Ny undersøgelse viser, at 92 procent af os har tillid til, hvad der står på vores lønseddel. Men det er en stor fejl, advarer LO og FTF.

Løn. Tillæg. Pension. Ferie. Vi genkender ordene fra lønsedlen, men det eneste, vi kontrollerer, er, hvor mange penge der er sat ind på lønkontoen i denne måned. Problemet er bare, at en ny undersøgelse viser, at hver anden har fundet fejl, når de har nærstuderet deres lønseddel.

»Lønsedlen er et af de steder, hvor det altid er en god ide at tjekke efter. Det er ikke nødvendigvis, fordi nogen forsøger at snyde, men når så mange stadig har tillid til oplysningerne på lønsedlen på trods af antallet af fejl, kan man godt spørge sig selv, hvor mange fejl, der så ikke bliver opdaget,« siger LO-formand Lizette Risgaard.

De kommende uger opfordrer fagforbund i LO og FTF os alle sammen til at nærstudere vores lønsedler. Det er en undersøgelse som Epinion har lavet for LO og FTF, der dokumenterer, at 45 procent af os har fundet fejl i lønsedlen. For det kan virkelig koste kassen at gå glip af den rigtige timeløn, genetillæg eller andre goder.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvordan du tjkker din lønseddel for fejl. Læs også om Jan K. Markussen der ved et tilfælde opdagede, at han havde fået for lidt i løn gennem tre år og fik 250.000 kr. efterbetalt.

Det får du:

  • Artiklen 'Næsten hver anden dansker har fejl på lønsedlen'
  • Fakta: Det viser undersøgelsen
  • Artiklen 'Fik 250.000 kr. efterbetalt'
  • Guiden 'Sådan får du tjek på lønsedlen'

Ny undersøgelse viser, at 92 procent af os har tillid til, hvad der står på vores lønseddel. Men det er en stor fejl, advarer LO og FTF.

Løn. Tillæg. Pension. Ferie. Vi genkender ordene fra lønsedlen, men det eneste, vi kontrollerer, er, hvor mange penge der er sat ind på lønkontoen i denne måned. Problemet er bare, at en ny undersøgelse viser, at hver anden har fundet fejl, når de har nærstuderet deres lønseddel.

»Lønsedlen er et af de steder, hvor det altid er en god ide at tjekke efter. Det er ikke nødvendigvis, fordi nogen forsøger at snyde, men når så mange stadig har tillid til oplysningerne på lønsedlen på trods af antallet af fejl, kan man godt spørge sig selv, hvor mange fejl, der så ikke bliver opdaget,« siger LO-formand Lizette Risgaard.

De kommende uger opfordrer fagforbund i LO og FTF os alle sammen til at nærstudere vores lønsedler. Det er en undersøgelse som Epinion har lavet for LO og FTF, der dokumenterer, at 45 procent af os har fundet fejl i lønsedlen. For det kan virkelig koste kassen at gå glip af den rigtige timeløn, genetillæg eller andre goder.

Eksemplerne er mange: Chauffør Jan Kudahl Markussen fik tilbagebetalt 250.000 kr. Ditte Schade Bjerregaard fik 86.000 kr. tilbagebetalt. Knallertlærling Dennis Nielsen havde 16.300 kr. til gode i ferie- og fritvalgspenge. Fælles for dem alle er, at de ikke umiddelbart selv kunne gennemskue, at der var noget galt.

Fejl i hver anden sag

Formanden for 3F Midtfjord, Lene Haugbølle, er formand i den fagforening, der skaffede Jan Kudahl Markussen 250.000 kr.

»Jeg har været her i 29 år og har ikke tal på, hvor mange vi har hjulpet gennem årene. Men det er rigtig mange. Det er jo ikke nødvendigvis, fordi arbejdsgiverne er nogle skurke, der vil snyde på vægten. Nogle af dem ved ikke, at de ikke gør det rigtigt. Men i halvdelen af de sager, vi får ind, er der fejl,« siger Lene Haug-bølle.

Hun advarer mod at indgå ’lokumsaftaler’ med arbejdsgiverne og i stedet følge overenskomsten. Det kan i sidste ende bedst betale sig.

»Og så skal man bruge os. Lønsedlerne kan virke meget forvirrende, så det er helt på sin plads at bruge vores ekspertise. Jeg synes, det er så synd, at folk går i mange år og får for lidt. Måske ville de have prioriteret deres liv anderledes, hvis de havde fået det i løn, som de havde krav på,« siger Lene Haugbølle.

Knallertlærlingen Dennis Nielsen fik hjælp af Tommy Dalgaard i Metal Odense. Han får i gennemsnit én-to henvendelser fra lærlinge om ugen, og han oplever små og store fejl i 75 procent af tilfældene.

»Det er stærkt bekymrende, at der kan gå to til tre år, før lærlinge reagerer på deres lønseddel. Jeg har haft eksempler på alt fra 15-70.000 kr i tilbagebetaling, og det er penge, som de har haft hårdt brug for i lærlingetiden. Jeg har også lige haft et rigtig trist eksempel med en cykelsmedelærling, der blev ramt af kritisk sygdom. Han var ikke blevet korrekt registreret i pensionsordningen og gik derfor glip af 100.000 kr i kontant udbetaling fra Industriens Pension, da han fik sin diagnose. Han er først lige blevet medlem hos os, så det svarer lidt til, at man først skaffer sig en tyveriforsikring, når fjernsynet er blevet stjålet. Men vi prøver at hjælpe ham,« siger Tommy Dalgaard.

Fik 250.000 kr. efterbetalt: Jan K. Markussen opdagede ved et tilfælde, at han havde fået for lidt i løn gennem tre år

24-årige Jan Kudahl Markussen tabte nærmest underkæben, da den faglige medarbejder i 3F fortalte ham, at han samlet set havde en kvart million tilgode fra sin tidligere arbejdsgiver. Jan Kudahl Markussen tjekkede aldrig sin lønseddel, men var bare gået ud fra, at alt var i orden.

»Vi er vant til, at vi lærer af de ældre. Når de siger, at tingene er i orden, regner vi med, at det er rigtigt. Men her havde mine ældre kolleger altså ikke ret,« siger Jan Kudahl Markussen.

Han gik arbejdsløs og var godt træt af det, da en af hans bekendte anbefalede, at han søgte job i et lokalt vognmandsfirma. Han fik at vide, at det var et rigtig godt sted at køre. Nogle havde været ansat i 10 år, og timelønnen var bedre end mange andre steder. Derfor var han glad, da det lykkedes at blive ansat.Efter tre år begyndte snakken at gå i firmaet. Der skulle være overenskomstforhandlinger med arbejdsgiveren, og chaufførerne ville have fem kroner mere i timen, når de kørte om natten. Det kunne de ikke blive enige med arbejdsgiveren om.

Jan Kudahl Markussens arbejdsgiver måtte efterbetale 250.000 kr., efter at hans fagforening tjekkede hans lønsedler. For nogle af pengene har han og kæresten købt nye vinduer og døre til huset. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset 

Vis mere

»Han sagde direkte, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde. Jeg valgte så at tage mine lønsedler fra det sidste halve år med ned i fagforeningen (3F Midtfjord, red.). Da de kastede det første blik på dem, kunne de se, at der var noget ravruskende galt. Det ville de gerne kigge nærmere på,« fortæller Jan Kudahl Markussen og fortsætter:

’Vognmanden blev sur’

»Vi vidste godt fra andre sager, at arbejdsgiveren ville blive helt umulig, hvis man brokkede sig. Det er derfor, folk er bange for at tage skridtet. Jeg valgte derfor også at søge et andet job og sagde op med 14 dages varsel. Vognmanden blev selvfølgelig sur, og jeg fik pludselig en gammel trailer, som jeg ikke kunne køre med, de sidste 14 dage.«

Efter et par uger bad fagforeningen Jan Kudahl Markussen om at indsende lønsedler for hele den periode, han havde været ansat. Og så gik de i gang med at regne sammen. Markussens ældre kolleger havde haft ret i, at timelønnen var højere end andre steder, men derudover var der store mangler, bl.a. genetillæg. Efter blot tre års ansættelse kunne Markussens tilgodehavende som sagt opgøres til 250.000 kr.

»Vognmanden måtte afdrage de 250.000 kr. over tre gange, og jeg har fået alle pengene. Nogle af dem har jeg brugt til at få nye vinduer og døre i huset. I dag har jeg fået arbejde i en helt ny branche og i en stor virksomhed, hvor der er styr på tingene. Det har 3F allerede tjekket for mig,« siger Jan Kudahl Markussen.