Kommentar: Socialdemokraterne har medvind nu, men Thorning afholder sig fra at udskrive valg

Om seks dage, 19. november, stemmer danskerne til regions- og kommunevalget. Erfaringen tilsiger, at partiernes meningsmålinger på nationalt plan slår igennem med halv kraft lokalt og regionalt. Og de seneste målinger har været dramatiske. Nogle målinger for dramatiske til at være troværdige. Men de store udsving er indiskutabelt et resultat af Lars Løkke Rasmussens bilagssag.

Man skal ikke tolke for meget ind i meningsmålinger, før der er en klar tendens i flere målinger i træk. Det er der nu. Tendensen er klar: Der sker forskydninger fra blå blok til rød blok. Når den type målinger lander, suger det al ilt ud af ethvert rum med en venstremand i. De er ikke sendt til tælling, men det gør ondt.

Venstre skal nok få et fint valg 19. november. Partiet har ikke i nyere tid været så forberedte på et valg til kommuner og regioner som denne gang. Kandidatfeltet er også det stærkeste, man har set længe. Det er meget naturligt, efter man har mistet regeringsmagten, for så kan man f.eks. lige pludselig stille med en tidligere minister som borgmesterkandidat. Den fordel har Socialdemokraterne haft ved de seneste kommunalvalg. Når man sidder i regering, orienteres talenterne derimod mod Christiansborg.

Socialdemokraterne har det psykologiske overtag nu. Følelsen af at komme helt bagfra og pludselig nå – måske endda rykke forbi – en modstander, der for kort tid siden så nærmest uovervindelig ud, giver vinger. De, der elsker at brokke sig over politikerne, taler om bilag fremfor løftebrud nu. Og pressens fokus retter sig mod internt ævl og kævl i blå blok frem for der, hvor diskussionen har boet permanent i to år – nemlig hos rød blok.

Spørger man i rød blok, slår de syv kors foran sig, når man taler om at omsætte gode målinger til valgudskrivelse. Spørger man i blå blok, så krydser de fingre for, at Thorning ikke lader sig friste.

Problemet for begge blokke er, at de ikke er klar. Alle partiorganisationerne er optagede af regions- og kommunalvalgkamp – folketingsvalg begynder de først at tænke på bagefter. Og de vil også gerne nå at hvile ud, før de igen skal i lygtepælene og rundt til dørklokkerne. Læg dertil, at få politikere har lyst til at forstyrre danskerne med et valg i december. Julefreden – eller stressen – skal holdes hellig.

Strategisk er det risikabelt at udskrive et folketingsvalg på basis af sin modstanders svaghed frem for egen styrke. Det er også risikabelt at lade sig friste af meningsmålinger – som trods alt kun er et øjebliksbillede. Og så må man stadig sige, at S-R-SF-regeringens projekt fremadrettet er noget uklart. Man må formode, at de satser på en markant bedring i økonomien.

Over for det står det faktum, at regeringen i hele to år har været så langt fra at kunne genvinde regeringsmagten, at end ikke de selv længere troede på, at det kunne lade sig gøre. Derfor planlagde de det politiske martyrium og kæmpede kampen om eftermælet. Hvis ikke bare nogle få af dem er fristede af et hurtigt og beskidt valg, så besidder de for store analytiske evner og for lidt krigerinstinkter.

Om to år, når der senest skal udskrives valg, kan man meget vel sidde med bondeanger og se tilbage på den kommende måned, som den bedste chance man havde. Men at det vil blive forbigået, er der ikke megen tvivl om.