God mad og vin, fantastiske paladser, spændende museer og skøn musik. Wien er et oplagt bud på en romantisk storbyweekend.

Kl. 9.30
Der er mange måder at ankomme til Wien på. Jeg har tidligere prøvet det med fly, tog og bus, men den bedste optakt til et romantisk ophold i byen er at komme sejlende op ad Donau, som min hustru og jeg netop har gjort.

Vi besøger den østrigske hovedstad som led i et flodkrydstogt fra Budapest via Bratislava og Wien til Passau i Tyskland, og derfor sidder vi nu på M/S La Bohemes soldæk med et krus kaffe og et bykort og planlægger turen ind til Wiens centrum med de mange palæer, caféer og museer.

Kl. 10.15
La Boheme ligger ved den lange Handelskai ved Donau, og herfra er der blot ti minutters gang til U-bahn-stationen Leopoldstadt. Her hopper vi på U2-linjen til Praterstern-stationen, hvor vi skifter til U1 mod byens centrale plads, Stephansplatz, med den imponerende domkirke fra 1160.

stephanskirche.at

Kl. 10.40
Efter at have beundret Stephansdoms flotte, zig-zag-mønstrede tag, går vi videre til Mozarthaus i Domgasse 5 – lige bag domkirken. Her boede den store østrigske komponist fra 1784-1787. Mozart var konstant i pengenød og på flugt fra kreditorer, så det er et af de steder, han boede længst i de 23 år, han samlet opholdt sig i Wien.

Der er intet af den oprindelige indretning tilbage, men der er lavet en interessant udstilling fordelt på tre etager, der fortæller om Mozarts liv og værker (han komponerede bl.a. »Figaros Bryllup« her i lejligheden). Og alene det at vide, at netop hér boede Mozart sammen med sin hustru Constance, sine børn og sin far Leopold, gør stedet til en helt særlig oplevelse.

mozarthausvienna.at

Kl. 12.00
Man kan ikke besøge Wien uden at gå på café. Det siges, at byens lange og intense forhold til kaffe begyndte i 1683, hvor den polsk-habsburgske hær slog en ottomansk belejringshær tilbage ved Wiens bymure, og dermed hindrede muslimernes videre fremmarch i Europa. I fjendens forladte lejr fandt man nogle sække fyldt med kaffebønner, der blev overdraget til en officer, som derefter åbnede byens første kaffehus.

Vi går fra Stephansplatz ned ad Kärntnerstraße til nr. 21: Det Kejserlige og Kongelige L. Heiner Zuckerbäckerei, der blev grundlagt i 1840.

På førstesalen er der en lille café med plysmøbler og store lysekroner, min kone får en Wiener Melange (halv kaffe/halv mælk) og en Marzipankartoffel, en tung sag med chokolade-kerne og marcipan-overtræk, mens jeg får en »Verlängerter« (en mokka, der er »strukket« med vand) og et stykke Esterházy Torte med mandel-marengs og abrikosmarmelade.

heiner.co.at

Et stykke Esterházy Torte med mandel-marengs og abrikosmarmelade.
Et stykke Esterházy Torte med mandel-marengs og abrikosmarmelade. Foto: Lars Johansen
Vis mere

Kl. 12.30
Puha. Nu trænger vi til lidt motion, så går ud mod Berggasse, hvor psykoanalysens fader, Sigmund Freud, boede og havde sin klinik. Vi går via Hoher Markt, der i middelalderen var byens vigtigste markedsplads. Her er der et underjordisk museum, hvor man kan se ruiner fra dengang, byen opstod som den romerske garnison Vindobona (år 15 f.Kr.).

Oppe på pladsen dominerer Bryllupsfontænen i barok-stil fra 1732 og det såkaldte Anker-ur i Jugend-stil fra 1917. Uret hænger over den smalle Bauernmarkt-gade, og på hver timeslag kommer en forgyldt historisk figur frem til brusende orgeltoner.

wienmuseum.at

Kl. 12.50
Vi går videre ad Wipplingerstraße med det tidligere rådhus og krydser Schottenring. Herfra ændrer byen karakter til et brokvarter med beboelsesejendomme og butikker. Berggasse er en »pæn« gade med store herskabslejligheder, og vi finder hurtigt Freuds opgang i nr. 19.

Advarsel: Museet i lejligheden på 2. sal, hvor familien Freud boede, indtil den blev tvunget til at flygte efter Østrigs »Anschluss« til Nazityskland i 1938, er mest for deciderede nørder. Hvis man ikke er interesseret i psykologiens historie, skal man i stedet besøge et af byens andre gode museer – f.eks. Kunsthistorisches Museum, hvor man frem til 18, maj kan se en særudstilling med flere af de berømte Fabergé-æg.

I Freuds lejlighed har man rekonstrueret indretningen efter gamle fotos. De fleste af tingene er originale, men den berømte sofa, hvor patienterne, der var i psykoanalyse, lå, står på Freud Museet i London.

freud-museum.at

Kl. 14.20
Tilbage på Hoher Markt spiser vi frokost på restaurant Joma i nr. 10. Her serverer man i moderne omgivelser både internationale kendinge og opdaterede versioner af østrigske klassikere. Jeg får Backhendl (stegt kylling) med agurkesalat, mens min kone går ombord i en helt almindelig oksesteak.

Til dessert deler vi en »Apfelstrudel Reloaded«, hvor bunden ikke er af den traditionelle foldede wienerbrødsdej, men sprød filodej med lun æblemos, vaniljeis, drys af rosiner og valnødder samt strejf af akaciehonning.

joma-wien.at

Kl. 15.40
På vej mod Ubahn-stationen på Stephansplatz beundrer vi de flotte hestevogne, der holder klar til at køre turisterne på sightseeing. Det er en dyr fornøjelse, men da man betaler for en hel vogn, kan man få prisen ned på tåleligt, hvis man slår sig sammen med et andet par.

fiaker-wien.at

På vej mod Ubahn-stationen på Stephansplatz beundrer vi de flotte hestevogne, der holder klar til at køre turisterne på sightseeing.
På vej mod Ubahn-stationen på Stephansplatz beundrer vi de flotte hestevogne, der holder klar til at køre turisterne på sightseeing. Foto: Lars Johansen
Vis mere

Kl. 19.30
Efter at have spist middag på skibet, klæder vi om til fint tøj, for vi skal til koncert. Wienerne lever og ånder for musik, og der er nok ikke nogen by, hvor der bliver opført flere klassiske koncerter end her.

Kl. 22.00
Åh, hvor er det svært ikke at nynne højlydt med, da det 35 mand store Wiener Hofburg Orchester spiller vals-klassikeren »An der schönen blauen Donau«. Vi er godt halvanden time inde i koncerten, hvor orkesteret og tre operasangere har underholdt med highlights fra både Mozart og Strauss. Vi sidder i den overdådigt udsmykkede koncertsal i Neue Burg-delen af Hofburg-slotskomplekset og drømmer os tilbage til Østrig-Ungarns storhedstid.

Hofburg var kejsernes vinter-residens (Schönbrunn var sommer-residens), og gennem tiden blev der jævnlig føjet nye bygninger til. I dag er komplekset enormt og rummer bl.a. det naturhistoriske museum og den berømte spanske rideskole.

Selv om man tager musik meget alvorligt, betyder det ikke, at man ikke kan have det sjovt, og stemningen i koncertsalen nærmer sig det løsslupne, da operasangerne sætter i med fuglefængeren Papagenos sang fra Mozarts »Tryllefløjten«.

hofburgorchester.at

Kl. 23.20
Godnatdrink i La Bohemes bar. Et glas elegant ungarsk Tokaj-hvidvin er en passende afslutning på en dag i det østrig-ungarske kejserdømmes hovedstad.

Kl. 10.00
La Boheme lægger fra kaj og sætter kursen nordpå – op ad Donau, der ikke er spor blå, men dog skøn. Vi er gået op på soldækket for at tage afsked med byen og har på bagbords side udsigt til det gamle, klassiske Wien, som turisterne strømmer til for at opleve.

På styrbords side glider vi forbi et stærkt symbol på, at byen imidlertid ikke bare lever i fortiden, men også er en moderne storby: Vienna International Centre med de betongrå FN-bygninger, der huser blandt andre FNs flygtningehøjkommisariat.