Oplevelsescentret ved Danmarks vugge er udvidet og genåbner med en sansende udstilling om vikingernes liv og det mystiske anlæg omkring Jellingstenen.

En robot-arm tegner historien på en stor tavle, og kunstig ild kniter i arnen i langhuset, hvor man kan slå sig ned og og lade sig svøbe i historier fortalt med ord - om drabelige slag og vikingerne i Jelling.

Videre i udstillingens dunkle verden af sorte vægge med hvide tegninger materialiserer ting og personer sig foran ens øjne - for at forsvinde igen.

Gamle fund får nyt liv, og man bevæger sig ad regnbuebroen på vej mod Valhal blandt guder og voldsomme ofringer.

Udstillingens farve ændres fra sort til lilla - fra hedningetiden til kristendommen og den tid for 1.000 år siden, da Harald Blåtand satte en sten og fortalte, at danerne var kristne

Jellingstenen, som står lige over for ved kirken, kaldes Danmarks vugge, og det og stenen har siden 1994 har figurereret på Unescos verdensarvsliste.

Oplevelsescenter Kongernes Jelling. Foto: Judith Betak 
Oplevelsescenter Kongernes Jelling. Foto: Judith Betak 
Vis mere

Oplevelsescentret Kongernes Jelling, som har været lukket under ud- og ombygning, er klar med helt nye oplevelser. Med 60 milo. kr. i støtte fra Velux og Villum Fondene, Augustinusfonden og Arbejdsmarkedes Feriefond er bygningen blevet udvidet, så formidlingsarealet er blevet tre gange større, over 1.000 kvadratmeter fordelt på to etager.

Bygningen har også fået en 200 kvadratmeter stor tagetage, hvorfra man kan kikke ind over hele området: Jelling Kirke med Jellingstenen og de to gravhøje, hvor man ved, at den ene aldrig har været en gravhøj. Men også over det nyeste fund fra 2006 - stolpespor efter et over en kilometer langt palisadehegn, der er opført kvadratisk omkring verdens største stenskib, 354 meter langt, der som en stensætning omgiver den nordlige gravhøj og Jellingstenen.

Måske har det været et forsvarsværk, eller måske er palisaden bygget med et helt andet formål, men i hvert fald er hele anlægget opført med en geometrisk fortåelse, som er unik for samtiden i Norden. Nu er palisadehegnet markeret med en kunstnerisk udsmykning med hvide søjler.

Læs også: Historie i smukke omgivelser i Stevns

Heroppe på taget står kikkerter, og ser man i dem, kan man skrue tiden 1.000 år tilbage, og se, hvordan det hele så ud dengang. Man kan også dreje på en tidsknap og se et kort forandre sig, og man kan flyve med en drone og se Jelling anno i dag.

Det er det tyske firma ART+COM fra Berlin, som har vundet konkurrencen om udstillingens design og formidling. Firmaet, som arbejder med arkitektur og interkative installationer, står bl.a. bag udstillinger i BMV-museet i München, EXPO-udstillinger og det Naturhistoriske Museum i Berlin.

Kongernes Jelling genåbner 6. juni.