Afstemning

Raceportræt: Afghansk mynde

En afghansk mynde er ikke en tøsehund! Det ønsker formanden for myndeklubben i Danmark, Lotte Jørgensen, at slå fast én gang for alle. Når man ser den elegante, afghanske mynde med sin lange, fine pels, tænker mange nok mere 'forfinet pyntehund' end 'fartglad jagthund'.

Mange tager gevaldigt fejl af afghaneren. Lotte Jørgensen har opdrættet afghanere i 37 år og kender alle historierne. "Der er to ting, som er vigtige at sige. Den ene er, at det kræver en bestemt ejer at have en afghaner, så den ikke indtager hjemmet og tror, den skal bestemme. Den anden er, at det er en stor risiko at lufte afghanere uden snor, med mindre det er i indhegnet område. Deres jagtinstinkt ligger så dybt, at får de fært, er der ikke andet at gøre end at tage en lille taburet og sætte sig ned og vente - og håbe, de kommer uskadte tilbage. Hvilket de desværre ikke altid gør. Og dertil skal siges, at afghanere ikke bare er kodet til at hente byttet - de slår det ihjel! Det kan være lidt uheldigt, hvis det er naboens kat eller et rådyr i skoven."

Læs også: Se listen over raceportrætter

Den afghanske mynde er udviklet i barske bjergområder og er meget hårdfør. Den er sej og hurtig, kan klatre i bjerge, springe højt og vende rundt på en tallerken. Den hører til de mynder, som har den største udholdenhed og kan holde en jagt gående i timevis. Den har "falkeblik" og ser alt, hvad der rører sig på lang afstand. Faktisk jager den primært med øjnene.

Oldgammel race
Racen kan spores tilbage til det gamle Ægypten, måske Babylon, men i hvert fald til fyrsterne i Afghanistan, hvor de blev brugt til at jage, indhente og dræbe al slags vildt. Hunde, der ligner den afghanske mynde, er afbildet i grottetegninger i Afghanistan for cirka 4.000 år siden, så de menes at kunne føres helt tilbage til for omkring 5000 år siden. "Beduinerne i ørkenen brugte og bruger dem også stadig. Hundene løber foran karavanen og er med for at jage og dræbe alt vildt på vejen - også sneleoparder!, så karavanen er i sikkerhed. Bagefter kommer hundene tilbage til karavanen, hvor de bliver brugt til at sove med, så menneskene kan holde varmen," fortæller Lotte.

Læs også: Raceportræt: Afghansk mynde - Hvilke mennesketyper passer den til?

I dag er afghaneren først og fremmest familiehund, men ses også ofte på hundeudstillinger verden rundt. De første hunde af afghanerracen kom til Europa sidst i 1800-tallet, indført af soldater, som vendte hjem fra krig i Afghanistan, men racen blev først etableret her efter første verdenskrig. I dag er Storbritannien ansvarlig for racestandarden.

Både vagtsom og fredelig
I 1930'erne kom de første afghanske mynder til Danmark, men først i 1960'erne kom der gang i populariteten. Det toppede dog i 1970'erne, hvor mere end 300 afghanere var registreret. I dag er det en forholdsvis sjælden race her i landet. Afghaneren er særdeles glad og hengiven over for dem, den kender, og venlig men skeptisk over for fremmede. "Den er en forrygende vagthund. Forstået

på den måde, at den ikke er særligt gøende. Den ligger pænt og observerer. Men man skal ikke tage fejl af den. Det er ikke sikkert, man får lov at gå igen, hvis man er gæst. Så kan den pludselig knurre, indtil dens ejer godkender, at personen kan gå. Den kan fint med børn og andre hunde. Men den kan dog være ret drilagtig over for andre hunde. Den tirrer dem og indbyder til fangeleg - og så løber den fra dem", siger Lotte og kan ikke lade være med at grine.

Afghaneren er en rolig hund inden døre, men uden for er den meget aktiv. Det er en hund, der er skabt til at løbe og elsker fart, så hvis man bor i byen, skal den have mulighed for at boltre sig frit på et indhegnet område. Nogle anbefaler at lade en afghaner få afløb for sin aktivitet og sit jagtbehov på en væddeløbs- eller lure coursingbane. Lotte gør det ikke selv med sine. "Man får jo vækket de gamle instinkter hos hunden, og det kan godt gå hen og blive sådan, at når den har faret rundt på banen efter den falske hare tilstrækkeligt mange gange, så farer den op, bare den ser et stykke papir i luften. Jeg er nok af den holdning, at en hund ikke kan savne noget, den ikke ved, hvad er - det er jo en hund, og det er mig, der bestemmer," slutter Lotte Jørgensen.

Mød afghaneren Caleb i Vi med Hund nr. 1/2009. Ellers læs mere om den afghanske mynde ved at følge linkene i boksen.

Læs også:
Raceportræt: Den afghanske myndes kropsbygning, farver og pels
Dyrenes Beskyttelses samler ind

Del