Fra flower-power til chill-out og overklasseclubbing. Ibiza holder fast i sin fordomsfrie livsstil – årti efter årti. Her er plads til alle, og til sommer er øen tilbage som charterrejsemål.

Der var nogle mørke år, hvor øen var ved at tabe sig selv i ungdoms drukfest-ferier. Hvor andre turister begyndte at vende Ibiza ryggen. Blandt andre de større danske charterrejsebureauer, som ellers havde fløjet i rutefart dertil hver sommer.

Det var bare blevet for meget, og den vestligste af de Baleariske Øer, der er lidt mindre end Bornholm, røg ud af rejsekatalogerne.

Det er knapt 10 år siden. I mellemtiden har øens turistindustri taget hånd om problemet. Med succes. Eksisterende hoteller er blevet opgraderet. Og i 2007 besluttede øens politikere, at alle nye hoteller skal være fem-stjernede.

Andelen af billige hoteller, som tiltrækker de unge, især britiske, drukfest-turister, er blevet meget mindre. Festaberne findes stadig især i San Antonio. Men selv her dominerer den type turister ikke i samme grad som tidligere.

I de seneste år har Ibiza været hot igen. Kendisser sværmer til i højsæsonen. Paris Hilton er på gæsteoptræden som DJ og blander sig som et kuriosum i den lange række af tidens allermest populære DJs, som ikke kunne drømme om at tilbringe sommeren andre steder end på Ibiza.

Og øens egne populær DJs er lige så tilbedte, når de sørger for musikken i dag- og aftentimerne på øens mange strandklubber, hvor man kan tilbringe tiden i forskellig grad af chillout stemning inden aftenens party på en af de store klubber.

»Make Love - Not War«

Ibiza har altid været med på beatet. Da turismen slog igennem på de spanske Middelhavsøer i starten af 70erne, var det hippierne, der søgte hertil. Øens beboere så med overbærenhed på deres »Make Love – Not War«, blomster i håret, musik og fester på stranden, og bød dem velkommen. Kunstnerne og designerne kom i kølvandet, og folk af forskellig seksuel observans mødte hverken katolske hævede øjenbryn eller forfølgelse.

Der var frihed, sol og fest på Ibiza, og kreativiteten blomstrede. Her fremstillede og solgte designerne den mode, der først dukkede op i det øvrige Europa den følgende sommer. Det blev her, MAN kom.

Hippierne er her stadig. De er lidt grå i toppen, men de og yngre ligesindede stiller stadig boder op på »Punta Arabí Hippy Market« nær Es Canar lige nord for Santa Eulària på østkysten. Det er med over 400 boder øens største, og også her, de fleste turister kommer.

De lokale anbefaler imidlertid »Hippy Market Las Dalias« i San Carlos, der ligger i landsbyen Sant Carles længere nordpå og inde i landet.

Hvor »Punta Arabí« kun holdes i sommermånederne, er der marked i Las Dalias hver lørdag året rundt, og i sommersæsonen også mandag aften.

»I Punta Arabí er massevis af varer importeret fra hele verden, som man kan få mange andre steder. Der er mange flere unikke ting i Las Dalia. Også håndværk produceret på Ibiza,« får jeg fortalt.

Ibiza, Evissa og Platja d'en Bossa

Langt hovedparten af turismen ligger omkring øens tre største byer.

Flest turister er der i hovedstaden Ibiza på vestkysten, eller Evissa, som den kaldes på katalansk, og langs strandene nord for byen og i Platja d’en Bossa strandene syd for.

Dernæst i Sant Antoni på vestkysten, hvor der er bystrand, men hvor man sejler i små rutebåde ud til strandene La Bassa, Cala Codolar, Cala Corral og Cala Tarida. Som nævnt er det her, mange unge holder til.

Og endelig i og omkring Santa Eulària på den nordlige halvdel af østkysten. Her ligger de fleste familieresorts.

Udover de tre byer er der mange flere små badebugter med småhoteller rundt langs kysten. Og inde på øen i den bjergrige nordlige del lokker små boutique-hoteller med stilhed, naturomgivelser og afslapning i luksusudgave.

F.eks. »Atzáro« ude på landet mellem Ibiza by og Santa Eulària, som reklamerer med agroturismo, men som ikke er den opdaterede hacienda, jeg havde ventet. I stedet er det et helt koncept, hvor man træder ind i en tropisk og eksotisk verden, der minder om Bali tilsat et drys Afrika.

Hotellet, der også har restaurant, har sushi-lounge, champagnebar og DJ musik, når solen går ned, samt jævnlige modeopvisninger og forretning, hvor man bl.a. kan købe tøj.

Og naturligvis også spa og wellness og en 43 meter lang pool som en del af en frodig have i total afslapning.

Tilbagelænet vellykke

Chill-out og Ibiza er to sider af samme sag.Den kultur kom til Ibiza i 80erne. Ja, den blev faktisk født her, kan man sige, da den katalanske arkitekt Lluis Güell byggede en bar i Sant Antoni lidt uden for det hekstiske centrum, men på klippekysten med direkte kik ud over Cala des Moro, havet og solnedgangen.

DJs tilsatte solnedgangen et passende miks af tilbagelænet vellyd, som man efter nogle år fandt på at sælge på kasettebånd, så turisterne kunne få »følelsen« med hjem.

Men det var først i 1994, da den først officielle »Cafe del Mar« CD udkom med musik af allerede berømte musikere i det specielle »del Mar chill out mix«, at succesen var hjemme og verdensberømmelsen lige om hjørnet.

»Café del Mar« ligger der stadig. Nu går der en promenade fra havnen ud til den, og en række andre caféer, der har taget samme idé op, er bygget omkring den. Der er næsten kamp om at få ørenlyd. I hvert fald overdøver musikken fra nogle af naboerne solnedgangen i del Mar regi. Men turisterne flokkes. Solnedgangen her er et must.

Den mode, som hippierne, designerne og kunstnerne bragte med sig til øen, lever også endnu. Nu tilsat chill-out og solgt under navnet »Moda Adlib« – og det berømte motto: »Klæd dig på, som du vil, men gør det med stil«, som den jugoslaviske prinsesse Smija Mihailovitch er ophavskvinde til.

Og stil i denne sammenhæng er løse flagrende gevanter, gerne hvide, i en lækker blød bomuldskvalitet.

Man kan ikke sætte en bestemt etiket på »Adlib«, for bag navnet er 17 forskellige designere, og tøjet er tilsvarende forskelligt. 2013-kollektionen var meget farvestrålende med både blomstrede og printmønstrede kjoler – men stort set alle designs er stadig løsthængende i tynde stoffer, som er behagelige i varmen og kan flagre i vinden.

Den nuværende by med de hvide huse inde bag den gyldne bymur er ikke bare historisk – den har været opført på Unescos verdensarvsliste siden 1999.
Den nuværende by med de hvide huse inde bag den gyldne bymur er ikke bare historisk – den har været opført på Unescos verdensarvsliste siden 1999. Foto: Judith Betak
Vis mere

Byen med de hvide huse

Den nyeste mode kan så passende flashes på de kendte klubber, hvor de største har plads til op mod 10.000 gæster. De ligger ved vejen mellem Sant Antoni og Ibiza og i selve Ibiza by. »Amnesia«, »Pasha«, »Eden«, »Privilege« for bare at nævne nogle få, og så selvfølgelige det ultimative hot spot: »Ushuaia«, som også er hotel.

Lige så moderne som klubberne er, lige så historisk er D’Alt Vila – Ibiza bys gamle bydel, der ligger omkranset af den tykke bymur, som den altid har gjort.

Byen, som blev grundlagt af kartagenerne i 654 f. Kr., er en af Europas allerældste. Den nuværende by med de hvide huse inde bag den gyldne bymur er ikke bare historisk – den har været opført på Unescos verdensarvsliste siden 1999 – den er også sval og stille.

Det er, som om gadelarmen fra barer og butikker nede i havnebyen, Sa Marina, ikke når ind i de smalle gader, som fører op på klippen med borgen på toppen.

Her er forretninger, her er enkelte hoteller, her er restauranter, men her er frem for alt lokale beboere.

Gå en tur i de stille gader en søndag morgen. Helt op til katedralen på toppen, hvor der er den flotteste udsigt over havet.

Nyd duften fra de blomstrende buske og de kvidrende fugle i træerne, mød folk på vej til messe, og se de første caféer åbne og tjenerene sætte borde frem, mens de udveksler de sidste nyheder med naboen.

Det er det stille liv, og igen en anden side af den lille afvekslende ø, der rummer det hele.