Det forpligter at være Danmarks største fotojournalistiske arbejdsplads
Da Martin Luther King holdt sin berømte ’I have a dream’-tale, kunne danske læsere se de overvældende billeder fra borgerrettighedsmarchen i Washington.
Når oprørere og regeringstropper slås i Syrien, kan danskerne følge med, og ofte ligger billederne fra krigen klar på mediernes websider bare få minutter efter, at de er taget.
Det var Scanpix, der tilvejebragte billederne i 1963, det er Scanpix, der tilvejebringer dem i dag. De færreste danskere kender os, men de kender vores foto.
Når BT og andre danske aviser skal finde de helt rigtige foto går de ofte til billedbureauet Scanpix.
15.000 foto i døgnet
Der er en rumalder til forskel fra teknikken dengang til teknikken i dag, men udvælgelsen af foto til de danske og nordiske medier sker stadig ud fra idealet om, at billederne ikke bare skal være flotte. De skal fortælle en historie.
- Hver eneste dag får vi over 15.000 foto fra hele verden ind i vores digitale arkiv. Alt fra politikere til erhvervsledere og fra rockstjerner til skuespillere. Men det er også foto fra katastrofer og konflikter, der er smukke billeder fra højtider og mange andre vigtige begivenheder rundt om i verden, når Usain Bolt slår en rekord, er vi på pletten – vi får hver dag hele verden ind som et gigantisk fotoalbum. Kunsten er så at vælge de bedste ud, siger Christel Frederiksen, som er billedredaktør hos Scanpix.
Prisbelønnede fotografer
Foto fra Danmark har en særlig placering hos Scanpix, og her er billedbureauets egne fotografer blandt nogle af verdens bedste. Det forpligter at være Danmarks største fotojournalistiske arbejdsplads, og for tiden er det blandt andet Mads Nissen, der har vundet priser i World PressPhoto, Photographer of the Year og har været kåret som Årets Pressefotograf i Danmark.
- Det er et enestående stykke danmarkshistorie, vi hver eneste dag bidrager til, siger Christel Frederiksen.
