Rom har altid været scene for politiske og religiøse manifestationer og fortæller derfor en eviggyldig historie om menneskeheden. Besøg byens dunklere steder fra de sidste 2.000 år.
Mithras-kulten – den underjordiske religion
Mithras-religionen var i de første århundreder e.Kr. en konkurrent til kristendommen. Centrum i religionen var den persiske gud Mithras, og det var især mænd, legionærer, der dyrkede Mithras under jorden i små templer – såkaldte mithræer.
Flere steder i Rom kan man besøge sådanne mithræer. Et fantastisk sted er under kirken Basilica di San Clemente al Laterano tæt på Colosseum. Her går man dybt ned under jorden på egen hånd, hvilket kan føles befriende, når man sammenligner med andre underjordiske ture, hvor man skal gå på en lang række efter en guide.
De fugtige vægge er oplyst af levende lys, og man færdes i et underjordisk gademiljø med små afstikkere ind til kultens forskellige rum: alterrum, skolerum, etc.
Mithras-religionen var en mysteriereligion; det vil sige, at mange af de ritualer, man havde, kun var for de indviede, og derfor ved man ikke meget om ritualerne i dag. Det føles lidt ligesom at være med i Stanley Kubricks film »Eyes Wide Shut« at gå rundt under Basilica di San Clemente al Laterano. Man kan let forestille sig Tom Cruise stå i en brun kutte under den næste hvælving.
Basilica di San Clemente al Laterano:
- Via Labicana 95
- basilicasanclemente.com,
- Åben: Kl. 09.00-12.30 og kl. 15.00-18.00 på hverdage. Tidsbestilling ikke nødvendig.
Nekropolis – dødebyen under Vatikanet
Der er flere nekropolisser (dødebyer) i Rom. En af dem, Necropoli della Via Triumphalis. ligger under Vatikanet. En nekropolis er en gravplads, eller kirkegård om man vil, og i dette tilfælde kan man se gravpladser fra tre forskellige perioder omkring Kristi fødsel (fra 1. årh. f.Kr. til 4. årh. e.Kr.).
Necropoli della Via Triumphalis er kendt for ikke at have berømte romere begravet; her ligger middelklasse og lavere middelklasse, slaver og udlændinge som for eksempel asiater og palæstinensere begravet.
Det kan virke voldsomt på nogle at gå herned, for her er mange skeletter. Heriblandt skeletter af børn. Og man kommer tæt på dem. Skeletter, urner og mausolæer ligger spredt ud over et åbent landskab – en slags underjordisk jordmark – jævnt fordelt i jordlag, som man går henover via gangbroer.
Gravpladsen blev opdaget i 1956-58, da man anlagde en parkeringsplads ovenover. I 2003 og 2013 udgravede man igen, og gravpladsen har derfor i perioder været lukket for offentligheden.
Stedet er en igangværende udgravning, og da vi var her, sad tre arkæologer og arbejdede. Turen er med guide, og skal bestilles i god tid. Tre måneder før afrejse bookede vi.
Musei Vaticani:
- Mv.vatican.va, Necropoli della Via Triumphalis
Katakomberne – pavers og andre kristnes gravplads
Der er en del katakomber i og omkring Rom. Vi valgte at besøge Callixtus-katakomberne, der ligger landligt og smukt lidt ude for byen ved Via Appia. Disse katakomber var gravplads for især paver.
16 af slagsen blev efter sigende begravet her – samt en helgeninde, Sankt Cecilie, der er skytshelgeninde i den katolske kirke for musik og for de blinde. Hun blev senere flyttet til egen kirke i Trastevere-kvarteret inde i byen.
Callixtus-katakomberne er en af de tidligste (2.-4. årh. e.Kr.) og største gravpladser for kristne. I katakomberne afholdt man også gudstjenester og fejrede nadver i særlige rum.
Rundviserne, der er munke, arbejder professionelt. De guider på fem sprog og giver tavleundervisning, med plancher og pegepind, før man går under jorden. Hernede er der et yderst smalt og stejlt stisystem – turen er derfor ikke egnet til folk, der lider af stress eller klaustrofobi.
Grundet travlhed i det underjordiske (ture på de fem sprog hver halve time i åbningstiden) var der ikke tid til at dvæle ved noget af det, der blev fortalt om.
Man så primært ind i tomme hylder, gravnicher, hvor der har ligget døde. Ingen skeletter – vi så i hvert fald ingen. Til gengæld så vi en kopi af Stefano Madernos skulptur fra 1600 af den liggende Cecilie, som lider martyrdøden.
Catacombe di San Callisto:
- Via Appia Antica 110/126
Via Appia – dødsruten
Via Appia blev anlagt i år 312 f.Kr. og udvidet til Brindisi godt 100 år senere. Ikke blot var den en af Roms første hovedveje, skabt til transport af tropper, men den var også en dødsrute.
Rige romere blev stedt til hvile her i private mausolæer, kristne blev begravet i katakomberne, og forbrydere blev korsfæstet langs vejen. Blandt andet efter det store slaveoprør ledet af Spartacus i 71 f.Kr., som førte til, at 6.000 slaver blev korsfæstet langs Via Appia.
Af mausolæer kan anbefales Caecilia Metellas grav. Hun var svigerdatter til den romerske general Marcus Licinius Crassus, der beordrede de oprørske slaver henrettet.
Man kan begynde sin tur på Via Appia flere steder:
1. Man kan starte sin vandring før selve Via Appia, fra Via Di Porta San Sebastiano. Den fører direkte ud i Via Appia. Via Di Porta San Sebastiano er behagelig at gå på.
Her er store villaer og næsten ingen trafik, kun cyklister og gående, der skal til Via Appia. Og man kan på denne vej, hvis man har forudbestilt billetter, besøge Scipionernes Grav – Sepolcro degli Scipioni – en underjordisk gravplads i Scipio-familiens villa.
Scipionerne frembragte nogle af de største generaler i det gamle Rom, blandt andre Scipio Afrikaneren, som slog Hannibal i Den Anden Puniske Krig år 202 f.Kr.
2. Man kan springe den kedelige del (intet fortov, masser af biler) af Via Appia over og tage en taxa eller bus ud til katakomberne (Domitilla eller Callixtus) og efter besøg dér vandre videre ud ad Via Appia mod Brindisi.
Først herude er vejen nemlig fredelig at gå på og stort set fri for biler. Og først herude ligger de typiske vejsten, man kender fra fotos. Når man vil tilbage, hopper man på bus 178 ind mod centrum.
Il Mausoleo di Cecilia Metella:
- Via Appia Antica, 161
Sepolcro degli Scipioni:
- Via di Porta San Sebastiano 9
- sovraintendenzaroma.it
Sankt Peter – den himmelske ports vogter
Apostlen Peter var den første biskop af Rom og dermed den første pave. I år 64 e.Kr. blev han myrdet – i lighed med andre kristne – af Kejser Neros folk. I kirken San Pietro da Vincoli kan man se »Sankt Peters Kæder«, fra da han sad fanget i Mamertiner-fængslet, fordi han havde prædiket om Jesus.
Kæderne er på Top 10 over religiøse relikvier (Time Magazine, 2010). Inde i Peterskirken kan man se Peters gravkapel, og ved en særlig tilrettelagt tur i udgravningerne lige herunder kan man se hans grav.
Man skal købe billet til den underjordiske tur via mail: scavi@fsp.va med ønske om dato. Børn under 15 år må ikke komme herned.
San Pietro in Vincoli:
- Piazza di San Pietro in Vincoli.
- Åben: Hver dag kl. 08.00-12.30 og kl. 15.00–19.00
Sankt Peters Grav:
- scavi.va/content/scavi/en eller tlf.: +39 06 69 885 318
Sankt Peters gravkapel:
- Peterskirken, Piazza San Pietro, Città del Vaticano
Julius Cæsars dødssted
I udgravningerne på Largo di Torre Argentina finder man et evigt lukningstruet kattehjem (se mere på romancats.com), men også det sted, hvor Julius Cæsar blev myrdet af 23 senatorer 14. marts år 44. f.Kr.
I år 55 f.Kr. blev her opført et gigantisk teater, Pompejus’ teater, der ikke står mere. Rester af teatret kan dog ses på Via di Grotta Pinta.
I 2012 hævdede spanske arkæologer, at de havde fundet det helt præcise sted i dette område, hvor Cæsar blev myrdet; nemlig dér, hvor kejser Augustus (Cæsars adoptivsøn) i sin tid opførte et mindesmærke. Området er for det meste lukket af, men er synligt fra gadeniveau for turister. Og for katte.
Adresse:
- Largo di Torre Argentina
Giacomo Matteotti – fascismens utrættelige modstander
Oplev broen og mindesmærket, der er navngivet efter socialistlederen Giacomo Matteotti, som i 1924 blev myrdet af Mussolinis mænd.
Matteotti var en af de største modstandere af Mussolinis fascisme – eksempelvis idéen om, at socialismen og fascismen havde fællesnævnere – men 10. juni 1924 fik Mussolini sat en stopper for Matteottis utrættelige arbejde.
Han blev samlet op af en bil med fem medlemmer af fascisternes politi, Ceka, der kørte ham ud i en skov, hvor de slog ham ihjel. Matteottis lig blev fundet senere samme sommer, og sagen markerede et skifte mod en mere undertrykkende fascisme.
Mistanken rettedes mod Mussolini, men han forstod at navigere sig ud af problemerne og fortsatte sit politiske liv.
Efter Anden Verdenskrig navngav man en bro efter Matteotti, og i 1974, ved 50-året for hans død, opførte man et mindesmærke, udført af kunstneren Jorio Vivarelli, det sted, hvor Matteotti blev bortført.
Bro:
- Ponte Matteotti
Mindesmærke:
- Monumento a Giacomo Matteotti, Lungotevere Arnaldo da Brescia
Mussolini – diktatorbalkon og byvilla
Man kan levende forestille sig Mussolini stå og råbe, når man passerer den balkon i Palazzo Venezia, hvorfra han blandt andet agiterede for et nyt romersk imperium (i 1936 efter Den Abyssinske Krig) og erklærede krig mod England og Frankrig (1940).
Balkonen udgik fra hans kontor, Sala del Mappamondo. I dag er her museum. Kig eventuelt også forbi villaen i Via Nomentana 70, Villa Torlonia, der ligeledes er et museum. Her boede Mussolini med sin familie fra 1925-1943 til en yderst billig årlig husleje på 1 lire.
Balkon:
Villa:
- Via del Plebiscito, 118.
- museivillatorlonia.it
Aldo Moro – gaden, hvor han blev fundet likvideret
16. marts 1978 blev Italiens tidligere premierminister Aldo Moro bortført af De Røde Brigader. Den daværende regering ville ikke forhandle med terrorgruppen, og 55 dage senere blev Moros lig fundet i bagagerummet i en rød Renault i den lille romerske gade Via Michelangelo Caetani.
Her kan man se to mindeplader, som hænger til hans ære og minde. I dag er der stadig mange myter om mordet. Officielt var der én gerningsmand, Mario Moretti fra De Røde Brigader, som affyrede de 11 skud, der dræbte Moro, men i lighed med andre politiske mord er der en række ubesvarede spørgsmål og sammensværgelsesteorier.
Såvel Moros »egne«, amerikanske CIA samt lokale fascister og kommunister kunne nemlig alle have en interesse i, at han forsvandt. Aldo Moro var som leder af Kristendemokraterne ved at danne en regering med kommunisterne, og den konstellation havde efter sigende mange modstandere på begge fløje.
Mindeplade:
- Via Michelangelo Caetani 9
