Når hunden 'klistrer'

For nogen føles det som at være i himmelen, for andre er det et helvede. Når hunden nærmest er 'fastmonteret' til én i familien og ikke kan trives, uden denne person er i nærheden, er det en uvane, der kan trænes væk.

Af Merethe Børgart

Der kan være flere grunde til, at hunden nærmest er limet til en bestemt person i familien, og der kan også ligge racetypiske forskelle bag adfærden. Det er dog ikke min erfaring, at hanhunde skulle 'klistre' mere til en bestemt person, end hunhunde gør.

Hvis vi begynder med at kigge på nogle af baggrundene for denne adfærd, kan vi også få et indblik i, hvordan uvanen kan løses eller ændres. En af baggrundene for den klæbrige adfærd kan være, at hvalpen er taget for tidligt fra moren, og det har skabt nogle meget stærke bånd til den første person, som viser stor kærlighed og omsorg.

Sådan en hvalp har et naturligt behov for varme, mad, kærlighed m.m., og hvis det bliver givet i rigelige mængder, kan kimen til fremtidig 'klistren' ligge her.

Hvis ejeren dyrker situationen

Samtidig skal vi ikke underkende den effekt, som det kan have på hunden, hvis mennesket er overbeskyttende og nærmest dyrker denne situation lidt. På denne måde bliver adfærden selvforstærkende for begge parter. Det kan jo ganske naturligt være fristende at være overbeskyttende over for en hvalp, der er taget for tidligt fra sin mor, eller måske er den blot lidt mere puttesyg end andre.

Men netop i sådan en situation er det faktisk vigtigt, at man forholdsvis hurtigt begynder med små øvelser og lidt træning, som styrker hunden i dens egne evner. På denne måde bygger man en sund og stabil selvsikkerhed op hos hunden, så man ikke risikerer følgeproblemer, når hvalpen bliver til teenager og voksen hund.

Bevidst symbiose

Nu, hvor vi beskæftiger os med, hvordan mennesket reagerer i forhold til hunden, er det også nødvendigt at runde menneskets baggrund for måske ligefrem at ønske denne symbiose! Hvis ejeren ikke selv kan forestille sig at være adskilt fra hunden, så forstærkes dette bånd jo også.

Baggrunden for ikke at ønske adskillelse kan være mange forskellige, men det er ikke sjældent at se det i forbindelse med, at man har mistet noget i en anden sammenhæng. Om det er et dødsfald eller en hård skilsmisse eller andet, er ikke så vigtigt, for det er følelserne, der opstår i denne forbindelse, der betyder noget. At ændre på sine følelser er noget af en opgave, men i det øjeblik, hvor man går i gang med at arbejde med årsagen til, at uvanen eksisterer, så kan der samtidig ske noget med hunden.

Få støtte til træningen

Alt efter, hvad der kan være baggrunden, så vil jeg til enhver tid anbefale, at træningen undervejs foregår i samarbejde med en kompetent støtte. Bare tænk på, hvilken central plads hunden har haft hos det pågældende menneske – det kan være noget angstprovokerende at lave om på det. Så der skal noget støtte til!

Læs resten af artiklen i Vi med Hund nr. 09/2011, der kan købes i webshoppen.

Læs også: