Hipsternes højborg, Södermalm, har i 10 år været stedet i Stockholm. Men tronen bliver udfordret af den klassiske og aristokratiske bydel, Östermalm, som har en storslået aura af Paris, London og New York.

1. Smukke smykker

Hans og Cathrine Edblad blev kendt for at designe delikate, fine smykker med inspiration fra den svenske skærgård og natur. Det gør de stadig, og en del af overskuddet går f.eks. til projekter, som hjælper børn i Nepal.

Men ægteparret designer i dag også tøj og møbler – med inspiration fra deres rejser rundt i verden. Edblad har butikker flere steder i Stockholm. Stilen er poetisk og luksus-boheme-agtig

Norrmalmstorg 1
edblad.com

2. Håndplukket luksus

I Nathalie Schuterman-butikken finder du flere eksklusive mærker i både tøj, sko og tasker.
I Nathalie Schuterman-butikken finder du flere eksklusive mærker i både tøj, sko og tasker. Foto: PR
Vis mere

Hvis social media-fænomenet Kim Kardashian går ned på udstyr i Stockholm, kan Nathalie Schuterman-butikken yde førstehjælp på stedet.

Her er håndplukket luksus til herrer og damer fra verdens førende brands samlet på ét sted. Udvalget er på niveau med Londons bedste stormagasiner: tasker og punge fra Valentino, Balenciaga, Cloé, Fendi og Givenchy.

På tøjstativerne hænger også verdens førende brands, hvor hver enkelt del er nøje udvalgt af Nathalie Schuterman selv. Det giver et meget originalt og personligt miks.

Birger Jarlsgatan 5
nathalieschuterman.com

3. Souvenirs med sjæl

Svensk Hemslöjd er kendt for sit fine »håndværk«.
Svensk Hemslöjd er kendt for sit fine »håndværk«. Foto: PR
Vis mere

Svensk Hemslöjd er leveringsdygtig i souvenirs med sjæl, som minder én om tiderne, før alt blev lavet i masseproduceret plastik. De håndskårne træ-elge og kurvene i birkebark ligner nogle, som Emil fra Lønneberg kunne have snittet eller flettet i sit træskur.

I slutningen af 1800-tallet grundlagde Lilli Zickerman foreningen for svensk håndarbejde, men hun mødte hård modstand fra omverdenen, der så ned på de hjemmelavede ting.

Først da prins Eugen blev bestyrelsesformand, fik håndens arbejde den anerkendelse, som det fortjente – og det holder ved endnu, fordi kunstnerne er fulgt med tiden uden at glemme den svenske DNA.

Norrlandsgatan 20
svenskhemslojd.com

4. Trendy tasker

Sandqvist-tasker er særdeles populære hos de yngre generationer.
Sandqvist-tasker er særdeles populære hos de yngre generationer. Foto: PR
Vis mere

Sandqvist-tasker fås i alle former og farve, og brandet står højt på Generation Y’s ønskeliste.

Det blev grundlagt i 2004 af civilingeniør Anton Sandqvist, som af kedsomhed købte en industrisymaskine og satte sig for selv at sy en taske. Efter 30 timer var den første Sandqvist-taske født.

I dag er Sandqvist et globalt brand, som spejler svenskernes kærlighed til ture ud i uberørt natur, bjergene og fjerne hytter – og godt håndværk.

Jakobsbergsgatan 9
sandqvist.net

5. Design-højborgen

Svenske Tenn er et af flagskibene indenfor svensk design.
Svenske Tenn er et af flagskibene indenfor svensk design. Foto: PR
Vis mere

Sig navnet »Svensk Tenn« til interiørbloggere, designere og stylister og de fleste vil sukke dybt af længsel efter at købe kurvemøblerne, sofaerne, stolene eller træskrivebordene.

Svenske Tenn er La Grand Dame. Grundlagt i 1924 af Estrid Ericson – uddannet kunstner, som blandt andet arbejdede i tin, og er interiørdesigner og kunstlærer. Hun slog sig senere sammen med Josef Frank, der er kendt for sine mønstre.

Allerede i 1920erne blev firmaet verdenskendt og stjernen er ikke falmet siden, fordi Svensk Tenn fornyer sig hele tiden. Stilen er langt fra minimalistisk. Der er smæk på farverne og stilen er personlig.

Strandvägen 5
svenskttenn.se

6. Genoplad fødderne

Day-spa er et fænomen, som er en hurtig manicure eller pedicure, der kan ordnes i for eksempel en frokost-pause eller inden børnene hentes efter arbejde.
Day-spa er et fænomen, som er en hurtig manicure eller pedicure, der kan ordnes i for eksempel en frokost-pause eller inden børnene hentes efter arbejde. Foto: PR
Vis mere

Day-spa er et fænomen, som er kendt fra London, Paris og New York.

Kom ind i en frokostpause eller direkte fra gaden og få en hurtig manicure eller pedicure, mens du nyder en latté eller en smoothie. Sveriges første dag-spa er åbnet af to fyre, der syntes, at stockholmerne fortjente lidt ekstra luksus i hverdagen. Der er sågar børnepasning.

Man behøver ikke booke tid, men det er nok en god idé.

Sibyllegatan 16
dayspa.se

7. Legetøj til fantasien

Sprall er legetøj til børn med »krydt i røven«.
Sprall er legetøj til børn med »krydt i røven«. Foto: PR
Vis mere

»Sprall« betyder fuld af liv på svensk. Det er tøj og legetøj til børn, som Sprall enten selv designer eller udvælger med hård hånd.

Legetøjet skal udvikle børns fantasi og kreativitet, og alt skal være i højeste kvalitet som fx »sangposen« – en stofpose med seks stof-figurer formet som en edderkop, bus, kat eller en stjerne.

Så trækker barnet en figur fra posens mørke og så kan der blive sunget »Peter Edderkop« og andre børnesange i takt med, hvad der bliver trukket op. Sprall ligger flere steder i Stockholm og har også en stor webshop, hvis det glipper med at nå forbi.

Nybrogatan 51
sprall.se

8. Bedste brunch

Broms er angiveligt et af Stockholms mest ombejlede sted for brunch.
Broms er angiveligt et af Stockholms mest ombejlede sted for brunch. Foto: PR
Vis mere

Broms må være Stockholms mest ombejlede sted for brunch. Hver weekend går mange forgæves, fordi de ikke har bestilt bord i forvejen. Men man kan være heldig at få et par »drop in«-pladser i baren.

Broms ligger på en bred pariseragtig boulevard, hvor det bedre borgerskab bor og kvinderne går i Chanel-jumpsuits, mens de lufter deres små hunde. Lige ved indgangen minder Broms dog mere om den eksklusive deli, Dean & Deluca, i New York, fordi der sælges alt fra friske blomster og grønne planter til friskbagt brød og kanelbullar, delikatesser og take-away.

Chiagrød med sprøde kokosflager, friskbagte vafler og rødbedejuice er blot nogle af mulighederne på menukortet til en brunch.

Karlavägen 76
bromskarlaplan.se