Ting, som kan gøre bilturen sjov og behagelig

Stau - hadeordet for danske kør-selv turister i Tyskland - kø - lange rækker af biler, som i bedste fald i det mindste ruller lidt fremad. 

Men uanset om kør-selv ferien går via de tyske autostradaer eller bare rundt op de danske motorveje, er det rart med lidt komfort under turen.

Her er ti ting, som kan gøre turen lidt mere behagelig, overkommelig og sjov:


Bliv ikke flad

Konverter fra bilens mulige 12 volt til 220 volt, så man kan tilslutte bl.a. bærbar computer og andre elektriske ting med "almindelig stik". Spyker Bilinterter 12V/120V har også USB-port.Pris: 295 kr.
coolstuff.dk


Mini-mini køler

Mini Fridge tager ikke meget plads i den feriepakkede bil. 28 cm højt, 24 cm dybt og 20 cm bredt med plads til seks dåser. Tilsluttes bilens cigarettænder. Pris: 395 kr
coolstuff.dk


Mobilen ligger fast

En antiskridmåtte af klæbende gummi på instrumentbrættet særger for, at mobilen, MP3-afspilleren eller solbrillerne bliver liggende. Måtten kan vaskes og bruges igen, uden magneter eller lim. Pris: 24,90 kr.
biltema.dk


Kølighed til bagen

Et kølesæde med indbygget blæser giver luft til ryg og ende på en varm dag. Tilsluttes bilens cigarettænder. Pris: 249 kr.(lige nu restsalg til 49 kr.)
thansen.dk


Se film på bagsædet

Der er mange DVD-afspillere på marked. Denne, Prosonic bærbar DVD, har indbyggede højtalere og høretelefoner, indbygget genopladeligt batteri, adaptor så den kan tilsluttes/oplades både ved 12 og 220 v, fjernbetejening (et must når skærmen monteres på nakkestøtten (løse genstande er farlige ved hårde opbremsninger) og børnene sidder fastspændt i sikkerhedsselen) og monteringsbeslag til nakkestøtten. Pris: 799 kr.
bilka.dk


Skygge for solen

Beskyttelsesstof, der fastgøres direkte på ruden, beskytter mod solens hede stråler og skygger og giver skarpere billeder på DVD-skærmen. Kan flyttes rundt med solen. 50 gange 36 cm. Pris: 26.90 kr. Et rullegardin i bagruden 110 cm i bredden. Pris: 69,90 kr.
biltema.dk


Orden i rodet

En ryglænstaske, der monteres med velcobånd, har netlommer til ting og sager og klap ud bord. Pris: 69,90 kr.
biltema.dk


Sid godt i naturen

Ingen kør-selv ferie uden pauser, og med en Y-ply Foldestol har man et behageligt ryg, side eller nakkestøtte (det blå lærredsstykke), når man skal sidde i græsset eller sandet. Kan klare personer op til 80 kg, og kan også bruges til hævede bilfødder: Lig på ryggen og sæt foldestolen ind under læggene. Vejer 700 g. Pris: 249 kr.
gadgets.dk


Hvor er brillerne?

Hvem har ikke rodet rundt efter briller, der er gledet ned mellem sæderne. I en brilleholder af plast, som fastgøres på solskærmen med en bøjle, har de deres faste plads. Pris: 24,90 kr
biltema.dk


Wroom i feriebilen

Helt ærligt, så er der ikke meget Farrari i en Toyota Avensis. Men det kan der komme med en SoundRacer. En lille FM-sender kan genkende bilmotorens omdrejningstal, tilsluttes cigarettænderen og indstilles på en FN-frekvens, hvorefter den afpiller motorlyden i bilradioen i wroom-version. Fås i tre versioner, V8 er buldrende amerikansk, V10 italian style og V12 Ferrari style. Pris: 210 kr coolstuff.dk