skal igennem et sikkerhedstjek, hver gang de møder ind – ligesom alle passagerer skal. I et lille garderobeskab lægger han jakken og skifter sine sneakers ud med et par sikkerhedssko. Flere medarbejdere møder ind og hilser på hinanden, men ellers er der stille.
»Om natten er det hovedsageligt os og rengøringspersonalet, som er i lufthavnen. Der er en helt speciel stemning her,« siger Kenneth og finder nøglerne til den bil, han bruger til at transportere sig rundt i på sine vagter.
Flymekanikerne hos SAS er delt op i to grupper – dem, der primært arbejder i hangaren, hvor flyene kan være parkeret lidt længere tid ad gangen, og dem, der arbejder på ’rampen’, som er der, hvor flyene holder, når de lige har været i luften – eller snart skal af sted. Kenneth har i de seneste fire år arbejdet på rampen, hvor han servicerer, reparerer og holder flyene ved lige. På kontoret samles de medarbejdere, som er på nattevagt, og opgaverne fordeles. Flymekanikerne laver både opgaver, som er planlagte – f.eks. er der faste servicetjek på flyene, som hver især har et vedligeholdelsesprogram, hvor der står, hvornår de forskellige servicer og inspektioner skal finde sted, og hvornår bestemte komponenter skal udskiftes. Desuden er der de opgaver, som ingen kender til, før de møder ind på en vagt.
»Det kan være alt lige fra at skifte betræk på et sæde med bræk på til at reparere større mekaniske eller elektriske fejl, som er opstået på flyet,« fortæller Kenneth.
Alsidigheden i jobbet er en af de ting, han er vild med. Ansvaret er en anden.
»Når jeg har lavet noget på et fly, er det mit ansvar, og derfor føler jeg en stor forpligtelse over for passagererne og besætningen,« siger Kenneth, der selv har privatflyvercertifikat til at en flyve Robinson 22-helikopter og derfor ved, hvor vigtigt det er at vide, at alt er, som det skal være, når man som pilot – og passager – sættersig ind i et fly.
»Jeg foretrækker altid at få en snak med piloterne, som har fløjet flyet, inden jeg går i gang med arbejdet, så de kan fortælle, hvordan det har opført sig. Flyet har også en logbog, hvor piloterne skal skrive, hvis de observerer noget, der skal tjekkes efter, men jeg kan godt lide den mundtlige overlevering,« siger han og går op ad trappen til flyet, som er af SAS’ mindste type.
Da han stikker hovedet ind i cockpittet, hilser de to piloter, og de fortæller, at de synes, flyet har fløjet fint. Piloterne forlader cockpittet, og Kenneth sætter sig ind på det ene af de to sæder. Han trykker rutineret på forskellige knapper og aflæser tal på de mange små skærme. Han konstaterer, at der bl.a. skal fyldes oxygen i den flaske, der forsyner piloternes iltmasker. Derefter går turen udenfor, hvor flyet skal inspiceres med en lommelygte.
»Arbejdet som flymekaniker handler blandt andet om at finde fejlene, inden de opstår. Vi bruger meget øjnene og hænderne for at se og mærke, om tingene er, som de skal være,« siger Kenneth og går koncentreret og langsomt rundt om maskinen. Heldigvis er det sjældent, at store fejl dukker op.
»Man kan lyse rigtig meget på en flyvemaskine uden nogensinde at finde noget. Flyene er godt bygget,« siger han.
Gås i understellet
En af de ting, Kenneth kigger efter under sin inspektion, er fugle. For ikke så sjældent sker det, at en uheldig fugl må lade livet, når den flyver ind i et fly.
»Jeg har måttet tage en del døde fugle ud, som havde sat sig fast forskellige steder – engang hev jeg en gås ud fra understellet på et fly,« husker Kenneth.
En af opgaverne på Helsinki-flyet kræver, at en kvalitetssikringsmedarbejder kommer ud til flyet og overværer, at arbejdet udføres korrekt – og efterfølgende bliver dokumenteret. Da opgaven er løst, kører de tilbage til kontoret og får klaret papirarbejdet. Noget, som der generelt er meget af, når man arbejder som flymekaniker. Alt arbejde skal registreres og dokumenteres, og Kenneth sætter sit personlige stempel ud for hver af de opgaver, han har løst. Papiret bliver herefter arkiveret både digitalt og fysisk.
Efter en kort pause og en kop kaffe kører Kenneth tilbage til sit fly. Der skal fyldes olie på motorerne, og Kenneth tager en stige og en pandelampe og åbner klappen til flyets bagerste rum, hvor aircondition-systemet er placeret. »Når et fly har en fejl, og man søger og finder frem til den og derefter får den repareret – det er det mest tilfredsstillende, synes jeg.«
Men selv de små opgaver er vigtige for flysikkerheden, og efter endnu en runde, hvor han tjekker, at alt er o.k., er maskinen nu klar til at flyve 88 passagerer til Napoli.
Klokken nærmer sig tre om natten, og det er ved at være tid til ’frokost’, inden Kenneth kaster sig over endnu et SAS-fly, der skal tjekkes og ordnes.
