Indtil 1864 var Schweiz kun et sted, man holdt ferie om sommeren. Men så overtalte en hotelejer fra St. Moritz en flok englændere til at komme til alpelandet i vinterhalvåret. Med dét blev vinterturismen født, og 150-års-jubilæet fejres netop nu.
St. Moritz/Schweiz 1864: Sommer er ved at blive til efterår og den schweiziske hotelejer Johannes Badrutt tager afsked med sine engelske gæster. Men før de rejser, får han dem til at indgå et rask væddemål.
Han opfordrer dem til at komme tilbage til hans dejlige alpedal i det østlige Schweiz og opleve vintermagien og lokker med, at de vil kunne sidde på terrassen med bare skjorteærmer og nyde den milde sol i de smukke omgivelser. Han lover at returnere deres rejseomkostninger, hvis ikke han får ret.
På det tidspunkt er sommerturisme i Schweiz et velkendt fænomen. Men de engelske besøgende kender kun til den kolde, mørke vinter i England og kan ikke forestille sig, at det kan være meget anderledes i de schweiziske alper.
Alligevel accepterer de væddemålet og vender tilbage til St. Moritz ved juletid. Og bliver lige til påske – solbrændte, afslappede og fulde af ny energi.
Historierne, de bringer med sig tilbage, er med til at lokke andre til, og fænomenet »vinterferie« begynder at vinde indpas.
Det ændrer for altid helheden i Alperne, står der i den folder, den schweiziske nationale turistorganisation har udgivet i anledning af 150 års-jubilæet.
Kombinationen af brændende sol, frisk luft og sne indgød til udendørsaktiviteter som curling, kælketure og skeleton, hvor man med høj fart kører en slæde ned over en isbane på maven med hovedet forrest.
Senere blev det mere udbredt at stå på ski. I starten var skisport dog kun et privilegium for de rige og aristokraterne, men med konstruktionen af kabelbaner og skilifte op igennem 1950erne blev det gradvist til en populær sport i Schweiz.
Skienes lange historie
Man har imidlertid stået på ski længe før, vinterturismen vandt indpas. Ski blev angiveligt opfundet helt tilbage i stenalderen i Skandinavien og det nordlige Rusland, hvor de blev brugt til transport, jagt og krigsførelse i sne.
Skiene var lavet af et langt, fladt stykke træ med en ophøjet spids foran, så de holdt sig på sneoverfladen. Selv om de var primitive, fungerede de efter samme principper som nutidens ski.
Både i Norge og Sverige har man fundet ski, der er vurderet til at være over 5.000 år gamle. Kinesiske arkæologer hævder endda, at man i Altajbjergene i det nordvestlige Kina har fundet udhugninger i sten af mænd på ski, der daterer sig hele 10.000 år tilbage, omend andre arkæologer mener, at disse graveringer kun er omkring 3.000 år gamle.
Nordmanden Sondre Norheim, der er født i 1825 i en sneklædt flække i Telemark, anses for at være »det moderne skiløbs fader«. Hans store lidenskab var at hoppe med hjemmesnittede ski på fødderne, og han lavede nogle vigtige forbedringer af udstyret og teknikken, som har været med til at gøre skiløb populært.
Norheim tilskrives udviklingen af »hælbindingen«, hvor bindinger hele vejen rundt om hælen sikrede en betydelig bedre kontrol over skiene end hidtil, hvor kun skosnuden var hæftet til skien. Han har også æren for udviklingen af svingteknikker, som i dag er udbredte inden for alpint skiløb.
Ud over ski er der i Schweiz i dag en lang række populære sportsgrene at kaste sig ud i, når sneen og frosten sætter ind: fra bandy og ishockey til hundeslædeløb, snowboard, bobslæde, curling og skeleton. Andre foretrækker et wellness-ophold, mens andre igen kombinerer ski og afslapning i vinterturismens vugge, St. Moritz.
