I det sydlige Sverige har du rig mulighed for at synde i håndlavet chokolade, smovse i lækre egnsretter og læske dig i egnens gyldne æbledråber

Bilen er parkeret uden for et solidt murermesterhus i den lille flække Tranås ved Ystad i det sydlige Sverige. Det føles næsten, som om man er inviteret på et hyggeligt privatbesøg i den charmerende skånske landsby, da husets ejer, kokken Daniel Berlin, kommer ud og åbner døren for os. Daniel Berlins grå forklæde har fine pressefolder, men aftenen er jo også stadig ung. Da vi siger farvel til Daniel – et af Sveriges gastronomiske stjerneskud – fire timer senere, er folderne i forklædet rettet ud – og det samme er vores maveskind.

Der er mange gode grunde til at tage på smuttur til Skåne, og turister langvejs fra kommer hertil for at mærke livskvaliteten og smage madkunsten i især området Österlen, der populært kaldes for ’det svenske spisekammer’. Et af Österlens helt store trækplastre er Daniel Berlin, som vi netop er inviteret indenfor hos, selv om man altså skal så langt ud på landet, at der dårligt nok er gadebelysning.

Det var også lidt af et sats for Daniel Berlin, da han slog sig ned i området for seks år siden. For i begyndelsen kom der ingen besøgende, og i en periode måtte han pendle mellem et dagjob i Malmø og restaurant-drømmen i Tranås. Men pludselig en dag kom der gæster, og derfra spredte rygtet sig. Også til medierne, som har været med til at sende Daniel Berlin endnu højere op på den gastronomiske himmel, samtidig med at strømmen af gæster til de 24 siddepladser bare blev stærkere og stærkere.

Han havde titlen som ’Årets Stjerneskud 2007’ med i bagagen fra sin tid på restaurant Torso Twisted i Malmø, og man må næsten tænke sig, at det må være den nuværende beliggenhed, langt fra byens spotlights, der gør, at Michelin-stjernen endnu ikke er nået til Österlen.

Madørerne i vores selskab denne aften er også imponerede over Daniel Berlins virtuose opvisning af småretter, 22 i alt.

Madfesten slutter i havens svagt oplyste drivhus, hvor aftenens gæster fra de forskellige stuer samles til kaffe og chokolade.

Krydret chokolade og kager som bikuber

Et par husnumre fra Daniel Berlin ligger Österlen Chokladfabrik, hvor Ulrika Bergenkrans og Fredrik Alverén har indrettet en café, en butik og et produktionsområde i en nedlagt landsbyskole fra 1893.

Parret kan selvsagt ikke drive lokale kakaobønner op i Skåne, så dem henter de i stedet for i Venezuela og i Sri Lanka. De gør sig godt i den varme chokolade og i de faste pralinérer. Men resten af fyldet kommer fra lokale skånske producenter, hvad enten det er rosmarin, gedeost, lavendel, havtorn, hindbær, æbler eller ’spettkaka’. Bare for at nævne nogle af deres smagsvarianter. Faktisk vandt parret en guldmedalje for deres æblekage-praliné og en bronze ditto for en med rosmarin ved International Chocolate Awards Scandinavia sidste år. Vil man mere end smage ved disken eller i caféen, kan man melde sig til kortere kurser og foredrag, der meget passende foregår i den nedlagte landsbyskoles klasselokaler, og derigennem blive lidt klogere på kunsten kakaoproduktion.

Og nu vi er ved den søde tand, så kan den meget skånske delikatesse spettkaka også opleves i området, hvis man lægger vejen forbi den idylliske ferieby Kivik. Selv uden for sæsonen snurrer spyddene (spett) i det lille lysthuslignende ’Spettkakeri’ på havnen.

De særgene kager kom til Skåne fra Tyskland i 1600-tallet, men betragtes nu som noget ærkesvensk, der spises ved særlige festlige lejligheder med frugt og is. De ligner bikuber, der er spundet op omkring tykke, varme spyd i flere timer med dej blandet af friske æg, vand og kartoffelmel, og fordi det er et gammelt håndværk, er det anerkendt af EU som en regional specialitet på linje med champagne, som kun må fremstilles i Champagne-distriktet.

Æbler, æbler, æbler

Helt så ædle drikke som champagne kan de ikke prale af at råde over i Skåne. Til gengæld er det ikke uden grund, at Österlen også kaldes ’Æbleriget’. Når man spørger en af de lokale, hvorfor der er så mange plantager og mosterier, når man kommer lidt væk fra de idylliske strande, får man det svar, at det skyldes det særlige klima. ’Bornholmervejret’, som det kaldes, giver et køligt forår, som resulterer i, at træerne ikke blomstrer for tidligt, og en sensommervarme, der, kombineret med den stenede undergrund, holder på denne varme forlænger efteråret og dermed høstsæsonen.

Karl og Anna-Märit Wisén byder velkommen i deres gårdbutik på Kivikås, som ligger midt i plantagen tæt ved Esperöds herregård, der råder over 30 forskellige sorter. Her sælges der æbler frisk fra stilk i poser og kasser, men også deres egne forarbejdede varer som cider, sennep, gelé, eddike og så selvfølgelig most, der er presset på de individuelle sorter for at fremhæve deres forskellige smage og sødme. I øvrigt drikke, der dukker op på de fineste gourmet restauranters juice-menuer til dem, der ikke vil have vin til maden, f.eks. hos Daniel Berlin.

Oliens sunde egenskaber

Hvis æblemosten ikke er detox nok på en svensk gourmet-udflugt, er det passende at slutte på Gunnarshögs Gård ved Hammenhög midt imellem Ystad og Simrishamn. Her flyder Österlens guld i form af rapsolie hos familien Nilsson, der som fjerde generation driver den smukke gård, der er inspireret af dansk slotsbyggeri.

Selv efter høsten af de skarpt gule marker er gården spændende at besøge, og det gør ca. 45.000 turister om året. Ud over en guidet tur rundt på fabrikken, hvor man ser alle etaper af fremstillingen fra frø til flaske, kan man få lov at presse sin egen halvliters rapsolie til at tage med hjem. Det er med i prisen.

Gunnarshög lever højt på helsebølgen, som har stemt den koldpressede rapsolie ind på hitlisten over sunde råvarer, som de ikke kun laver naturel, men også tilsætter krydderier eller bruger som basis i hudplejeprodukter. Hver andet år er det dog ikke raps, der dyrkes på markerne, for jorden skal dyrkes med skiftevis raps og hør for at få bedre afgrøder.

Da vi forlader butikken, beslutter vi os for at investere i gårdbutikkens hørfrøolie. Det skulle jo være så godt for det almene velbefindende.