Et filmmuseum er en arkæologisk hule af viden og billeder, der kan få selv den mest lejlighedsvise filmentusiasts tænder til at løbe i vand.

1. Die Asta og Marlene Dietrich

Hvad: Deutsche Kinematek
Hvor: Potsdamer Straße 2, 10785 Berlin
Info: www.filmmuseum-berlin.de

Filmmuseet i Berlin tæt på Potzdamer Platz byder på stribevis af filmrekvisitter og kostumer, der sætter fokus på mere end 1000 uforglemmelige filmøjeblikke.

Blandt disse er der markante danske islæt. Med en stribe film i Tyskland blev Asta Nielsen verdenskendt i 1910’erne, og hun efterlader sig klare spor på filmmuseet i Berlin. Ikke mindst via de film, »die Asta« lavede med den danske instruktør Urban Gad.

Rummene i museet er forsøgt gjort større ved hjælp af spejlvægge. Effekten er meget virkningsfuld, og skæve linjer giver mindelser om scenografien fra »Dr. Caligaris kabinet«. Pladsen udnyttes optimalt, og der lægges vægt på både små modeller, rekvisitter fra gamle film, fotografier og filmklip.

I museets inderste rum går billeder, lyd og lys op i en højere enhed. Her hyldes Marlene Dietrich som tysk films største diva i nyere tid. Hendes dybe røst kan høres i højttalerne, kostumer fra hendes vigtige film hænger på mannequindukker, og det myldrer med fotos fra Dietrichs karriere i både Tyskland og Hollywood.

2. Øjet rettet mod eksperimenter

Hvad: Eye
Hvor: IJpromenade 1, 1031KT Amsterdam
info: www.eyefilm.nl

Amsterdam har det nyeste filmmuseum af de fem omtalte her. I 2012 åbnede »Eye«, og rent arkitektonisk er der tale om ikke så lidt af en øjenåbner. Filmmuseet ligner en gigantisk græshoppe, der er landet på vandet i Amsterdam havn, og som står klar til at springe mod nye horisonter.

Sådan er det også med de skiftende udstillinger. Eye er i øjeblikket det mest progressive filmmuseum i Europa – der er nemlig ikke nogen fast udstilling, så hvert kvartal er der en ny god grund til at besøge filmmuseet.

De første par år har budt på udstillinger om bl.a. den amerikanske instruktør Stanley Kubrick og italienske Federico Fellini, der har trukket et stort publikum til. Men ind imellem det kendte og klassiske er man ikke bleg for at eksperimentere. For eksempel har der været en udstilling med titlen »Found Footage«, der fokuserede på brugen af materiale fra internet, tv og dokumentarfilm i fiktionsfilm.

Der er i museet både biograf, bibliotek og restaurant og café, og i modsætning til på de fleste andre filmmuseer viser man både nye og gamle film i biograferne.

3. Filmens tandhjul

Hvad: Det franske cinematek
Hvor: 51 Rue de Bercy, 75012 Pari
Info: www.cinematheque.fr

Franskmændene er et af de mest filminteresserede folkefærd i verden, og derfor virker det paradoksalt, at de først i 2005 fik indviet et nyt stort filmmuseum og cinematek i Paris-forstaden Bercy.

Efter at have været pakket ned i en årrække blev den faste samling af relikvier fra filmhistorien pakket ud i en flot bygning designet af den amerikanske arkitekt Frank Gehry. Den faste samling er skrabet sammen af Henri Langlois, der næsten ene mand bankede det franske cinematek op gennem de første årtier af dets eksistens.

Det betyder, at samlingen på den ene side er mangelfuld i forhold til filmhistorien, på den anden side byder på idiosynkratiske øjeblikke af filmhistorisk guld. Måske er det nørdet at gå i ekstase over tre originale tandhjul fra scenografien i den scene i Chaplins »Moderne tider«, hvor helten tager turen ind gennem maskineriet under et samlebånd, men for en ægte fan siger tandhjulene mere end tusindvis af ord.

Museet byder også på Norman Bates’ mors uhyggelige ansigt fra Alfred Hitchcocks »Psycho«, og på et et selvportræt af Asta Nielsen, hvor hun med små bidder af forskellige kjoler fra nogle af hendes mest berømte roller,har klippet og klistret en collage, der forestiller hendes eget ansigt.

4. Agent 007 i harmonikasammenstød

Hvad: London Film Museum
Hvor: 45 Wellington Street, Covent Garden, London WC2E 7BN
Info: www.londonfilmmuseum.com

Tidligere lå The London Film Museum på South Bank i den engelske hovedstad, men nu er det flyttet til området omkring Covent Garden, og der fokuseres nu primært på skiftende udstillinger.

I øjeblikket er det verdens største samling af biler fra filmserien James Bond, der dominerer det engelske filmmuseum, og det gør den frem til og med marts måned næste år.

Man kalder bilerne for sjælen i Bond-filmene, og hvis det er rigtigt, vil enhver fan af Agent 007 få fuld tilfredshed for de godt og vel 100 kroner, entréen koster. Aldrig har så mange biler fra filmserien været samlet, og det er vel at mærke alle originaler og ikke kopier. Der er den lille gule Citröen 2 CV, og der er Rolls Royces og Aston Martin biler. Samlet set byder udstillingen på mere end 100 dele, hvoraf ikke alle dog er biler. Der er også motorcykler, helikoptere og ubåde.

På stedet findes der også en flot café og en smagfuldt indrettet boghandel, der sælger en del officielt James Bond merchandise.

The London Film Museum bør ikke forveksles med The Cinema Museum i London.

Institut Lumière i Lyon. 
Institut Lumière i Lyon.  Foto: Jacob Wendt Jensen
Vis mere

5. Fra Cannes til Lyon

Hvad: Institut Lumière
Hvor: 25 rue du Premier – Film, Lyon
Info: www.institut-lumiere.org

Amerikanerne og franskmændene har altid skændtes om, hvem der opfandt filmmediet, som vi kender det.

På den anden side af Atlanterhavet bryster man sig af Thomas Edison, der opfandt en kasse, kinetoskopet, hvorigennem man kunne se film. Men det var de franske brødre, Lumière, der opfandt et apparat, der både kunne indspille film og vise dem på et lærred. Det gjorde de første gang offentligt i Paris i 1895.

Store dele af filmhistorien fortælles på et museum, der er skabt i det hus, hvor Lumière brødrene i sin tid arbejdede og levede deres liv. I huset kan man også se verdens første filmstudie, der er restaureret efter alle kunstens regler, og som var her, brødrene indspillede filmen om arbejdere, der kommer ud fra en fabrik, og som var den første af de ti film, der blev vist i Paris i 1895.

Thierry Frémaux, der er chef for filmfestivalen i Cannes, er direktør for museet, og man fornemmer, at det buldrer med idéer og aktivitet ud over alt det, man lige ser på en tur gennem lokalerne. Det gælder bl.a. i biografen på stedet, hvor der udover film er foredrag om både populære og obskure emner med enten filminstruktører eller filmsagkyndige.

Brødrene Lumières gamle hjem er den hellige gral for filmfans, og skulle ens viden om dem være rustet, kan man på instituttets hjemmeside se mange af de gamle film i deres helhed.