Sjælden race: Russisk toy

Historie: I midten af 1950'erne begyndte russiske opdrættere at genskabe den engelske toy terrier, som havde været en af de populæreste, importerede skødehunde i Rusland i 1920'erne. En opdrætter i Moskva blev ophavsmanden til den russiske toy, som vi kender i dag - enten glathåret eller langhåret. Først i maj 2006 blev racen godkendt herhjemme og blev optaget i DKK og dermed Klubben for små selskabshunde.
Størrelse: Skulderhøjden varierer fra 20 til 28 cm., og vægten kan snige sig op 3 kg. for begge køn. Det er en elegant, lille og langbenet hund med fintbyggede knogler.
Farver: Racen ses i sort og gyldenbrun eller brun og gyldenbrun, blå og gyldenbrun, men kan også være rød, eller rød med sort eller gyldenbrun.
Temperament: En russisk toy er meget aktiv, altid glad og må hverken være sky eller aggressiv. Det er en stor hund i en meget lille krop, og den er lærenem og lærevillig. Den elsker at løse forskellige opgaver og er samtidig lynende hurtig. Den kræver en del opmærksomhed og vil meget gerne være midtpunkt i familien.
Læs også:
Gadekrydset Cæsar søger et nyt hjem
SÅDAN deltager du i Månedens hund




