Den 27. april fejres kongen af Nederlandenes fødselsdag. Det fejres i Amsterdams gader, som i anledningen invaderes af folk, der har medbragt musik og øl til den massive fest.
Der er ikke noget, der hedder »Rue de Vaseline« i Amsterdam.
Men det er i den gade, vi står og drikker fadøl af plastkrus og råber til hinanden gennem musikken.
»Rue de Vaseline« er det bøssede kælenavn for Reguliersdwarsstraat, ti minutters gang fra Leidesplein. En lille gade i det indre Amsterdam med såkaldte gay-barer side om side.
Det er velkendt at gay-miljøet kan noget med at feste. Men vi kunne lige så godt stå i en hvilken som helst gyde eller allé eller kanal i Amsterdam denne nat. Scenariet er det samme.
Byen er på den anden ende. Musik og øl ud af alle døre, vinduer og sprækker. På bænke, på både, på stakitter og hegn og på fortove.
Festerne mødes på kanalerne
Under King’s Day – eller Koningsdag, som det hedder på det lokale sprog – og aftenen før, hvor det hele starter, er Amsterdam i undtagelsestilstand. Tætpakket, så selv en cyklist fylder for meget.
I små både på kanalerne har folk hyret DJ’s og bunker af øl, så de orangeklædte unge på skuden kan vugge og svaje til musikken med hænderne i vejret. Især Prinsengracht, kanalen foran Anne Frank’s hus, er et yndet sted at sejle forbi og feste.
Det er et inferno til lands og til vands og i luften, når én slags musik fra scener på kajen møder en anden slags musik fra både i kanalerne, som overdøves af musik fra åbne vinduer i de gamle huse.
Og igennem det hele lyden af højtalere på cykler og på ladbiler, der inviterer til fest lige om hjørnet lige om lidt.
Det er svært at høre, hvad hinanden siger i Rue de Vaseline. På en lille scene nede af gaden pumper en DJ og en sangerinde hård dance-musik ud over os.
Her er stramme t-shirts og saftspændte biceps en masse. Kram og flirt og heeej og tak for sidst.
Vi står tæt sammen i den kølige nat, som ikke er så kølig med så mange mennesker tæt på.
Manon, en kvinde i 30’erne ansat i et flyselskab, konstaterer gennem larmen og de 90 pct. mænd: »Det er meget tryggere at være her. Ikke så mange tilnærmelser...«.
»Jeg har travlt med at drikke og feste«
Stemningen er god. Man føler sig velkommen overalt. Nationalfesten i gaderne er et konstant vandrende orange menneskehav med plast ølkrus i hænderne.
Mange, specielt unge, har været i gang siden kl. 11 om formiddagen på Museumplein, hvor større koncerter starter, ligesom de gør på Leidesplein og Stoperaplein.
På spørgsmålet om, hvor man skal være, og hvad man skal se til King’s Day siger Marcel, der er ansat i rejsebranchen: »Jeg ved ikke, hvad der sker rundt omkring. Jeg har travlt med at drikke og feste.«
Denne nat ville alle de andre mellem 6-800.000 feststemte midt i Amsterdam sikkert svare det samme.
Så er det godt, man har internettet og f.eks. www.iamamsterdam.com, hvor de fleste arrangementer, fester og events slås op.
Gadelivet byder også på andet end fester
Gider man ikke det, er det blot at gå rundt i byen og spise og drikke og lade sig underholde af gadelivet og lade sig friste af de loppefund, som private falbyder.
For på kongens fødselsdag er det tilladt gratis at sælge hvad som helst - hvor som helst. Vrijmarkt (frit marked) kaldes det.
Det er mere en social ting, ofte med børn som glade sælgere, end noget handelsmæssigt. Men der er – mange – boder alle vegne og gode kup og prutte-tilbud ligger og venter.
Bliver man træt af at gå på loppemarked eller blot at gå og gå i gaderne, er det bare at stoppe op og spise kebab og pølser og sandwich med sild og løg og friturestegte kødboller med ost, »bitterbollen«. Eller ryge en joint på en coffeeshop.
Koningsdagen fejres i hele landet
Biler er der ingen af på Koningsdag, og alle offentlige transportmidler kører efter speciel køreplan.
Det er ikke kun i Amsterdam, Koningsdag fejres. I resten af landet fejres dagen også med bl.a. parader og optog.
Kong Willem-Alexander og hans hustru Maxima beriger udvalgte byer med deres besøg og ser på sækkeløb og børneoptræden. Almindelige hollændere gør det samme og drikker dertil øl og inviterer venner.
Men ingen steder er det så vildt som her i Amsterdam.
Amsterdam farves orange
For en besøgende fra København minder det indre af Amsterdam under Koningsdag, både nat og dag, mest af alt om det københavnske karneval i 1980erne. Blot med den lille detalje, at alle her har aftalt at komme i orange.
Her er orange bukser, orange briller, orange ansigtsmaling, orange mad, orange parykker. Tusindvis af orange parykker.
Synd, for orange klæder de færreste blege nordeuropæere. Men Amsterdam er heldigvis fuld af etniske minoriteter, der trækker æstetikken flere farveskalaer op.
Vidste man ikke bedre, kunne det være lang lørdag i en overbefolket buddhistisk by med en liberal alkoholpolitik og hang at vandre fra fest til fest 24 timer i træk. Men det er Amsterdam, det er kongens fødselsdag, og alle drikker sig glade.
Et ældre par sidder på en trappesten på Keizergracht med deres egen hvidvin i civiliceret afstand fra pøblen.
En ung pige forsøger med et grin at trække en fyr væk fra et mobilt urinal, der skvulper over.
Og Berlingskes udsendte spørger folk om vej tre-fire gange for at komme hjem til fætters hus. Og får tre-fire forskellige retningsanvisninger, fordi folk er turister eller fra provinsen. Eller bare for glade.
