Det sensationelle fund af Richard IIIs skelet, under en P-plads, i Leicester for knapt tre år siden har givet den midtengelske by et nyt museum, hvor den mytiske konge efter 500 år får et stateligt hvilested til foråret.
Den midtengelske by Leicester har fået Richard III-feber.
I forvejen er den kendt som stedet, hvor den mytiske konge endte sine dage efter et blodbad på slagmarken Bosworth 19 km vest derfra.
Da hans jordiske rester blev fundet efter mere end 500 år under en parkeringsplads i centrum, og moderne DNA-analyser kunne bekræfte, at det var ham, har det tilføjet endnu en seværdighed, som man forventer hundredtusindvis af turister vil valfarte til i de kommende år.
Når man går rundt i den gamle bydel, kan man ikke undgå at blive gjort opmærksom på det. Der er bannere overalt med RIII-logoet og en kongekrone over, og turistbureauet sælger en lille turguide for en femmer, så man selv kan gå i kongens middelalder-fodspor og se alt fra Bow Bridge, som han krydsede på vej i kamp, til Turret Gateway, en lille byport ved Leicester Slot, hvor hans lig formentlig blev transporteret igennem, hængende over en hesteryg.
Det nyeste og mest interessante er dog museet King Richard III Visitor Centre, som byrådet fik indrettet på rekordtid i en nedlagt privatskole på matriklen ved siden P-pladsen, hvor hans skelet blev afdækket i august 2012.
Man tog chancen og gik i gang, inden man med sikkerhed vidste, om det vitterlig var kongens skelet – man havde dog en skæv rygsøjle at sætte sin lid til.
Da fundet blev verificeret
Det gik, som alle havde håbet på, da ledende arkæolog Richard Buckley fra University of Leicester i februar 2013 kunne bekræfte over for byen og verden, at det med sikkerhed var Richard III, den sidste konge i Plantagenet-slægten, der var fundet, og i øvrigt den sidste engelske konge, som var død i kamp.
Man vidste fra historiske optegnelser, at han var blevet stedt til hvile i koret på den franciskanske Grey Friars-kirke, efter at liget havde været til offentlig skue i en af byens andre kirker, så alle kunne forvisse sig om, at kongen virkelig var død. Fældet af utallige knivstik og sabelhug 22. august 1485 ved Bosworth af sin udfordrer fra Tudor-slægten, den senere Henry VII.
Med 500 års udvikling og byggeri var den grå munkeordens tilholdssted efterhånden forsvundet, men universitetet vidste nogenlunde, hvor det lå. På 527-årsdagen for hans jordfæstelse begyndte arkæologerne at grave på en lille privat parkeringsplads tæt på den nuværende katedral, og efter få uger dukkede skelettet op.
Ved første øjekast var arkæologerne ikke i tvivl, for den forvredne rygsøjle antydede skoliose i svær grad, og det var almindelig kendt, at Richard III havde denne sygdom. For at være sikre, blev skelettet DNA-testet og sammenlignet med nulevende efterkommere på hans søsters side af familien, og der var et match.
En symbolsk rejse
Sommeren 2014 åbnede Leicester så det officielle museum for kongen, som i sin korte regeringstid på to år var kommet meget i byen og omegnen. Det er indrettet i Alderman Newton-skolen fra 1860erne, men er meget moderne og fremsynet i sin storytelling med ny teknologi, så historien om manden, myten og mordet bliver meget nærværende.
Endda meget »levende«, når man slutter rundgangen og kommer til det sted, hvor han hastigt blev kastet ned 25. august 1485.
De rigtige knogler er stadig på universitetet, men et hologram viser meget nøje, hvordan de lå i et lille hulrum.
Kong Richard III får genoprejsning og evig fred, når en anden Richard, hertugen af Gloucester i slutningen af denne måned deltager i ceremonierne, hvor de jordiske rester dels foretager den allersidste symbolske rejse fra Bosworth i en egetræskiste, dels bliver stedt til hvile i en forseglet sarkofag med fremtrædende plads i Leicester domkirke, som herefter bliver offentligt tilgængelig.
