Museet er fascinerende analogt – her er ingen interaktivitet.
Museet er fascinerende analogt – her er ingen interaktivitet. Foto: Henrik Dreboldt

Landsbyen Kåfjord i det nordlige Norge er et paradis for de, der gerne vil på aktiv ferie. Men landsbyen for enden af fjorden af samme navn huser også et fascinerende museum, der fortæller historien om den vigtige rolle, Kåfjord spillede i Anden Verdenskrig.

Man ser det ikke umiddelbart, når man kører forbi på E6. Krateret. Men stopper man op, stiger ud af bilen, og går 20 meter op ad skråningen, så åbenbarer det sig. Og det er kæmpestort. Over ti meter fra den ene til den anden side.

Krateret er resultatet af en af de hundredvis af bomber, som det britiske luftvåben Royal Air Force kastede ned lige her tilbage i1943 og 1944. De blev kastet for at få ram på Hitlers supervåben, som han havde parkeret i Kåfjord – en sidegren til Alta-fjorden her i det nordlige Norge.

Nordnorge er en overdådig tag-selv-buffet for folk, der elsker aktiv ferie. Om sommeren mountainbikining, vandring og laksefiskeri. Om vinteren står menuen som oftest på nordlys, hundeslædekørsel og jagt. Men har kroppen brug for at slappe af et par timer, kan man med fordel finde vej til et ualmindeligt interessant krigsmuseum i landsbyen Kåfjord.

Landsbyen ligger i bunden af fjorden Kåfjord omkring 15 kilometer fra Alta centrum og er en lille fiskerby bestående af træhuse og en trækirke. Himmelråbende trivielt og uinteressant for alle andre end den håndfuld, der bor her. Men for 72 år siden var Kåfjord et vigtigt sted. Den var et højt prioriteret bombemål for Royal Air Force, for herinde i bunden af fjorden omgivet af stejle fjelde havde Hitler indrettet en ankerplads til slagskibet Tirpitz.

En stålkæmpe på 251 meters længde, der ragede 36 meter op over vandoverfladen på sit højeste punkt og stillede med en kampvægt på omtrent 43.000 ton.

Tirpitz var den tyske flådes absolutte stolthed, og briterne havde den dybeste respekt for hende, og den skade, hun kunne gøre. Og den var stor. For den vigtige rute mellem Storbritannien og Sovjetunionen, der bragte livsvigtige forsyninger til Sovjetunionen, gik omkring Nordnorge.

Så det var en evig kilde til frygt, at Tirpitz skulle lette anker og sejle ud og gøre en ende på konvojsejladsen til et Sovjetunionen, der havde brug for hver en kampvogn, lastbil og artillerigranat, som Storbritannien sendte med skibe til Murmansk. Briterne vidste, at Tirpitz lå på lur, så de måtte bruge enorme flåderessourcer på at beskytte de sårbare fragtskibe på deres tur til Murmansk.

Ressourcer, de havde brug for andre steder i deres egen kamp for imperiets overlevelse. Så de så gerne Tirpitz stedt til hvile på bunden af Kåfjord.

Op ad en lille stikvej over en skrøbelig bro ligger museet, der slet og ret hedder Tirpitz Museum. Udefra ser det ikke ud af meget, det er bare et sort træhus og ikke meget større end en gennemsnitslig dansk børnehave. Men rundt om huset ligger rustne tønder og afvæbnede artilleripjecer. Alle sammen med tysk skrift.

De er den mere grovkornede del af udstillingen, som der ikke er blevet plads til indenfor. I informationen mødes man af en to meter lang model af Tirpitz og en restaureret BMW motorcykel med sidevogn. Herfra starter rundturen med en 20 minutters film om »Operation Source«. Et vovet britisk angreb med miniubåde, der gjorde Tirpitz ukampdygtig i seks måneder.

Briterne havde længe forsøgt at sænke Tirpitz fra luften, uden held. Det norske vejrlig, skibets placering i fjorden omgivet af høje fjelde, og det faktum at fjorden lå så langt fra Storbritannien, at flyene efter hvert bombetogt var nødt til at fortsætte til Sovjetunionen for at tanke, gjorde at luftbombning nærmest var umuligt.

Derfor tyede briterne til Operation Source. Planen var at bruge bruge mini-ubåde til at snige sig ind under Tirpitz i Kåfjord, placere bomber på undersiden af skroget, og snige sig ud igen, inden bomberne detonerede og sænkede slagskibet.

Mini-ubådene blev bugseret på tværs af Nordsøen fra Skotland af en serie regulære ubåde.

Tre mini-ubåde med hver en besætning på fire sneg sig herefter i ly af mørket ind i Kåfjord. Den ene forsvandt og er aldrig siden dukket op. De to andre kom igennem stålnettet, der omgav Tirpitz, og fik placeret bomberne under skibet. Det lykkedes dog ikke at slippe væk uden at blive opdaget, og begge ubåde blev tvunget op til overfladen af kraftig beskydning fra slagskibet.

U-båds-besætningerne blev taget til fange og ført om bord på Tirpitz, hvor de nægtede at afsløre, hvad de havde foretaget sig, før bomberne gik af og rystede stålkæmpen. En døde og 70 kom til skade, mens skibet tog 1.400 tons vand om bord, før tyskerne fik lappet hullerne. Skibet var så svært beskadiget, at det de næste seks måneder undergik omfattende reparationer på ankerpladsen i Kåfjord. Briterne røg direkte i krigsfangelejr.

Uniformer, våben og flag

Med den historie fordøjet går turen ud i museet. Det består af tre store rum på hver omkring 30 m2. Her er udstillet alt fra uniformer og modeller af Tirtipz til våben, flag og alskens småting fra skibet. Nogle af genstandene er bjærget fra fjorden, mens en del er efterladenskaber fra tyskernes massive tilstedeværelse i området.

Over 20.000 tyskere var udstationeret i Alta-fjorden under Anden Verdenskrig, og det gjorde området til den største tyske flådebase udenfor Tyskland.

Selv om udstillingen er af den gammeldags genstande-bag-glas-i-montre typen, skal man som gæst ikke være særlig historieinteresseret, før man bliver suget ind.

Blandingen af gamle rustne skrivemaskiner, bæltespænder og pletfrit velbevarede Luger-pistoler udgør en fascinerende cocktail, der minder om, hvor fjern og samtidig tæt på historien i virkeligheden er. Masser af billeder illustrerer livet om bord. Søfolk, der soler sig på dækket. Søfolk, der vandrer i fjeldene. Søfolk, der spiller musik.

Hverdagen på skibet bliver nærværende. Sammenholdt med uniformer, våben og lokalhistoriske avisudklip bringer det liv til en historie fortalt i et befriende langsommeligt analogt tempo.

I midten af 1944 var krigslykken endegyldigt vendt for tyskerne, og i takt med at den tyske hær blev trængt tilbage fra Østfronten, blev de nordnorske besiddelser mere og mere udsatte. Mod slutningen af 1944 besluttede tyskerne derfor at evakuere det nordlige Norge – inklusive Alta og Kåfjord. Tirpitz var blevet ramt under endnu et allieret bombeangreb, men var i stand til ved egen kraft at sejle sydpå.

12. november 1944 blev skibet spottet ud for Tromsø af en gruppe på 32 tunge britiske Lancaster bomberfly. De angreb og fik to fuldtræffere med et par 5.400 kg tunge »Tallboy« bomber. Skibet var dødeligt såret.

Det rullede langsomt om på siden, og da en brand nåede frem til et af ammunitionsdepoterne, satte den efterfølgende eksplosion et endeligt punktum for slagskibets karriere. Det rullede helt rundt og begravede sin overbygning solidt i havbunden.

Det endelige tabstal er ukendt, men man anslår, at mellem 950 og 1.200 personer omkom i Tirpitz. Vraget lå med bunden oven vande indtil 1948, hvor et bjærgningsfirma købte det for 120.000 kroner og begyndte at skære skibet op til skrot.

Hvis man vandrer en tur i fjeldene omkring Kåfjord, vil man med garanti finde rustne tønder med tyske markeringer af den type, man brugte, når man lagde røgslør ud. Og landskabet er også re-arrangeret af utallige allierede bomber. Så selv om både skib og tyskere for længst er væk, lever historien. Både i landskabet og især indenfor på det lille Tirpitz Museum i Kåfjord.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.