Whitsunday Islands ved Australiens østkyst anses for at være et af de smukkeste steder i Australien at sejle. Naturen i området er både til en god strandtur, eller et eventyr under vand.
Turkisblåt vand flyder mellem øer, hvor træerne gror vildt, og sandstrande lyser hvidt mod det blå og grønne.
I havet svømmer delfiner, havskildpadder, hajer og hvaler, på land lever edderkopper og firben i lidt andre størrelser, end man kender dem fra Danmnark.
Whitsundays Islands ud for den australske østkyst var i tidernes morgen en bjergkæde forbundet med fastlandet, men smeltevand fra istiden oversvømmede bjergene, så kun toppene står tilbage og i dag udgør det ø-paradis, tusinder af turister hvert år finder vej til.
De fleste rejser sejler rundt mellem de 74 øer på guidede ture, andre vil gerne selv bestemme ruten og tempoet og oplever derfor øhavet på egen hånd i en lejet båd.
Rejseliv gjorde det sidste.
Dag 1 - Forsvunden gummibåd og afklippede ankre
I lystbådehavnen skvulper to skrog forbundet af et opholdsareal i en stram fortøjning – vores knap 11 meter lange og seks meter brede sejlbåd.
Flere af os har sejlet før, men ingen har tidligere haft det overordnede ansvar, så da vi hopper ombord, fylder især ét spørgsmål:
»Kan vi selv sejle så stor en båd?«
Vi er dog langt fra de første, der lejer egen båd og bådudlejningsselskabet har helt styr på procedurerne for sådan nogle som os – før afgang bliver vi af en erfaren sejler fra bådudlejningsselskabet briefet om bådens udstyr, sikkerhed og navigation. Vi får at vide, at tidevand og strømforhold er de vigtigste faktorer på det ellers meget rolige hav omkring Whitsunday Islands. Radioen, som vi skal holde daglig kontakt udlejningsselskabet på, bliver også testet.
Med på en lytter griner vi af en af de andre både, der tilsyneladende har mistet deres gummibåd efter et besøg på en ø. Noget, der ifølge vores briefer ikke er unormalt.
Vores sejlerselvtillid vokser i takt med antallet af anekdoter om de til tider hovedløse typer, der er kommet af sted med at sejle rundt i Whitsundays. Især da vi skal vise, at vi kan lægge anker, og en sidste anekdote falder. Om et russisk par, der kaldte over radioen efter flere ankre. De havde ikke forstået, at ankeret skulle hives op igen, men havde i stedet skåret rebet til ankeret over.
Efter fire timers briefing stævner vi ud. Første destination er Nara Inlet, en lille fjord, hvor vi lægger anker for natten.
Mens pigerne åbner den første flaske rosé, sætter mændene gummibåden i vandet og sejler ud for at fange fisk. Vi har provianteret til hele turen – pladsbesparende fødevarer som papvin, dåsetun og langtidsholdbar mælk –men vi har kun kød med til tre dage, så lidt held med fiskesnøren er medregnet i madbudgettet.
Efter en times tid må vi dog smide en kylling på grillen og fornøjes i stedet over de to kakaduer – de hvide papegøjer med en gul hanekam af fjer, Australien er kendt for – vi har fået besøg af på båden.
Dag 2 - Find Nemo
Dagen efter er vi tidligt oppe, det er uvant at sove til søs og vi er vågnet flere gange i løbet af natten.
Men det betyder, at vi kan komme tidligt af sted – som passer os fint, da vi gerne vil nå at se en strandtange nord for Hook Island, der kun er synlig ved lavvande.
Tidevandet bevæger sig imidlertid ikke i samme retning som vinden, hvilket skaber nogle utilregnelige bølger, der er svære at navigere i. Vi opgiver at sætte sejl og kæmper os for motor gennem bølgerne. En times tid senere er bølgerne blevet mere medgørlige, men strandtangen er i mellemtiden forsvundet.
Bugterne nordpå er kendt for gode snorkelspots, så vi smider ankeret i vandet ved Lucheon Bay, trækker i snorkeludstyr og sejler i gummibåden ind til det farverige koralrev.
Under havoverfladen finder vi klovnefisken Nemo og alle hans venner fra animationsfilm Find Nemo, der også foregår i Great Barrier Reef-området. Det fejrer vi senere med gin og tonics, lammesteg og Trivial Pursuit, mens solen farver havet orange.
Dag 3 - Mørk og magisk
I dag er planen at nå til den famøse Whiteheaven Beach, der er kendt for at være blandt verdens smukkeste strande.
Men igen i dag må vi kæmpe med bølgerne og vi når kun halvvejs til den planlagte destination. Vi søger ly for natten i Nara Inlet, samme fjord som første nat, og går denne gang i land for at se de huletegninger, vi ikke nåede første gang.
Nogle gamle stregtegninger er dog ikke helt nok til at løfte stemningen – frygten for, at vi ikke når ned til den absolutte top-destination, sniger sig ind på os – og selv om vi vælger at se tiden og vejret an, er det ikke det bedste humør, vi går til køjs med.
Lidt efter midnat vågner jeg ved, at båden drejer rundt om ankeret.
Jeg åbner det lille kahytsvindue og ser ud. Der er helt stille og kun mørke silhuetter afslører, hvad der er land, vand og himmel.
De andre sejlbåde skaber en lille vuggende landsby af lys, og på himlen langt over os skinner et gigantisk tæppe af stjerner.
Som jeg står der, er det ligegyldigt, om vi når ned til den famøse strand.
Dag 4 - Paradisstrand, havskildpadder og kuglefisk på krogen
Nogle timer efter har mørkets magiske univers fået farve. Landjordens træer er blevet grønne, himlen blå og vandet turkis, og vi er optimistiske – det må da kunne lade sig gøre at komme gennem den passage til Whiteheaven Beach.
Og det kan vi. Lige omkring middag glider vi hen over bølgerne med kridhvid sandbanke ret forude.
Og kort efter står alle mand og kvinder med fødderne begravet i det bløde sand, der er så fint, at man angiveligt kan rense smykker med det.
Få sekunder står vi helt stille, fortryllet af den uspolerede natur. Og så sprinter vi ellers ud i vandet i kamp om at nå først under.
Over middag sejler vi videre til vores destination for natten, Tongue Bay. I bugten dukker noget, der ligner kokosnødder, op på havoverfladen. Da vi kommer tættere på, finder vi ud af, at kokosnødderne har krop og er havskildpadder.
Vores nye venner følger med os, da vi sejler ind til landjorden til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se ud over hele Whiteheaven Beach: Det turkisblå hav flyder som en malers løse penselstrøg sammen med det blændende hvide sand. Ikke så mærkeligt, at dette surrealistiske kunststykke er et af de mest fotograferede steder i Australien.
Tilbage på båden er rosévinen igen i glassene og fiskesnøren i vandet. Og denne gang er der bid – og dramatik, da de tre voksne mænd går i panik over fangsten på snøren. Fisken på krogen er nemlig lige så bange og har derfor pustet sig op til en stor, rund kugle.
Dag 5 - Halvdruknet bjerglandskab
For fuldt sejl efterlader vi Tongue Bay og lander allerede sidst på formiddagen i bugten Cyd Habour. Vi forsøger at snorkle med havskildpadder, men helt tæt på dem kommer vi ikke med snorkeludstyr. Sidst på eftermiddagen bestiger vi det højeste punkt i øgruppen, 437 meter over havets overflade. Fra det øverste klippestykke kan vi se udover hele ø-landskabet og følge vores sejlrute på havet mellem trægrønne bjergtoppe. De bjergtoppe, der endnu stikker op af den ellers sunkne bjergkæde.
Rejseinfo
Transport:
Quantas Airways flyver med tre stop fra København til Proserpine (lufthavnen ved Whitsundays kysten) for cirka 10.800 kr.
Lufthavnen i Proserpine er meget lille og ikke billig at rejse til.
De fleste flyver til Sydney og oplever Whitsundays i forbindelse med en længere rejse op af den populære Australske østkyst (Sydney-Cairns) enten i lejet bil eller med bus.
Ophold:
Bådudlejningsselskaberne lejer som regel både ud i 5-7 dage, da det er den optimale tidsramme til at opleve området.
Man kan leje almindelige sejlbåde og katamaraner med og uden sejl, og det er ikke nødvendigt at have duelighedsbevis.
Sejlererfaring er dog påkrævet, medmindre man vil betale for en skipper.
Der er snorkeludstyr på båden, men ønsker man våddragt, fiskegrej eller lignende, kommer det oveni prisen.
Inden afrejse bliver man briefet omkring bådens udstyr, sikkerhed, området, navigation og ankerlægning.
Inden selskabet sender én ud, skal man vise, at man problemfrit kan sætte anker. Vi lejede en katamaran med otte sovepladser i fem dage.
Pris:
25.107 kr. inkl. leje, afgifter, forsikring og brændstof. Da kun en af øerne har butikker (og de er ret dyre) købte vi al mad og drikkevarer inden afgang.
Det blev cirka 450 kroner per person.
Bedste rejsetidspunkt:
Klimaet i Whitsundays er subtropisk med temperaturer omkring 25 grader året rundt.
I sommerhalvåret (oktober til marts) kan man dog risikere voldsom regn og cykloner.
Info:
