Mens nazisternes stort anlagte lufthavn Tempelhof i dag står forladt, er området omkring den berømte og berygtede arkitektur blevet et af Berlins mest populære rekreative områder.
Den måske bedste måde at komme rundt på i Berlin er at leje en cykel hos en af byens utallige udlejere og så ellers trampe sig vej gennem byens gader med øjnene åbne. Det gælder også, når man skal lidt uden for byen til det gamle lufthavnsområde Tempelhof – og når man skal rundt og udforske det 386 hektar store areal, svarende til cirka lige så mange fodboldbaner.
Tempelhof er i dag et rekreativt område og populært udflugtsmål – det vender vi tilbage til. For ved ens første besøg på det historiske sted er det først og fremmest et uhyggeligt sug, man får i maven, når man står ved indhegningen og kigger de flere hundrede meter ned på den lukkede, mennesketomme lufthavn. Selv på afstand er Tempelhof ikke bare skræmmende stor – lufthavnen hørte engang til blandt verdens 20 største bygninger, og den er formet, så den giver mindelser om en stor flyvende ørn, og er et af de bedst bevarede eksempler på nazi-arkitektur.
Zeppelinere gik i luften herfra i 1930erne. Og indenfor kan man stadig se nazisternes symbolske ørn hugget ind i væggen – den er ellers skrabet væk eller på anden måde fjernet i resten af Berlin.
Den første lufthavnsbygning ved Tempelhof er fra 1927, længe før Hitler kom til magten. Men det er nazisternes ombygning i midten af 1930erne, der har givet bygningen sin storhed. Hitlers hovedarkitekt, Albert Speer, udpegede Ernst Sagebiel til at bygge en enorm lufthavn, der skulle tjene som porten til Hitlers verdens-hovedstad, Germania. Det blev – nazist eller ej – til et arkitektonisk mesterværk, der indeholdt flere fremsynede detaljer, som kom til at præge moderne luftfart i årene fremover.
»Alle lufthavnes moder« har den engelske stjernearkitekt Sir Norman Foster sågar kaldt Tempelhof.
Efter Anden Verdenskrig spillede Tempelhof en vigtig rolle i Den kolde Krig samtidig med, at den overgik til at være almindelig lufthavn, som blev benyttet af store udenlandske flyselskaber som Pan Am, Air France og British Airways. Men nye lufthavne skød op i Berlin, og i 2008 lukkede Berlins borgmester lufthavnen.
Til gengæld har det store grønne område omkring lufthavnen – Tempelhofer Freiheit – siden 2010 været åbent året rundt fra solopgang til solnedgang.
I den ene side af parken ligger en gammel baseballbane som et levn fra de amerikanske styrkers ophold i byen. I en anden del af parken går den kortklippede græsplæne over i en høj mark, hvor et gammelt propelfly står og forfalder på smukkeste vis. Og i hverdagene lader hundeejere deres hunde løbe sig tungen ud af halsen på områdets i alt tre store indhegninger til netop dette formål.
Tempelhofer Freiheit har også gjort plads til Berlins allestedsnærværende haveentusiaster, der praktiserer urban gardening ved at dyrke grøntsager på hver sit lille frimærke.
I weekender med godt vejr omdannes græsplænerne til et af Berlins populære udflugtsmål. Familier på skovtur benytter det store område med udendørs grill. Har man ikke selv mad med, er der mange lækre madsteder langs kanten af parken, der helt på linje med det øvrige Berlin er stærke på blandt andet økologi, biodynamik og vegetarisk mad. I parken er også mange løbere, skatere og cyklister. Især drageflyvning er blevet populært blandt både børn og voksne, fordi der er godt med vind på det flade areal.
Med de mange mennesker og Tempelhofer Freiheit som rekreatvit område er der i virkeligheden ikke meget, der har ændret sig siden 1700-tallet. Dengang gik de preussiske styrker parade på området, men når de ikke brugte pladsen, kom folket ud og hyggede sig. Ligesom i dag. Der kom bare en Anden Verdenskrig imellem. Men som der står på et skilt tæt ved hegnet til den forladte lufthavn:
»Tempelhofer Freiheit er et sted med en ganske særlig historisk og byplanmæssig betydning. Området vil forandre sig, og dets udseende vil ændre sig i takt med, at det bygger bro fra en historisk fortid til en fremtidig byudvikling for metropolen Berlin.«
