Afstemning

Irenes hundeskole: Hellere LEG end TRÆNING - Sådan gør du

Afstand: Sørg for at have stor afstand til de andre hunde på holdet, så din hund ikke søger over mod dem. Du ved, at afstanden er stor nok, når din hund fokuserer på dig og ikke trækker over mod legekammeraterne.

Kontakt: Lad være med at kalde på eller lokke din hund til at give dig kontakt. Stå helt stille og vent på, at den selv tager initiativ til at kigge på dig og søge opmærksomhed. Når den gør det, skal du være klar til at give rolig og venlig ros, gode godbidder og masser af sjov træning. Oprethold kontakten så længe som muligt gennem godbidder, når du først har fået hundens opmærksomhed. Hvis/når hunden vælger dig fra, skal du starte forfra med at være neutral, indtil den selv søger dig igen. På denne måde lærer du hunden, at verden "er gået i stå", hvis den vælger dig fra, og at alt det sjove sker, når den vælger at samarbejde med dig.

Læs også: Irenes Hundeskole: KOM NED FRA SOFAEN!

Godbidder: Brug ikke hundens almindelige tørkost til at træne med, men benyt spændende godbidder, som har høj værdi for hunden! Det kan være pølsestykker, kylling eller andre lækkerier. Brug ikke godbidderne til andet end denne træning. Hvis du f.eks. bruger de samme og attraktive godbidder til at søge efter i haven, vil de efterhånden miste værdi for hunden. Brug en del godbidder i starten af træningen og trap antallet ned efterhånden, som hunden bliver bedre og bedre til at holde kontakten til dig. Rosen kommer til at overtage mere og mere.

Tid: Hunden har fået virkelig mange erfaringer med, at det giver pote at være rastløs og ville lege med de andre hunde. Vær derfor tålmodig i din træning og giv den tid til at forstå forandringerne og de nye mønstre.

Læs også: Irenes hundeskole: Hellere LEG end TRÆNING

Konsekvens: Slip ikke din hund løs sammen med de andre hunde, med mindre den er stille og samarbejdsvillig overfor dig! Slip den ALDRIG, når den piver og er rastløs for at komme hen og lege! For så opretholder du den gamle uvane og spænder ben for den nye indlæring.

Når der er frikvarter på træningspladsen, kan du bede træneren om lov til at slippe din hund som den første på holdet. Så når den ikke at blive stresset over, at den går glip af en masse sjov, fordi de andre hunde allerede løber og leger.

Vi med Hund nr. 9, 2007

Læs også:
Irenes Hundeskole: Parat til nytår

Del