Når skoven atter er grøn, inviterer solen og den danske natur til udendørs aktiviteter. Rejseliv guider til aktiviteter i pinsen over hele landet.

JYLLAND:

Drager og jazz.

Find dragen frem og tag til Hirtshals
Find dragen frem og tag til Hirtshals Foto: NIC BOTHMA
Vis mere

Vesterhavsvinden er som skabt til drage-flyvning. 23.-24. maj er der Dragefestival i Hirtshals med workshop, konkurrencer og faldskærmsudspring for bamser. På den anden side af Horns Herred, i Sæby, er der jazzfestival med musik på byens spillesteder og udendørs rundt om i byen.

saebyjazzfestival.dk

Karneval.

60.000 mennesker deltager i Norrdeuropas største karneval i Aalborg i pinsen.
60.000 mennesker deltager i Norrdeuropas største karneval i Aalborg i pinsen.
Vis mere

Nordeuropas største folkelige parade med 60.000 deltagere får karnevalet til at rulle gennem Aalborgs gader 23. maj. Paraden er kulminationen af en hel karnevalsuge, og der er op til 100.000 tilskuere langs ruten.

aalborgkarneval.dk

Klassisk race.

Classic Race - i år med med syngepiger og auktion over klassiske biler. Løbet finder sted i Aarhus i pinsen d. 22-24 maj
Classic Race - i år med med syngepiger og auktion over klassiske biler. Løbet finder sted i Aarhus i pinsen d. 22-24 maj Foto: Kim Haugaard
Vis mere

Sportsvogne og racerbiler fra 1930erne til i dag dyster 22.-24. maj under Classic Race Aarhus på Nordeuropas smukkeste kulturhistoriske racerbane i Mindeparken.

craa.dk

Tulipaner og musikfestival.

Jelling Musik Festival pinserocker.
Jelling Musik Festival pinserocker. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Forår og farver under den årlige tulipanfestival med tivoli, kræmmermarked og musik i Ribe 22.-24. maj, og de største navne fra den danske musikscene er på programmet til Jelling Musikfestival 21.-24. maj. Blandt andre Gnags, TV-2, Carpark North, Magtens Korridorer og Marie Key.

tulipanfest.dk og jellingmusikfestival.dk


FYN:

Blåt vand og hvide sejl.

Skandinaviens største ungdomsstævne for optimistjoller lægger fra land i pinsedagene
Skandinaviens største ungdomsstævne for optimistjoller lægger fra land i pinsedagene Foto: Jens Thaysen
Vis mere

På Kerteminde Marina er der travlhed, når SailExtreme, Skandinaviens største ungdomsstævne for optimistjoller, afvikles. 500 joller og 750 sejlere dyster på seks baner i den inderste del af bugten i dagene 22.-25. maj.

sailextreme.dk

Rock i Tusindårsskoven.

Dizzy Mizz Lizzy står på scenen i Odense under ViRocker.
Dizzy Mizz Lizzy står på scenen i Odense under ViRocker. Foto: Esben Salling
Vis mere

Der er fest under de nyudsprungne træer i skoven i den vestlige del af byen. På scenen er blandt andre Dizzy Mizz Lizzy, Mads Langer og Jokeren, når ViRocker er i Odense 24. maj.

facebook.com/virocker

Thomas Tog på skinnerne.

Oplev ham her i fuld størrelse i Odense.  
Oplev ham her i fuld størrelse i Odense.  
Vis mere

Det er så vidt vides det eneste sted i Europa uden for England og Holland, at han i rigtig stor blå, prustende og kørende version kommer på besøg. Men i Odense Jernbanemuseum er Thomas Tog, kendt fra TV, bøger og legetøj, på skinnerne fra 22.-25. maj.

jernbanemuseet.dk

Livsstil i parken.

Valdemar Slot på Tåsinge, der er opført af Christian den 4., slår dørene op til livsstilsmesse.
Valdemar Slot på Tåsinge, der er opført af Christian den 4., slår dørene op til livsstilsmesse. Foto: Torben Christensen
Vis mere

For sjette år i træk er der Livsstilsmesse på Valdemar Slot på Tåsinge. I boderne er der fra 23.-25-maj både lokale designere og specialitetsforretninger og internationale mærker.

valdemarsslot.dk

SJÆLLAND & BORNHOLM:

Kom indenfor.

Lokale kunstnere inviterer folk indenfor i pinsen.
Lokale kunstnere inviterer folk indenfor i pinsen. Foto: Johan Gadegaard
Vis mere

Traditionen tro inviterer de lokale kunstnere og kunsthåndværkere i pinsen til åbent hus i deres værksteder og atelierer, ligesom gallerierne også har åbent. Kunstdage i Pinsen er et samarbejde mellem Slagelse, Sorø, Kalundborg, Holbæk, Lejre og Ringsted kommuner.

En tidsrejse.

Rejs tilbage i tiden på Bornholm
Rejs tilbage i tiden på Bornholm Foto: TORBEN CHRISTENSEN
Vis mere

Træerne er sprunget ud i Rågelunden, og der er lam på engen. Bornholms Middelaldercenter inviterer 21. maj på en rejse i arkæologi og folkeliv med sagn, myter og sang og trampen til et gammelt middelalderkvad.

bornholmsmiddelaldercenter.dk

På skinner i skoven.

Sporvogn linie 7 mod Nørrebro station kører over Dronning Louises Bro og forbi et par cyklister i 1954. I år kan sporvognene opleves på Fyn.
Sporvogn linie 7 mod Nørrebro station kører over Dronning Louises Bro og forbi et par cyklister i 1954. I år kan sporvognene opleves på Fyn. Foto: Birthe Melchiors
Vis mere

I 1972 kørte den sidste sporvogn i København, men under de nyudsprungne bøgetræer i Skjoldnæsholm kører de gule vogne stadig på skinnerne. Og 20. maj tilbyder Sporvognsmuseet også ture i hestesporvognen.

sporvejsmuseet.dk

Blomstrende æbletræer.

Blomstrende æbletræer
Blomstrende æbletræer Foto: Steffen Ortmann
Vis mere

Det fejres med den årlige Apple Flower Festival på Lilleø 23. og 24. maj. En lille festival (sidste år var 285 billetter til salg til voksne og 145 til børn) med musik og fest. Lilleø er forbundet med Askø med en 700 meter lang dæmning.

appleflowerfestival.dk


HOVEDSTADS-OMRÅDET:

Ord og jazz.

Helsingør byder på gode historier og god jazz.
Helsingør byder på gode historier og god jazz. Foto: STEPHANIE LECOCQ
Vis mere

Det er den gode historie fortalt direkte og i øjenhøjde med publikum, det handler om under Words 2015 festivalen på Kronborg 22.-24. maj. I Helsingør er der jazzfestival fra 21.-24.maj med New Orleans jazz, swing og jazzrock rundt om i byen.

wordsfestival.dk og helsingørcityforening.dk

Evigtunge Pippi.

Verdens stærkeste pige fylder 70 i pinsen, og det fejrer Tivoli.
Verdens stærkeste pige fylder 70 i pinsen, og det fejrer Tivoli.
Vis mere

Verdens stærkeste pige er blevet en ældre dame. Det er 70 år siden, Astrid Lindgrens opfandt hende, og det fejrer Tivoli 24.-25. maj på Plænen, hvor Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe er på scenen sammen med frk. Prusilusken og betjentene Kling og Klang.

tivoli.dk

Pinse for kæledyr.

Besøg elefanterne i Københavns Zoologiske Have i pinsedagene.
Besøg elefanterne i Københavns Zoologiske Have i pinsedagene. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Alle dyr skal have det godt, også kæledyr, siger de i Zoo. 23.-25. maj er der berigelsesdage i haven. Her kan man se, hvordan Zoo selv beriger dyrenes hverdag, og man kan lære, hvad man selv kan gøre, for at ens eget kæledyr får en bedre tilværelse.

zoo.dk

Det gode liv.

Ledreborg Slot, hvor Danmarks største livsstilsmesse afholdes i pinsen.
Ledreborg Slot, hvor Danmarks største livsstilsmesse afholdes i pinsen. Foto: LISELOTTE SABROE
Vis mere

Det er temaet for årets og Danmarks største livsstilsmesse på Ledreborg ved Lejre. 22.-25. maj er alskens boder, salg og coaching til bl.a. indretning, kost, fritidsaktiviteter og meditation.

ledreborglivsstil.dk