Facts om den smukke border collie

Oprindelse: Efterkommer af de hyrdehunde, som arbejdede på grænsen mellem England og Skotland med at holde styr på de store fåreflokke. I 1870'erne blev hyrdehundene kategoriseret, og det skabte grobund for at ensarte racerne. Border collien bliver stadig i vid udstrækning brugt som hyrdehund og er i dag en af de bedste racer til agility og lydighed.
Størrelse: Hannernes idealhøjde er 53 cm. - tæverne lidt mindre.
Pels: Der findes to typer pels: en glathåret og en moderat langhåret. Begge typer har en tæt og mellemfin dækpels og blød underuld. Pelsen kræver ikke den store pleje, men bør børstes igennem et par gange om ugen.
Karakter: En særdeles intelligent og venlig hund fuld af arbejdsiver. Den er glad og børnevenlig, men hvis den ikke får nok aktivitet, så kan den udvikle nervøsitet.
Motion: En border collie skal have afløb for sin store energi og bør trænes flittigt flere gange om ugen. Derfor bør den kun ejes af folk, der er villige til at bruge rigtig meget tid på deres hund.
Læs også:
Ideer til navngivning af blandingsracer
Facts om flatcoated retriever




