Hvis du finder dig selv indendørs, gemt væk fra kulden udenfor, så har vi fundet nogle bøger, du kan underholde dig med. Fælles for dem er, at de alle tager udgangspunkt i nordiske lande.

Grønland i 1700-tallet

I Kim Leines prisvindende »Profeterne i evighedsfjorden« sparkes en kvinde ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Og langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution.

»Profeterne i Evighedsfjorden« er inspireret af virkelige hændelser i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795.

Det er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.

  • Kim Leine: »Profeterne i Evighedsfjorden«.
  • 525 sider.
  • Forlag: Gyldendal

Hitler set fra Helsingfors

I fire store romaner har den finlandssvenske forfatter Kjell Westö beskrevet Helsingfors og Finland i 1900-tallet, og han regnes for en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie, og af hvordan storpolitikken griber ind i menneskets inderste liv.

I »Luftspejling 38« er vi i år 1938. Adolf Hitlers ekspansionspolitik vækker både vrede og beundring, ikke mindst i den såkaldte Onsdagsklubben i Helsingfors – et uformelt diskussionsforum, der består af advokaten Claes Thune og nogle af hans gamle venner.

Romanen modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2014.

  • Kjell Westö: »Luftspejling 38«
  • 400 sider.
  • Forlag: Batzer & Co.

Krimi-suspense i Oslo

Jo Nesbø er norsk journalist, musiker og civiløkonom. Han er især kendt for sine (ti) kriminalromaner om den norske politimand Harry Hole. I sit hjemland er han også kendt som frontfigur i bandet Di Derre (Dem Dér).

I »Politi« møder man manden, som ikke selv ved, hvem han er. Han ligger i koma, og ingen ved, om han vil vågne igen – men hvis han gør, så står der betjente klar udenfor hospitalsstuen. Og de har mange spørgsmål til ham.

Sideløbende bliver en politimand fundet dræbt det samme sted, hvor der for mange år siden på samme dato blev begået et mord, som politimanden efterforskede.

Seriemordere, psykopatiske skurke, empatiske politifolk, excentriske sidefigurer – »Politi« indeholder alt dette og mere til, og Nesbø folder sin fortælling ud med vanlig sans for ekstremt kringlede efterforskningsforløb, tilsat uudholdelig suspense, opklaret af verdens allerbedste og sødeste detektiv. Man sidder som limet til sin læsestol.

  • Jo Nesbø: »Politi«.
  • 527 sider.
  • Forlag: Modtryk

Poetisk realisme fra Reykjaviks beton

Einar Már Guðmundsson brød igennem med de tre romaner, som tilsammen udgør Reykjavik-trilogien.

Med en blanding af barok humor og poetisk realisme fortæller Guðmundsson tre forunderlige og dramatiske historier, der tager udgangspunkt i en gruppe drenges opvækst i et af Reykjaviks betonkvarterer i 1950erne og 60erne.

Romanerne i Reykjavik-trilogien er »Ridderne af den runde trappe«, »Vingeslag i tagrenden« og »Regndråbernes epilog«.

  • Einar Mar Guðmundsson: »Reykjavik-trilogien«.
  • 558 sider.
  • Forlag: Vindrose

Grønlandske skrøner

»Mine fædres hus« er en samlet udgave af Jørn Rels debut-trilogi – »En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt«, »Vorherres rævefælde« og »Det første af altings fest« – og er drengen Agojaraqs muntre fortælling om sit barndomshjem nord for polarcirklen, der befolkes af en broget flok, der blandt andet tæller fædrene Pete og Jeobald, et par onkler og eskimokvinden Aviaja. Her er højtflyvende skrøner om hjemmebrænding og hundetyverier, slagsmål, fester og det, der er værre.

  • Jørn Riel: »Mine fædres hus«.
  • 384 sider.
  • Forlag: Lindhardt og Ringhof

Norsk polar-eventyr

»Amundsen« tager læseren med på det store polar-eventyr. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

Amundsen forsvandt sporløst i 1928 i et fly på vej nordover. Det antages, at flyet havarerede og endte i havet ved Bjørneøen mellem Nordnorge og Svalbard.

  • Nils Aage Jensen: »Amundsen«.
  • 336 sider.
  • Forlag: Informations Forlag.

Færøsk slægtskrønike

I Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike »Brahmadellerne« følges de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur over 250 år. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag.

Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. Brahmadellerne er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. Og den rejser spørgsmålet, om det overhovedet er muligt?

Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike, og i al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog.

  • Jóanes Nielsen: »Brahmadellerne«. Oversat af Povl Skårup.
  • 348 sider.
  • Forlag: Forlaget Torgard.