Kom bedst muligt gennem nytåret

Nytår, åhh nej. Det er vi mange, der tænker, når vi allerede i slutningen af november hører det første fyrværkeri blive fyret af.
På nuværende tidspunkt er det for sent at lydtræne til dette nytår. Men der er visse forholdsregler, du kan tage. Rul f.eks. gardinerne ned, så fyrværkeriet ikke bliver så tydeligt for din hund at se, og skru højere op for musikken, så bragende dæmpes. Du skal også sørge for, at give vovsen en god, lang gåtur allerede om formiddagen og igen mellem kl. 16 og 18, inden affyringerne tager til.
Godt nytår og held og lykke.




