Bjergkæden Blue Mountains skiller Sydneys storbyliv fra den australske outback. Og er et mekka af udendørsaktiviteter og naturoplevelser til og i alle højder.
Pulsen pumper og løbeskoene vipper ubeslutsomme på kanten af klippevæggen.
Men kroppen hænger allerede i vandret position ud over kanten med ryggen ned mod de tusindvis af eukalyptustræer under mig. Så der er kun én vej, og det er ned. 60 meter. Over halvanden gange Rundetårn.
Det er sjette gang den dag, jeg rappeller ned over en bjergskråning i Blue Mountains. De første to gange var der 8 meter ned, de næste tre 30 meter, og nu er vi så nået til dagens højdepunkt, det store spring, 60 meter.
Blue Mountains ligger i en oplagt dagsturs-afstand fra Sydney, og før flypriserne til mere eksotiske verdensdele blev tilgængelig, var det her mange nygifte par fra Sydney nød hvedebrødsdagene.
I dag er destinationen især populær blandt de aktive turister, for trods sin korte afstand til storbyen er der i Blue Mountains storslåede aktive naturoplevelser for både de, der vil klatre, cykle og vandre. Og hvis man hellere vil lade kameraet end benene arbejde, kan man tage bilen eller bussen til for eksempel Echo Point, hvor udsigten over bjergene, dalen og klippeformationen Three Sisters trods den klare bjergluft tager pusten fra de fleste.
Ligesom man kan hoppe på kabelbanen, der svæver over dalen og det store vandfald Katoomba Falls. Det er især et hit for børn, da glaspanelet i bunden af kabinen giver direkte udsigt ned til regnskovens træer mange meter nede. Udsigt over klippeskråninger og regnskov kan også nydes på den prisvindende Echoes Butique Hotel & Restaurant – f.eks. på terrassen, der ligger helt ude på klippekanten.
Den orange klippevæg
Jeg har med vilje undladt at tage et kig ned af klippevæggen, før jeg ligger vandret ud fra klippen. Alene tanken om afstanden til tæppet af eukalyptustræer under mig får skuldermuskulaturen til at spænde op og syre til. I starten sætter jeg med forsigtige græshoppespring af fra klippevæggen, men efterhånden som afstanden til jorden mindskes, vokser selvtilliden og det samme gør springene ud fra den orange klippevæg. Indtil jeg pludselig har horisontal klippe under fødderne.
Da alle i gruppen er nede, bevæger vi os tilbage til den veletablerede såkaldte Little Zig-Zag Walk – bygget af de fanger, der i starten af 1800-tallet blev sendt hertil fra Storbritannien for at afsone deres fængselsdom Sydney.
På vej op ad den stejle zig-zag sti bliver pulsen igen sendt på arbejde, og efter en formiddag i højt gear begynder maven også at knurre. Det har guiden en løsning på – med i »Super Jump« pakken, som vi er i gang med, er der frokost. Og ikke bare en slatten sandwich, op af køletasken hiver guiden ost, pålæg, brød, frugt, humus og avocado.
Bagefter rappeller vi 60 meter ned ad klippen igen. Denne gang med lidt mindre skælvende ben og spændte skuldre.
