Et farverigt boutiquehotel i en næsten hemmelig gade, den vildeste udsigt fra et asiatisk retreat eller et finurligt logi i hip retrostil?

De piblede frem som paddehatte i fugtig muld op til OL i London i 2012. Siden har det været småt med åbningsreceptioner for nye hoteller i den engelske hovedstad, men de, der har vovet pelsen denne sommer har til gengæld bragt hoteller med en knivskarp profil til torvs. Rejseliv har tjekket tre af dem ud.

1. Ham Yard

»Det var det vildeste syn. Forestil dig en kran, der svinger fem fuldvoksne egetræer ind over nabohusene og ned i gården. Der var gravet dybt ud, for de har lange rødder. Vi var spændt på, om de ville springe ud til foråret,« fortæller Sally Swadling fra Ham Yard Hotel i smøgen bag Piccadilly Circus’ tumult af turister, lysreklamer og røde busser, der prustende holder i vejen for hinanden.

Ham Yard er en hybrid af by og land med naturtræ, lækre uldstoffer, fletkurve med rosmarin, åbne pejse og øreklapstole.

Det sjove er, at indretningen er både udefinerbar og samtidig ufattelig stilsikker: Indehaver Kit Kemp, der står for hele molevitten fra porcelæn til shampoo, kunst og møbler, kører på rent naturtalent som drivkraft og kombinerer de mest selvmodsigende elementer til en harmoni, hvor man føler sig hjemme fra det sekund, man træder indenfor.

Hotellet er den kønne, glade pige i klassen med masser af farve og lune indslag som en hel væg med træ-krokodiller og serie-maleriet af den gamle konge, der på et portræt får en tærte med flødeskum i hovedet.

I caféen hænger fire gevaldige vinduesrammer af udskåret hvidt marmor. De var tilovers fra et indisk palads og fungerer nu som spejle i selskab med en flok lampeskærme af broget genbrusplast.

Lyder det besynderligt? Jeps. Ser det godt ud? I den grad.

Når morgensolen fosser gennem hele væggen af vinduer i industriagtige sorte rammer, nænner man knapt at forlade værelset, der er indrettet i newyorker-stil med Middelhavshygge: Stuk, lavendler, kokos på gulvet, afstemt kunst og træborde af grove planker. Og så er her plads. Masser af plads. Stilen er den samme i samtlige værelser, men farvetonen vidt forskellig, så tjek eventuelt lige et par værelser, inden I vælger. Til gengæld er alle badeværelser ens med gråt marmor, klassisk engelsk porcelæn og et gevaldigt badekar med TV.

Morgenmaden har både delikat serveret a la carte, rustik buffet og »Breakfast Martini« på menuen.

Sidstnævnte er, afslører tjeneren, en Dry Martini med hjemmesyltede bær. Så har man vel én af de »6 om dagen« i hus …

2. Shangri-La

»Bank bank«.

Ind ad døren til værelset træder en ung mand med en fin taske, pakket med tekande og porcelænskopper, og skænker den rejsetrætte gæst en kop velduftende duftende te.

»Til velkomst,« siger han, lægger håndfladerne mod hinanden og bukker let. Hvorefter han forsvinder lige så diskret, som han kom.

Vi er på etage 52 i Vesteuropas højeste bygning, The Shard, der rager 306 meter op mod himlen.

Også i overført forstand, for her er orientalsk service, luksuøse badeværelser, fedt brevpapir med guldtryk og en solid kikkert til låns – her går man op i klassiske dyder som god tone, håndskrift og udsigts-nydning.

Netop udsigten er så overvældende, at der går en god halv time, før Rejselivs udsendte vover sig helt hen til vinduerne, hvor få centimeter glas adskiller gæsten fra en svimlende afgrund ned til Londons mylder. Togstationen dernede ligner en modeljernbane, og pendlere myldrer som mini-gnuer i flok ind i deres tog. Som på en stumfilm bliver vores travle adfærd på løjerlig vis karikeret, når man ser det på så stor afstand og lodret oppefra.

Erkendelsen appellerer til filosofi, hvilket opmuntres af bogen på natbordet: »Lost Horizon«, hvor forfatteren James Hiltons inviterer læseren ind i eventyret om Shangri-La, der har lagt navn til hotellet: Dette fjerne højlands rige er smukt og ukompliceret. Her ældes man ikke, men bevarer sin ungdom og kraft, indtil man rejser derfra.

Det kan anbefales at sætte gang i Nespresso-maskinen og smide sig med bogen på den store bløde seng. Men blot man løfter blikket fra bogen, distraheres man af skønheden ved at opleve hele vejrudsigten live i bredformat med gevaldige skyformationer, regnbuer i distancen og flækker i himlen, hvor solen skærer sig ned til byens gamle tårne og nye højhuse.

Når man om morgenen har nydt sit marmor morgenbad – med Acqua di Parma sæbe – er det tid at tage ned til 35. etage, hvor værtinderne, der tager imod til morgenmaden, ligner et cocktailparty i cremehvid råsilke, tunge perler og stilletter. Der er ikke meget morgenhår over dem, men man behøver nu ikke dresse helt op for at matche stilen.

»Slap af, men gør det pænt,« som en far sagde til sin halvstore dreng, da de nærmede sig restauranten. Vi er vel i Shangri-La.

3. The Hoxton Hotel

Gamle bøger i kasser, stabler af LPer med østrigske schlagersangere, en restaurant i industriel drivhus-stil og en butik med stegte kyllinger som på franske markeder. Og godt med musik.

Hoxton Hotel i Shoreditch er så stor en succes, at man nu åbner et nyt i nærheden af Covent Garden og Royal Opera House.

Hox’en, som de lokale kalder deres vandingshul, er et forunderligt sted, hvor man mikser en afslappet stil med »det kan du selv gøre«-attitude – og med det har skabt et velfungerende hotel.

Man traver med sin kuffert lige ind i en mur af fredagsfest og høj musik, for det er her, folk mødes efter job, men de unge i receptionen er søde og opmærksomme på trods af de mange decibel: »Kunne du tænke dig noget koldt at drikke?« spørger pigen i ternet bomuldsskjorte, da hun observerer et træt suk og en tung taske, der dumpes på gulvet.

Hun henter iskoldt kildevand og finder nøglen frem.

Kildevandet er gratis ligesom te, kaffe og mælk dertil. Sidstnævnte står i køleskabet på værelset, der til gengæld er strippet for cola, spiritus og små vingummibamser. Den slags må man på gaden efter, hvis man ikke kan undvære det.

Musikken fra loungen forsvinder helt, når man lukker vinduet, og sengene er storartede med bløde madrasser og andedunsdyner. Ikke jordens største dobbeltseng, bevares, og der er heller ikke masser af gulvplads, men hvis man vil holde fest, kan man jo bare gå nedenunder til alle de andre.

På papirsposen, der blev udleveret ved check in, står der »Free Hox Nox«, og her krydser man af, hvad tid man gerne vil have morgenmad og hænger posen på krogen uden for værelset. Så fylder morgenmads-alferne den op om natten og hænger den tilbage: Man stikker bare hånden ud efter sin pose, når det passer en, og er fri for, at der står en og råber »Room Service«, netop som man har fået shampoo i håret.

Udover en god seng og et rent badeværelse med en stor bruser får man på Hoxton en super beliggenhed tæt ved Covent Garden. Men det er næppe her, man inviterer moster hen, når hun fylder 75. Medmindre hun foretrækker fest og fadøl fremfor blomstrede gardiner og sølvtekander.

Rejseinfo

1. Ham Yard Hotel

  • Kendetegn: Charmerende humørbombe med klasse og store lækre badekar.
  • Hvor: 1 Ham Yard, Soho v. Piccadilly Circus
  • Åbnet: juni 2014
  • Pris: Fra knap 3.000 kr. for et dobbeltværelse. Der er ofte gode tilbud på hotellets website
  • Info: hamyardhotel.com

2. Shangri-La Hotel

  • Kendetegn: Den vildeste udsigt fra Londons suverænt højeste hotel.
  • Hvor: 31 St Thomas Street, The Shard.
  • Åbnet: maj 2014.
  • Pris: Fra cirka 4.000 kr. for et dobbeltværelse. Check tilbud på hotellets website, f.eks. »At the Market with Chef«.
  • Info: shangri-la.com

3. The Hoxton Holborn

  • Kendetegn: Tilbagelænet, kitschet og sjovt.
  • Hvor: 199-206 High Holborn.
  • Åbner: 25. september.
  • Priser: Fra cirka 600 kr. for et dobbeltværelse inkl. let morgenmad.
  • Info: hoxtonhotels.com