Min hund er en tyv

Som udgangspunkt skal du som hundeejer og 'madleverandør' lade være med at give den noget direkte fra bordet. Dette kan gøre udfordringen større, når der skal ændres på vanerne.

Dernæst er der den store forskel på hundes og menneskers lugtesans, at en hund på lang afstand vil kunne dufte, hvilke lækkerier der ligger på bordet, og fristelsen kan være temmelig stor, hvis hele køkkenet står tomt i et ubevogtet øjeblik.

Dette gælder faktisk uanset størrelsen på hunden, for selv en lille hund kan være ihærdig og kreativ nok til at finde en måde at komme op på bordet på. Hvis bare den har tid nok, og motivationen er høj – og duften på det ønskede er VIRKELIG lækker.

Hvis vi starter med at kigge lidt på baggrunden for at stjæle, så ligger det faktisk ganske naturligt til hunden at gøre det. Hvis der er mad, er det i hundens optik, fordi det skal spises! Mad er overlevelse, og vi må erkende, at meget af vores mad jo dufter bedre end det tørfoder, der måske bliver hældt i skålen.

For nogle hunde er det nok til at skabe en vane, hvis de bare en enkelt gang har haft succes med at snuppe noget fra køkkenbordet. Hvis det var godt, så vil de søge derhen igen og igen for at se, om der skulle være andre lækre ting, som de med lige så stor succes kan have glæde af.

Belønning og bøf

Her kommer vi ind på noget indlæringsmæssigt. Det er nemlig den såkaldte variable belønning. Og det er den, som virker allerbedst på vores hunde. Den, hvor det kun er nogle gange, de får belønningen.

Forestil dig, at hunden har snuppet en hakkebøf – du var for sent ude til at kunne stoppe det. Skældud er unødvendigt, for hunden har slugt bøffen og slikker sig veltilfreds om munden.

I det næste stykke tid er du virkelig opmærksom på, at der ikke ligger noget for tæt på bordkanten, hvis du lige skulle være uopmærksom et øjeblik.

Hunden tjekker nemlig, når den har mulighed for det, dog uden at finde noget. Men erindringen om hakkebøffen ligger der stadig, så hunden er vedholdende i sin adfærd med at tjekke ud.

Så der sker ikke noget. Efter lidt tid glemmer du episoden og bliver måske lidt mere uforsigtig, når køkkenet forlades. Hunden ser sit snit igen, tjekker bordet og vupti, der var sørme en pølse, oksebøf eller noget andet godt.

I hundens univers kan det altså betale sig at tjekke bordet, når du ikke er der, for der kan pludselig være nogle lækkerier. Selv om det nogle gange blot er en lille krumme, så er det stadig en belønning for hunden at tjekke bordet, og dermed bliver det vedligeholdelse af adfærden hos hunden. Vanen er ved at blive fast, og hundens fokus er på bordet.

Jeg har faktisk oplevet hunde, som begyndte at tage opvaskebørsten og karkluden, hvis der gik for lang tid imellem bøfferne, for der var madduft i tingene, og det var nok at ligge og hygge sig med dem for hunden.

Det samme kan gøre sig gældende ved sofabordet. Måske ligger der en halvtom pose slik, eller der står måske en skål med småkager, eller måske ligger der blot nogle krummer på bordet. Her skal vi have det med, at bordhøjden ikke er lige så høj som køkkenbordet, så en mellemstor eller stor hund vil have rimelig nemt ved at tjekke indholdet ud og snuppe det.

Selv de små hunde kan klare 'opgaven'. Hvis sofaen står tæt nok på bordet, er det jo ikke mere end et lille spring, så ligger herlighederne lige for poterne af den lille hund.

Problemløsning

At løse denne tyvagtige adfærd er rimelig enkelt, men kræver fuld opmærksomhed fra dig og resten af familien i en lang periode.

Som det allerførste handler en begyndende løsning om, at der ALDRIG er noget, som hunden kan tage. Enten skal ting og mad ligge så langt væk, at det er umuligt at nå, ellers handler det om at rydde op efter sig HVER GANG, så intet står og frister, men er gemt væk i køleskab m.m. …

Læs resten af artiklen i Vi med Hund 08/2011, som kan købes i webshoppen.