Facts om flatcoated retriever

Oprindelse: Racen kommer fra England, og har ligesom de øvrige retrievere et medfødt talent for apporteringer på jagt. Man kan spore racen tilbage til 1800-tallet, hvor lignende hunde ses på malerier og i bøger. Med stor sandsynlighed er racen opstået af avl med de tidlige vandspaniels og den engelske water dog. Omkring anden verdenskrig var racen i fare for at forsvinde, da labrador og golden retrievere blev mere populære, men heldigvis fik målrettet avlsarbejde "flatten" tilbage på banen.
Størrelse: Hannerne vejer mellem 27 og 36 kg, tæverne mellem 25 og 32 kg. Og de bliver ca. 60 cm. høje.
Pels: Tæt til mellemfin struktur med kraftig underuld, og pelsen skal være så flatliggende som muligt (deraf navnet!). Racen skal have såkaldte "faner" på ben og hals. Ved en daglig gennembørstning kan pelsen holdes fin og glat - især er det vigtigt at børste efter jagt eller svømning.
Karakter: Det er en kvik og aktiv hund, der demonstrerer sin optimisme med en konstant logrende hale. Den er en glad og venlig familiehund med et godt temperament og stor tillid til mennesker. Den er meget kontaktsøgende og skal have masser af kæl og klap for at trives.
Motion: En flatcoated har brug for megen aktivering - fysisk og mentalt - ellers kan man risikere at få en nervøs og stresset hund. Den er vild med at apportere og får brugt sine medfødte egenskaber på jagt. Men racen elsker også at dyrke agility og anden sjov, hvor der kræves masser af løbeture
Læs også:
Se listen over raceportrætter
Husk at ansvarsforsikre din hund
Ideer til navngivning af blandingsracer
Hold dig væk fra hundehandlere




