Afstemning

Sans din hund

VmH

DU må ændre på DIN energi

Uanset om det er hunden eller andre i husstanden, der er genstand for din irritation, så kan den irritable energi, du sender ud, mærkes af både hunde og mennesker.


Ved erkendelse af, at den er der – irritationen – og hunden rent faktisk reagerer på den, så er det tid til en ændring for alle parters skyld.

En rigtig god startøvelse er at tage et stykke blankt papir og dele det i to med en streg i midten. Skriv de positive ting ned på den ene side og de negative ting på den anden. Dette er faktisk en god øvelse, uanset om det handler om hunden eller partneren eller andre. Lav et stykke papir for hvert irritationsmoment.

Brug noget tid på at tænke dig om, så du får alle tingene med. Primært på den positive side. Kig dernæst på de negative sider, og se på, hvad du rent faktisk kan gøre noget ved. Erkend med dig selv, hvis der er noget, du ikke kan ændre på, og tænk over, hvad der måske skal læres at leve med. Så vær i den grad ærlig over for dig selv.

Af de ting, du kan ændre på, skal du udvælge en enkelt ting ad gangen, som du fokuserer på. Kig på, hvad du kan gøre for at ændre det. Det kan handle om træning, ændring i nogle rutiner eller andet, som kan gøres i dagligdagen.

Når du har nået et acceptabelt resultat, skal du tage fat på den næste udfordring. Skab et stort fokus på den positive side, for her er det helt i orden at kigge på alle tingene samtidig. Glæd dig dagligt over de ting, der står på papiret, og gør dem evt. endnu bedre. Øv dig i at have fokus på det positive og beløn det – uanset om det handler om hunden eller andre i familien.

For dig, som kender til klikkertræning, er det faktisk noget af det samme. Dog uden, at du skal klikke for det gode, men husk blot på at fokusere på det gode. Det kan ikke undgås, at humøret bliver bedre, og det smitter i den grad af energimæssigt. Tro mig, hunden kan med det samme mærke, at der sker en ændring.

Merethes egen udfordring

Om vi vil det eller ej, så mærkes det altså, hvordan vi har det indeni, og vores omgivelser reagerer på det.

Jeg har selv haft diverse udfordringer med min omplacerede dalmatiner, som er et energibundt uden lige. Han har nogle uheldige vaner, som kan drive selv den mest tålmodige sjæl til vanvid. Men ved at fokusere på de ting, som virkelig er en værdi ved ham og belønne dem med klap, kæl og kys i panden, så skabes der en meget større kærlighed og dermed også mere tålmodighed med den kære hund.

Det smitter af på de andre i familien, både mand og hund, og alting bliver bare lysere og nemmere at have med at gøre.

De ting, der alligevel ikke kan ændres eller vil kræve så store ændringer, at beslutningen bliver, at det ikke er arbejdet værd, er pludselig ikke irritationsmomenter på samme måde. Når først beslutningen om at acceptere tingenes tilstand er taget, så går luften af irritationen.

Læs resten af Merethes vejledning i Vi med Hund nr. 05/2011, der kan købes i webshoppen.

Del