Den lille, snehvide skønhed

Malteser

Malteseren

Et helt liv med opdræt af den skønne malteser er ikke sådan at ryste af sig. Hos Jessie Eikeland og datteren Berit Eikeland Petersen emmer hjemmet af liv og glade dage med ni små bedårende hunde vimsende omkring benene.


I den lille hyggelige by Eskilstrup på Falster, halvanden time væk fra Københavns stress og jag, bor Jessie Eikeland og hendes datter Berit Eikeland Petersen. Det er ruskende koldt, da jeg ankommer – en rigtig råkold, grå og blæsende novemberdag, hvor selv husene ser forkølede ud. Det er derfor dejligt at komme ind i varmen hos Jessie og Berit, som hjerteligt tager imod.

Jeg føler mig med det samme velkommen og træder ind til det skønneste syn. Ude i køkkenet vimser ni bittesmå hunde rundt om hinanden og sender små bjæf op mod de mystiske nytilkomne.

Det er ikke advarende bjæf, tværtimod lyder de nærmest søde. Som om de små hunde nede på gulvet siger: 'Hej, hvem er du? Vil du ikke nok ae mig?'

Der skal heller ikke mange sekunders overtalelse til, før jeg er fuldstændig solgt og sidder på gulvet med ni hunde hoppende og kravlende på mig. Seks snehvide maltesere i forskellige pelsstadier kæmper om opmærksomheden, imens tre lidt mere bestemte yorkshire terriere bjæffer lidt for også at komme i centrum.

Faldt for malteseren

Opmærksomhed får alle hundene, for ejerne deler klap og søde ord ud med gavmild hånd, og man mærker med det samme, at vi har med to særdeles dedikerede personer at gøre. Ja, faktisk kan man roligt sige, at det er en livslang dedikation, der er tale om.

Jessie mener nemlig, at hun fik interessen for hunde ind med modermælken.

- Jeg er flasket op med kærligheden til hunde. Min mor havde en kennel med foxterriere, som hun elskede, og hendes fascination smittede af på mig. Jeg har altid haft hunde i mit liv, men der gik lige nogle år, inden jeg som voksen selv kastede mig ud i det, for min mor boede tæt på og havde alle de her hunde, så der var altid liv og glade dage.

Datteren Berit er derfor også vokset op med hunde, og da hun var teenager, begyndte mor Jessie at opdrætte. Det var nemlig omkring dette tidspunkt, at Jessie skulle falde for malteseren – en kærlighed, der stadig er intakt i dag så mange år efter. For Jessie var der slet ingen tvivl om, at hun havde mødt en helt speciel race.

- Jeg stødte første gang på malteseren på en udstilling i England i 70’erne, og jeg kunne slet ikke stå for dem. Det blev også forstærket af, at vi kendte nogen, der havde maltesere. Det er jo en vidunderligt klog og meget smuk hund. Den er fantastisk blid, og der er intet ondt i den overhovedet. Jeg havde allerede været i gang med at udstille yorkshire terriere, og da jeg så også begyndte med malteseren, kørte maskinen ellers.

Den ene hund tog den anden, og snart havde vi jo en masse af dem. På et tidspunkt var vi vist oppe på 25, husker Jessie, som startede kennelen sammen med en veninde. Senere overtog datteren Berit venindens partnerskab, så hun nu kørte foretagendet sammen med sin mor.

Lille hund – stor pelspleje

- Jeg var jo også fuldstændig skudt i malteseren fra starten. Den der kærlighed til hunde ligger i vores blod, og den mærker jeg også tydeligt, at jeg har. Jeg har været selvstændig i mange år, men hunde har altid været min store passion, fortæller Berit, imens hun tager et smukt langhåret eksemplar op på armen og vugger hende blidt.

Hunden ser fornøjet og næsten tranceagtig ud, som den putter sig ind i Berits favn og nyder de blide strøg på den smukke hvide pels…

Læs resten af artiklen om den smukke malteser i Vi med Hund nr. 1/2011, der kan købes i webshoppen.

Del

Array
Array