Staten Colorado lægger land til 53 toppe mere end 14.000 fod (4.267 meter) høje. Det betyder masser af svimlende bjergpas at køre gennem. Her er fem spektakulære.

1. DET SKRÆMMENDE

Red Mountain Pass.
Red Mountain Pass. Foto: Tore Grønne
Vis mere

Hvor: Red Mountain Pass

Begynder sveden at pible frem i håndfladerne ved tanken om smalle, snoede veje med lodrette fald på flere hundrede meter få centimeter fra hjulene, så hold dig langt væk fra vejen over Red Mountain Pass.

Synes du til gengæld, det lyder spændende med en vej, der krøller sig op gennem stejle klippeslugter, hen langs åbne klippesider med udsigt til takkede bjergtinder og brusende vandfald, så sæt kursen mod Ouray og begiv dig ud på vejen, der går under navnet »Million Dollars Highway«.

Red Mountain Pass er uden tvivl et af de mest dramatiske pas i Colorado. Det starter ganske roligt efter flækken Ouray – et perfekt stop til en kop kaffe på en hyggelig café – med et par lange hårnålesving, men snart kører man på en vej sprunget ind i klippen med frit fald få centimeter til højre for bilen.

Vejen stiger støt mod passets 3.358 meter. Her er man omgivet af stejle bjergsider og har fri udsigt til toppene mod himlen. Syd for passet går vejen snart ind i skov, hvor man kan være heldig at få øje på enorme elge, der lever i området, og senere åbner bjergene op. Foran én ligger en dybe, bred dal, hvor den lille flække Silverton indbyder til en pause.

2. DET MED ASPETRÆERNE

Hvor: Molas Pass

Der er få steder i Rocky Mountains, hvor bjergene er så enorme og spidse som i San Juan-bjergene i det sydvestlige Colorado. Her er bjergene mere forrevne, mere dramatiske, mere imponerende end de fleste andre steder, og kører man mod nord fra den fine college-by Durango, kommer man snart op over Molas Pass.

Heroppe er der frit udsyn ned over et landskab overstrøet med aspetræer. Kan man planlægge turen i til efteråret, hvor træerne lyser op i klare gule, brændende orange og dybe røde farver, har man et af de helt store, amerikanske landskabsmalerier i vente.

På begge sider af passet er der rigeligt med muligheder for at holde ind til siden, og synes man, det går for hurtigt, er der masser af vandrestier, der fører videre ud i landskaberne.

Passet er med sine 3.325 meter kun en anelse lavere end Red Mountain Pass, der ligger lidt længere mod nord, men mens tiltrækningskraften ved Red Mountain Pass ligger i selve den dramatiske vej, er vejen over Molas Pass uden bratte klippesider og skarpe hårnålesving – her er det udsigterne, der tager pusten fra én. Som det eneste pas på listen her har man også mulighed for at opleve det fra sædet i en togvogn.

Mellem Durango og Silverton kører nemlig et damplokomotiv med passagervogne på smalle skinner (www.durangotrain.com).

3. DET MED DE STORE VIDDER

North La Veta Pass.
North La Veta Pass. Foto: Tore Grønne
Vis mere

Hvor: North La Veta Pass

Veje over bjergpas kommer i mange afskygninger, og mens nogle snor sig op gennem smalle slugter, er der andre pas, der er langt mere åbne. Veje, hvor det ikke helt går op for én, at man er på vej mod toppen af et pas, før et skilt i vejkanten pludselig proklamerer, at nu triller man ind over passet.

Sådan et pas er North La Veta Pass (2.869 meter). Passet ligger i det sydligste Colorado, ikke langt fra hvor bjergkæden slutter. Selv om bjergene her er blandt de højeste i den flere tusinde kilometer lange kæde, så ligger de spredt som noget, der minder om fritstående giganter på brede sletter.

Hernede er der højt til himlen, og når man kører op over passet, er det på bred landevej med bløde sving. Forvent ikke den vilde udsigt fra selve passet – her er det turen på hver side af passet, der gør køreturen til en oplevelse.

Og så er der selvfølgelig smukke steder at besøge på hver side. North La Veta Pass er blandt andet porten til Great Sand Dunes National Park, der byder på de højeste sandklitter i USA (nps.gov/grsa).

4. DET UNDER BJERGETS TOP

Guanella Pass.
Guanella Pass. Foto: Tore Grønne
Vis mere

Hvor: Guanella Pass

Lige uden for Denver slutter prærien, og Rocky Mountains rejser sig brat. Man skal ikke langt ind i bjergene, før en lille sidevej drejer fra trafikerede Highway 70, og man triller ind i lille Georgetown. Her mærker man tydeligt, at Colorado for ikke så lang tid siden var en del af Det Vilde Vesten.

Den lille, rustikke hovedgade giver et kig tilbage til en tid, hvor guldfeberen rasede, og lykkejægere oversvømmede Colorado.

En smal vej fører stejlt op over byen, dybere ind i bjergene, og inden længe triller man ind i det åbne pas i 3.557 meters højde. Her er frit udsyn hele vejen til toppen af Mt. Bierstadt, der er blandt de nemmeste bjerge på over 14.000 fod (4.267 meter) at bestige i Colorado – bestigninger, der nærmer sig favoritbeskæftigelsen i en stat, der tiltrækker bjergfolk fra hele landet.

Selv om man måske ikke har tænkt sig at bruge en dag på at trave til toppen og ned igen, er det værd at stoppe på toppen. Med det samme man træder ud af bilen, føler man, at temperaturen er faldet, og at luften er blevet klarere (og tyndere). Går man blot nogle få minutter ud ad stien, begynder landskabets enorme dimensioner at synke ind.

5. DET PÅ »THE CONTINENTAL DIVIDE«

Hvor: Milner Pass

Man skal ikke gøre dig nogen forhåbninger om at have Milner Pass for sig selv. Passet ligger på vejen, der krydser tværs gennem Rocky Mountain National Park, og det er der ikke så overraskende mange folk, der gerne vil opleve.

Med god grund. For selv om man ikke er den eneste, der skuer ud over bjergtoppe, bjergsiderne og bjergsøerne, er udsigterne på begge sider fænomenale. Passet krydser The Continental Divide – det vil sige, at alle vandløb vest for passet har deres udløb i Stillehavet, mens dem øst for ender i Atlanterhavet – men pudsigt nok er det ikke det højeste punkt på vejen, der når helt op i 3.700 meters højde.

Starter man på østsiden af bjergene, bevæger man sig fra grønne enge med græssende kronhjorte op over trægrænsen, hvor vinden ofte hyler, og det kan sne selv midt på sommeren.

Vestsiden er mere snæver og fører ned gennem dramatiske dale med kig til sylespidse tinder.

Mens de fleste turister har base i den lille by Estes Park, er det værd at overveje i stedet at overnatte i Grand Lake – byen er mere tilbagelænet, og der er færre besøgende. Skulle man være i tvivl, så er der et utal af steder undervejs på turen over passet, hvor man kan stige ud – enten blot for at nyde udsigten eller for at snøre vandrestøvlerne og begive sig ud i bjergene på det store væld af stier i nationalparken (www.nps.gov/romo).