Lær din hund ikke at tigge ved bordet

Det er så hyggeligt at sidde mange til bords og spise. Men hvis den ene af middagsgæsterne er familiens hund, der nærmest sidder oven i folks tallerkener, er hyggen til at overskue. Der er mange hundeejere, der i hverdagen lever med, at hunden tigger ved bordet, men når familien har gæster, er det både pinligt og irriterende, at hunden "spiser med."
For at undgå, at hunden lærer at tigge eller skal afvænnes med uvanen, må familien være helt enige om, at hunden aldrig må fodres ved bordet! Og gæsterne skal også lære at holde maden på tallerkenen og ikke komme til at "tabe" noget ned i hundens mund... For bliver den fodret ved bordet bare en gang imellem, er det svært eller nærmest umuligt at komme problemet til livs.
Vurder i det hele taget, om det er realistisk at få omgivelserne til at stoppe med den unødige fodring. Hvis der f.eks. er et lille barn i huset, der jævnligt smider kiks på gulvet, vil hunden selvfølgelig lære, at det er hos barnet, den skal holde sig til. For så længe den ind imellem får succes med at tigge, kan du ikke forvente, at den stopper med uvanen.
Fodringsregler for hunden
Du kan lettere afvænne tiggeriet ved bordet, hvis du følger et par enkle foderregler:
Giv hunden mad, inden familien spiser, så dens sult ikke er så stor. Så bliver tiggeriet som regel heller ikke så intenst.
Hvis familien har lavet en "aftale" med hunden om, at den får rester fra familiens mad, så lad være med at give den resterne lige efter måltidet er slut. Hvis hunden lærer, at den får mad straks efter familien har spist, vil den holde endnu mere øje med, hvornår alle rejser sig fra bordet. Og måske begynder den at blive utålmodig, hvis familien sidder ved bordet længere end normalt. Det kan ende med en piven, som får ejerne til at rejse sig før tid, fordi de bliver irriterede over at høre på piveriet og se på tiggeriet. Vent derfor med at give hunden resterne fra aftensmaden, indtil et par timer efter familien har spist. Så forbinder den ikke madrester og familiens spisning med hinanden.
Vi med Hund nr. 6/2008




