Qato blev stemplet 'problemhund'

Det første man hører, når man kommer indenfor i Kenneth og Lenas hjem er den rytmiske lyd af en hundehale, der dunker mod gulvet. Og så kommer Qato og hilser pænt på. Når man nusser hans store, karamelfarvede ører, udstøder han et suk af begejstring og smider sig på ryggen i håb om, at man også gider at klø ham på maven.

Pointeren Qato er knap fire år gammel. For tre år siden var han internathund, og der var blevet stemplet 'problem' på hans papirer. Alligevel faldt Kenneth og Lena for ham.

På det tidspunkt boede der kun én hund på Årslev Internat - og det var Qato. Parret faldt for hunden, men blev grundigt advaret.

"Vi fik at vide, at han ikke brød sig om børn, at han ikke kunne være alene hjemme og at han aldrig ville kunne gå uden snor. Heller ikke selv om vi trænede med ham. Alligevel var der et eller andet over ham, som vi godt kunne lide. Og det mærkelige var, at vi talte ikke om det. Da vi havde været ud at gå en tur med ham og stod og kiggede på ham, sagde vi nærmest i kor: 'Vi kommer og henter dig på tirsdag'. Og så var vi jo begge klar over, at vi gerne ville have ham," fortæller Kenneth.

Nervøs og alt for tynd
"Lige da han kom, var han nervøs og virkede indelukket. Det kunne vi mærke. Han var også meget tynd. Det var først senere, at vi fandt ud af, at han simpelthen er så aktiv en hund, at han forbrænder utrolig meget energi. Men vi besluttede os for at tage det hele oppefra og ned og lade Qato styre showet. Forstået på den måde, at vi kiggede meget på hans reaktioner og holdt øje med ham.

Det første vi gjorde var at anvise ham en kurv. Et sted som var hans eget, og som han altid kunne trække sig tilbage til," siger Kenneth. "Jeg lærte ham at sidde på kommando i løbet af de første par dage. Og det tog vi begge to som et godt tegn på, at han måske alligevel ikke var så umulig at træne."

En af de rigtig gode oplevelser skete en aften, hvor det pludselig bankede på døren hos Kenneth og Lena. Udenfor stod en repræsentant for Dyrenes Beskyttelse for at høre, hvordan det gik med Qato.

"Vi vidste selvfølgelig godt, at vi kunne forvente at få besøg fra Dyrenes Beskyttelse. Det er en ordning, som skal sikre, at den enkelte internatshund har det godt i sit nye hjem. Alligevel blev vi overraskede og også lidt anspændte. Det er jo næsten som en eksamen! Men alting spillede bare en million den aften. Qato opførte sig simpelthen eksemplarisk. Han satte sig fint ned på min højre side og hilste venligt på damen. Jamen, for pokker da... vi var bare så stolte af ham!" fortæller Kenneth. "Damen fra Dyrenes Beskyttelse var også imponeret over, hvor meget han havde rettet sig. Det var bare en rigtig god oplevelse."

Læs den fulde historie i Vi med Hund nr. 10/06.