Selv om antallet af gæster i forlystelsesparken High Chaparral gennem de seneste ti år er steget, er charmen intakt. Både små og store cowboys vil more sig og måbe over stuntmændene i det imponerende Wild West Show.
Alle aldersgrupper bliver tilgodeset i »High Chaparral«. Om så det er de små børn på fem-seks år, teenagerne eller forældrene, der i visse situationer kan være mere barnlige og pinlige end ungerne.
I High Chaparral er det helt legalt at have taget sit cowboytøj på hjemmefra. En del børn har en cowboyhat og en pistol fyldt med knaldperler med, men der er også forbløffende mange voksne, der i noget mere avanceret udklædning går rundt og poserer, som var de statister i en westernfilm.
Sammenlagt giver det en dejligt autentisk kulisse at være turist i.
Som i de fleste andre forlystelsesparker er der arrangeret optræden og shows på faste tidspunkter, så det er en god idé at planlægge den mest optimale rundtur hjemmefra via parkens hjemmeside.
Vi lægger ud med et Lucky Luke-show, der kun kører en gang om formiddagen. At Lucky Luke fanger de fire Dalton-brødre med svensk tale gør ikke så meget, for skuespillet er så tilpas meget slapstick og falden på halen, at det kan forstår på tværs af sprogbarrieren. Der spilles med de helt store armbevægelser, så man kan forstå det helt op på sidste række på de mobile tribuner.
Alle High Chaparral entusiaster SKAL derefter en tur med toget. De, der har prøvet det før, forsøger at sidde helt stille og lade være med flashe deres viden om, at toget bliver angrebet ved en nybyggerstation, men man kan se det i deres forventningsfyldte øjne.
Det er sjov og ballade og skuddueller lige for øjnene af turisterne, og jo yngre et barn, man er, jo mere realistisk virker det.
Den mexicanske by
High Chaparral virker større, end den reelt er, fordi forlystelsesparken er delt op i områder.
Ud over det mere cowboy-orienterede vilde vesten er der et indianerland, en legepark, hvor alle westernkulisserne er i halv størrelse, og man kan også tage en tur til Mexico.
Selv om det ikke står i programmerne, fik vi opsnuset, at Zorro ville vise sig i den mexicanske landsby omkring kl. 14.
Det »improviserede« optrin begyndte som en danseforestilling, der blev afbrudt af grumme banditter, men da Zorro viste sig på taget af et hus, jublede folkemængden. Efter drabelige fægtekampe på hustagene børstede Zorro støvet af sig på pladsen, hvor de mest udfarende af børnene kunne nå at hilse på.
I det hele taget oser den lille regionale forlystelsespark af hygge og charme, og der er noget dejligt rustikt over stedet med brugen af træ og naturen i modsætning til mange andre forlystelsesparker, der mest er lavet af plastic.
Tag en tur med hjuldamperen, kom tæt på en flok ægte amerikanske bisonokser, og hvis du er mere end 12 år, kan du også kaste med en indianerøkse efter målskiver.
Wild West Show
High Chaparral er dog ikke kun hygge, for både kl. 13 og kl. 17 er der mulighed for at se det store Wild West Show.
Publikum er bænket på »den ene side af gaden«, og på den anden side er der bygget en hel westernby op. Akkurat som man ser det på amerikanske filmsets.
Her opfører godt 20 medvirkende et skuespil, hvor historien ændrer sig for hver ny sæson, men hvor der altid er lagt vægt på skuddueller, nævekampe og stuntmænds rullefald.
Jeg har været i en lang stribe af forlystelsesparker, inklusive de store amerikanske af slagsen, og ingen steder har jeg set et stuntshow så skallesmækkende og realistisk gennemført.
At se det som dreng må være en ren fryd, og at se det som voksen er som at blive en lille dreng igen. Hvis tiden tillader det, bør man lade turen til High Chaparral både begynde og slutte af med showet, der i øvrigt afsluttes med et stuntmandsspring fra et højt tårn som bonus.
