Det fortæller Susanne Attard Montalto, der i snart 30 år har vist danske turister rundt i et af Europas mindste lande, middelhavslune Malta. Her får du hendes bedste tips

»Jeg er vild med gamle sten. Jo flere ruiner og templer, jo bedre. Ja, historie i det hele taget. Helst masser af gamle sten, der rigtig kan sætte fantasien i gang.«

Folkeferies meget erfarne, danske guide, 51-årige Susanne Attard Montalto, griner. Hun er vild med Malta, der for hende er som et stort, åbent museum med bl.a. flere af verdens ældste fritstående templer:

»De er 1.000 år ældre end pyramiderne. Er det ikke bare fantastisk? Tænk lige, her på en ø, der ikke er halvt så stor som Danmark, finder man nogle af verdens største historiske skatte!,« jubler hun.

BT Rejser har i denne sommerserie bedt nogle af charterbranchens mest vidende og erfarne guider fortælle, hvorfor man skal besøge netop det rejsemål, hvor de arbejder, og ikke mindst, hvilke oplevelser man ikke bør snyde sig selv for. I denne uge fortæller Susanne Attard Montalto, der har boet på Malta i 30 år, om ’sit Malta’. Hun er vild med sit nye hjemland – middelhavsøen, der er velsignet af så godt vejr, at den er værd at besøge året rundt.

Ud over gamle sten, hvad har landet så at byde på?

»Uha, masser. Vores prægtige hovedstad, Valletta, der blev bygget af Johanniterridderne, bliver netop nu shinet op til den helt store guldmedalje, da byen skal være Europæisk Kulturby i 2018. Det er en levende, malerisk by, og er man til barokkens byggestil, kommer man ikke uden om Valletta, ligesom man ikke må snyde sig selv for byens St John’s Co-Cathedral, stormestrenes kirke, hvor der ikke er en millimeter, som ikke er udsmykket. Den er de fleste turister helt vilde med.«

De bedste strande, hvor finder man dem?

»Helt klart på østsiden af øen, men er man til barsk natur, voldsomme klipper og skønne udsigtspunkter, så skal man til vestsiden af øen, hvad mange turister desværre glemmer,« fortæller Susanne Attard Montalto, som hellere hopper i vandrestøvlerne end badetøjet og gerne viser sine gæster dette relativt ufremkommelige, men også betagende smukke naturområde. Over 2.000 blomsterarter har Malta, bl.a. en del orkidéer, som gerne peges ud på vandreturene og typisk gør stor lykke.

»Vestkysten er smukkest om efteråret og foråret, når alle de vilde blomster blomstrer, og så kan man opleve nogle helt fantastiske solnedgange. Når solen skinner, får kalkstensformationerne et helt specielt skær, nærmest honningfarvet. Malta blev da også af romerne kaldt for Melita, hvilket betyder honning. Men navnet kan selvfølgelig også komme af den meget gode honning, der laves på øen, påpeger Folkeferies guide, der nyder at finde en god bænk eller klippe at sidde på og bare nyde udsigten:

»Man kan simpelthen sidde og stirre sig blind på Middelhavets smukke, aquamarine farver.«

Hendes helt egen favoritudsigt er på en af de små naboøer, nemlig Comino, hvor hun gerne finder hen til Krystalbugten. Turen hertil kan gøres med den traditionelle Malta-båd, ’Neptune’, som har været i samme families eje i mere end et halvt århundrede.

Hvad SKAL man ellers opleve?

»Det hele,« griner Susanne Attard Montalto, men først og fremmest kan man som sommergæst glæde sig over de mange kirkelige fester og ceremonier.

Trods mindre end en halv mio. indbyggere har Malta lige så mange kirker og kapeller, som der er dage på et år, og de er kendt for at fejres deres helgener med pomp og pragt.

»Malta er romersk-katolsk, og man gør en dyd ud af at holde de gamle kirkelige traditioner i hævd, ikke mindst i forbindelse med deres helgeners mærkedage. Festlighederne foregår gerne i en hel uge op til den store dag, hvor de ofte mange hundrede kilo tunge helgenfigurer bæres gennem gaderne af et tusindtalligt følge. Der er pyntet op med flag og guirlander, orkestre spiller og der er et vældigt liv og leben,« siger hun og fortsætter:

»De fleste kirkelige fester foregår om sommeren, så det er altid muligt at finde et sted, hvor man kan følge denne farverige og festlige tradition, som man bestemt ikke må snyde sig selv for. En af de største af festerne foregår tæt ved Folkeferies ferieby, nemlig i Mellieha, hvor Our Lady of Victory fejres i en hel uge op til kulminationen i weekenden 10. og 11. september.«

Hvor ville du invitere en god ven hen at spise?

»Det maltesiske køkken er naturligvis inspireret af nabolandene ved Middelhavet, ikke mindst Italien, men malteserne har været på langfart i århundreder og hentet skikke, krydderier og opskrifter hjem fra masser af steder, så vores lokale køkken er meget nuanceret,« fortæller Susanne, hvis egen favorit er kanin:

»Den skal have trukket natten over i rødvin og tilberedes med masser af hvidløg – 15 bruger jeg gerne. En helt typisk fenkata er, hvor man spiser selve kaninsovsen med en pasta som forret, og bagefter spiser man kaninen med stegte kartofler eller pommes frites. Det er lige netop sådan, Malta skal smage!«

Der er også masser af gode restauranter på Malta, men skal man have en gastronomisk oplevelse lidt ud over det sædvanlige, anbefaler Susanne Attard Montalto restauranten Tarragon i St Pauls Bay. Fantastisk mad og udsigt. Og hendes gæster plejer at være næsten salige, når de går derfra.