Jamen, er der noget at se, hører man ofte, når man fortæller, at ferien går til en af de små græske øer. Ja da. Tag selv med på denne tur rundt på den lille ferieø Naxos i Kykladerne
Vi har mødt færre end ti biler på vores timelange tur op ad den knap så kendte nordvestkyst af den græske ferieø Naxos.
Til gengæld er vi stoppet et utal af gange for at nyde svimlende udsigter over en ny dal eller marker ned mod det blågrønne hav. Eller bare for at indsnuse duften af krydderurter og den gule gyvel langs vejen.
De mange små hvide kapeller på toppen af utilgængelige bjergtoppe kan stadig undre en gammel grækenlandsfarer som mig. Er kapellerne mon en smutvej til et evigt liv bag Skt. Peters strikse blik?
Vi runder et sidste kapel, inden udsigten til vores mål åbenbarer sig. Apollonas ligger som en indbydende oase med sin lille havn omgivet af et par strande.
Efter et kort ophold i den lille havneby med dekorative fiskerbåde og en fin bystrand fortsætter vi midt ned gennem Naxos.
Frodige bjerge
Vejen snor sig igen opad langs frodige bjergsider. Olivenlunde afløser marker med korn og køer. Det er ellers især mod sydvest, at der er store, flade områder med vin, korn, majs og kvæg. I 600 meters højde kører vi gennem den lidt søvnige, men smukt beliggende Koronida. Der er et par taverner med en fremragende udsigt. Men de er desværre lukkede.
Lidt senere passerer vi Stavros-kirken. Et højtliggende knudepunkt under otte store danske Vestas-møller. Kirken ligger, hvor vejene deler sig mod næsten alle dele af Naxos.
Vi har tidligere set den lille landsby Keramoti lokke nede i bunden af en dal med flod og vandfald. Vi slår et slag ned i byen, hvor vi kun træffer tre mennesker. I behøver altså ikke tage derned, med mindre I har påtænkt at vandre ud til et vandfald tre kilometer fra byen.
Nu vælger vi at køre mod bjergbyen Epeiranthos. Den er kendt for sine gode restauranter med en flot udsigt over landskabet. Det er dog først og fremmest tid til noget koldt at drikke.
Det grå guld
Vi har kun lige fået et par slurke af det liflige vand, da den enlige mand ved bordet ved siden af henvender sig til os.
- Det er sjældent, jeg hører danskere heroppe i bjergene, siger han på let jysk.
John er fra Aalborg og rejser alene rundt på Naxos. Ikke i bil eller på scooter som os, men med lokalbusserne. Han finder også selv vej herned med »seat only« til den populære ferieø Santorini og videre derfra med båd. John er et tydeligt bevis på, at det grå guld kan selv.
Efter en dejlig frokost på Taberna Platanos indtager vi kaffen under det imponerende store platantræ på torvet i Filoti. Et særdeles afslappende sted at følge bylivet i Naxos’ næststørste by.
Turen slutter ned forbi imponerende marmorbrud ud over frodige marker med enkelte tilbageværende venetianske vagttårne.
Vi kunne have gjort et stop i byen Chalki, hvor man producerer likør af citrusfrugten kitron. Ikke af selve frugten, den kan ikke spises, men af bladene på træerne. Men vi synes, stedet er lidt for opreklameret. Der er ganske vist en hyggelig taverne under grønne træer, men den er som regel optaget af udflugtsturister, der skal ind og se den faktisk useværdige fabrik, hvor man producerer kitron.
Den livlige by
Hovedbyen Chora/Naxos By er derimod en meget seværdig by. Ned mod havnen er der nok at se på fra de mange taverner, barer, restauranter og ouzerier. Lystsejlere, fiskere, udflugtbåde og de store færger piler ud og ind ad havnen.
I næste række fra havnen ligger en smal gågade med en stribe forretninger med et charmerende udvalg af unyttigt krimskrams. Mod nord kommer de snævre stræder i Old Market med en herlig blanding af taverner og specialbutikker.
Over hele byen troner den gamle venetianske bydel i stoisk ro. Her er der næsten ingen forretninger, men et fint arkæologisk museum og en stor katolsk kirke i en fredfyldt verden med våbenskjolde over dørene og stræder, der snor sig under hvælvinger og buegange.
Lidt vest for byen strækker en halvø sig ud med Naxos’ vartegn, Portara. Den antikke portal er målet for mange par til en romantisk solnedgang med Portara i smuk silhouet mod den orange himmel.
Naxos er nok den mest alsidige af øerne i Kykladerne. Den har størrelsen til at byde på det hele. De skønneste hvide sandstrande, en betagende natur med frodige dale og pittoreske bjerglandsbyer, et stort udbud af forretninger og masser af gode spisesteder. Man kan så blot ærgre sig lidt over den lange sejltur hertil fra Santorini. Som skyldes, at lufthavnen endnu er så lille, at der kun lander små fly fra Athen. Men Naxos er nu sejlturen værd.
