Sammen med broderen Bjørn har Britt Dunkerbeck vundet næsten alt, der vindes kan, inden for professionel windsurfing. Nu har hun åbnet et windsurfing-center ved Lillebælt.

Professionel windsurfer som 17-årig i 1987 og lige så mange vundne verdensmesterskaber.

Med den baggrund, en grundlæggende viden fra forældrenes windsurfingcenter på Gran Canaria og som partner i et sportsevent-firma i San Francisco er Britt Dunkerbeck godt rustet til at åbne den jyske østkysts første windsurfingcenter.

Læs også: Vi vil svede ferien væk

Centret ligger i Hejlsminde mellem Kolding og Haderslev og har både forretning og lounge-område. Lige uden for døren er der ideelle træningsfaciliteter i Lillebælt.

Der ringer måske en klokke, når navnet Dunkerbeck nævnes. De to søskende, Bjørn og Britt Dunkerbeck, har nemlig vundet stort set alt, hvad der kan vindes inden for professionel windsurfing. I alt står der Dunkerbeck på 58 verdensmesterskaber, og 17 af dem er Britts.

Dunkerbeck Windsurfing Center udlejer surf-udstyr. Både til traditionel windsurfing, kite-surfing og stand up padling, der er en ny trend. Britt vil holde begynderkurser, arrangere udflugter for hele familien, og hun har også planer om at afholde en række events i løbet af sæsonen.

Læs også: Se udstyr til den aktive ferie