Når det kommer til skybrud er danskerne stadig ikke klædt godt nok på. Hukommelsen er for kort, og myter får os til at tro, at det rammer naboen næste gang, lyder det fra eksperter.
Ifølge DMI er vi ramt af skybrud, når der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Mange danskere måler dog det kedelige vejrfænomen på vandet i kælderen.
Men selvom det hver sommer regner med nyheder om oversvømmede veje og ødelagte kældre er alt for mange danske villaejere stadig ikke klædt godt nok på, vurderer eksperter, BT har talt med.
Log ind med BT PLUS og bliv klogere på, hvordan du sikrer dit hjem mod sommerens stærkt potentielle skybrud. Få eksperternes råd til hvordan du beskytter dig mod farligt vand og de sygedomme, som et skybrud kan medvirke. Læs hvor meget forsikringen dækker og hør hvordan du sikrer dig allerbedst før, under og efter et skybrud.
Det får du:
- Artikel: Sådan klarer du dig gennem et skybrud
- 5 råd: Sådan beskytter du dig mod farligt vand
- Læge: Sådan undgår du sygdomme ved skybrud
- Oversigt: Det dækker forsikringen
Når det kommer til skybrud er danskerne stadig ikke klædt godt nok på. Hukommelsen er for kort, og myter får os til at tro, at det rammer naboen næste gang, lyder det fra eksperter.
Ifølge DMI er vi ramt af skybrud, når der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Mange danskere måler dog det kedelige vejrfænomen på vandet i kælderen.
Men selvom det hver sommer regner med nyheder om oversvømmede veje og ødelagte kældre er alt for mange danske villaejere stadig ikke klædt godt nok på, vurderer eksperter, BT har talt med.
“Den almindelige villaejer har ikke godt nok styr på det. Hukommelsen på det her område er meget kort. Der er masser af mennesker, der – selvom de har været ramt før – ikke får gjort noget ved det,” lyder det fra Henrik Winther, direktør for vand og miljø hos rådgivningsfirmaet Cowi.
”Det er er en udbredt myte, at har man været ramt, sker det nok ikke igen. Sådan fungerer det desværre ikke”, siger adjunkt og forsker Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra DTU Miljø.
At hukommelsen er kort illustreres af den status, som det voldsomme skybrud, der ramte Storkøbenhavn 2. juli 2011.
”Men det var ikke starten på det her fænomen. Vi havde også meget voldsomme skybrud i ’07 og ’09. Der var en del af dem, der tømte kældre i ’11, som også havde gjort det i ’07 og ’09,” lyder Henrik Winthers pointe.
Statistikkerne viser, at skybruddet i 2011, hvor der faldt over 100 millimeter regn på et par timer, på regnmåleren blev overgået af skybruddet i Gråstenområdet i 2007, hvor der lokalt faldt mere end 140 millimeter.
”Nogle skybrud udnævnes til ’det værste i 200 år’. Men bare fordi, der går lang tid mellem de allerværste skybrud, kan man jo sagtens blive ramt af alle de andre skybrud, vi har hvert år”, påpeger Hjalte Sørup fra DTU Miljø og understreger, at har man først har fået vand i kælderen én gang pga skybrud beviser det, at man bor et udsat sted og bør gøre noget aktivt for at forhindre det.
Men selvom skybrud er en fast tilbagevendende hændelse i de danske sommervejr, tror mange fejlagtigt, at de over 12.000 liter vand, der rammer en dansk have på en halv time under skybrud, er kommunens ansvar, fortæller Henrik Winther.
”Jeg har gentagne gange set skybrudsramte danskere sige, at ’vi troede kommunen kom og ordnede det for os’. Ja, kommunen har ansvaret for de store systemer ude på vejen, men det er den enkelte villaejer, ejerforening eller andelsforening, der har ansvaret for egen matrikel,” understreger Henrik Winther.
Ifølge Hjalte Sørup fra DTU Miljø er der siden 2011 lavet klimatilpasningsplaner, som konkretiserer, at villaejere selv skal sikre sig mod oversvømmelse på op til 10 centimeter vand omkring huset.
Ifølge skybrudsforskeren betyder det, at alle danske husejere med kælder som det allervigtigste bør installere et højvandslukke, der forhindrer kloakvand i at løbe tilbage ind i boligen.
Men der skal mere til, understreger Henrik Winther. Udover højvandslukke bør man også foretage en årlig rensning af tagrender, kælderafløb og lyskasser, sikre at alle overflader hælder væk fra ejendommen og eventuelt etablere en pumpebrønd.
”Størstedelen af alle ejendomme kan sikres med 3-4 tiltag, og det behøver sjældent koste mere end 50.000 kroner i alt,” lyder vurderingen fra Cowis direktør for vand og miljø.
Ifølge Henrik Winther er det meget få af de danske ejendomme, der ligger så uhensigtsmæssigt - kystnært eller i lavninger - at de ikke selv kan minimere risikoen med de 3-4 ændringer. Men ingen regel uden undtagelser:
“Der er omvendt også huse, der ligger højt og som derfor tror, at den hellige grav er velbevaret, uden at den er det”.
Artiklen fortsætter under billedet
Læge: Sådan undgår du sygdomme ved skybrud
Rottesyge, leverbetændelse og stivkrampe er nogle af de sygdomme, du risikerer, hvis du ubeskyttet går i gang med at skovle vand ud af kælderen.
Det er ikke sikkert, det lugter eller er brunt. Måske ligner det endda regnvand. Men vandet i din kælder efter skybrud, er ikke rent. Det er kloakvand.
”Man skal skelne mellem det vand, der kommer ovenfra ved voldsomme regnvejr og så det vand, der ligger i gader eller kældre. Det kan være svært at se forskel. Men det sidste er formodentlig kloakvand. Fortyndet af regnvand, men stadig kloakvand,” siger Steen Ethelberg, afsnitsleder for Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut.
Når skybrud rammer med 12.000 liter vand i en enkelt have på under en halv time kan det være svært for kloaksystemet at følge med. Resultatet er, at kloakken flyder over med en blanding af regnvand og kloakvand. Om vandet befinder sig i kælderen eller ude på vejen er ét fedt. Du skal ikke bade i det, lyder det fra seniorforsker Steen Ethelberg:
”Er vandet kommet ind gennem taget, kan du sagtens tørre det op. Men stiger det op i kælderen indeholder det med stor sikkerhed bakterier og muligvis vira, man kan blive syg af”.
Kontakt med klaokvand kan medføre smitsom leverbetændelse, roskildesyge, stivkrampe, salmonellaforgiftning eller i værste fald den livsfarlige Weils syge, som rotter bærer med sig, og som ubehandlet kan medføre døden i løbet af et døgns tid.
Derfor bør du tænke dig om, inden du går i gang i kælderen, lyder det fra Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri:
”Mange mennesker bliver grebet af virkelyst, når de ser deres kælder er oversvømmet. De bliver grebet af trangen til at gøre noget ved det. Men det skal man passe meget på med”.
Ud over smitte, kan man i en oversvømmet kælder eller have blive overrasket af åbne kloakhuller, fordi dæksler er skudt op på grund af vandtrykket eller andre genstande, man kan falde over.
”Overvej at bruge en professionel i stedet for at kaste dig ud i oprydningen selv,” lyder rådet fra arbejdsmiljøeksperten.
Steen Ethelberg, der er en af dem, der ved mest om sundhedsfare ved skybrud, kender udmærket til den fælde, mange falder i.
”Jeg har selv stået med min hustru og to børn i bare tæer og skovlet vand ud af kælderen. Det kender jeg også kolleger, der har gjort. Når man gerne vil redde inventaret, kan det hele nemt gå lidt for stærk. Men det er dumt. For det er ikke badevand,” lyder det fra Steen Ethelberg, der har lavet flere undersøgelser af smitterisiko ved skybrudsvand. En undersøgelse blandt professionelle, der har arbejdet med oprydning efter skybruddet i 2011, viste at 22 procent efterfølgende havde haft mavesyge.
5 GODE RÅD: Sådan beskytter du dig mod farligt vand
1. Bær gummihandsker og gummistøvler
2. Brug arbejdstøj, som du tager af igen, efter arbejdet
3. Vask dig hurtigst muligt, hvis du kommer i berøring med spildevand
4. Vask dine hænder grundigt efter arbejdet
5. Vask altid hænder inden du ryger eller spiser mad
Kilde: Steen Ethelberg, seniorforsker, Statens Serum Institut.
Artiklen fortsætter under billedet
GUIDE: Sådan gør du før, under og efter skybrud
Før skybrud - forebyg!
-
Tjek din risiko
På www.dingeo.dk kan du indtaste din adresse og se, om dit hus er i særlig risiko for oversvømmelse ved kraftig regn eller skybrud. -
Installer et højvandslukke
En slags sluse i kloakrøret, der forhindrer vandet fra kloakken ude i vejen i at løbe baglæns i kloakrørene og op gennem afløbet i din kælder. Placeres under kældergulvet så tæt som muligt på gulvafløb. Husk at efterse og rengør det én gang om året. -
Nedgrav omfangsdræn
En nedgravet tagrende langs husets fundament og ydermur, der leder overskydende vand væk. Hvis du har haft oversvømmelse med rent vand - ikke kloakvand - i kælderen, er det tegn på, at du har brug for et dræn omkring huset. -
Overvej en pumpebrønd
Hjælper dig af med spildevand, når kloakken er fyldt op. I brønden sidder en pumpe, som pumper vandet videre til kloakken. Selv når kloaksystemet er overbelastet, kan vandet pumpes videre. -
Nedgrav en faskine
Et hulrum i jorden, som regnvand fra taget ledes hen til. Herfra siver regnvandet ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystemet. Ekstra gevinst: Bidrager til grundvandet. -
Så et grønt tag
Tag med planter som tagbelægning, f.eks. græs eller stenurter. Optager cirka halvdelen af nedbøren på taget og aflaster derved kloakken. -
Anlæg regnvenlig indkørsel
Grus, perlegrus, granitskærver eller stenmel er belægninger, som giver regnvandet mulighed for at sive i ned i jorden. Derimod holder asfalt, beton og fliser på vandet og øger risikoen for oversvømmelse. -
Lav et regnbed
Et bed, der opsamler vandet og som samtidig er kønt med blomster. Anlægges et lavt sted mindst 5 meter fra hus og skel. Grav bedet 60 cm dybt. Fyld 20 cm grus eller sand i bunden og derefter 20 centimeter af den muldjord, du gravede op. Så har du et bed, der ligger 20 cm. under niveau. Forbind beddet med tagafløbet via en vandtæt rende i haven. -
Køb regntønder
Rummer fra 200-300 liter regnvand op til 1000 liter. Forbundet med tagafløbet og letter derved presset på kloakken. Regnvandet kan bruges til havevanding eller bilvask senere. -
Gennemgå alt
Gennemgå alle husets brønde og afløb, inden sommerens kraftige regnskyl og om efteråret, når bladene er faldet af træerne. Sørg for, at alle udendørs afløbsriste er fri for blade og skidt. Rens tagrender. -
Opbevar korrekt
Opbevar færrest mulige ting direkte på gulvet i kælderen og især ikke ting af høj værdi for dig. Hvis noget er nødt til at stå på gulvet, så opbevar det i plastkasser frem for pap.
Under skybrud - akutguide!
- Luk vinduer og døre.
- Fjern værdigenstande fra kælderen, eller sæt dem højere op, så de ikke står direkte på gulvet.
- Tjek, at udendørs riste, afløb og tagrender ikke er stoppet til af blade og snavs
- Sluk for elektriske apparater, der kan komme i kontakt med vandet.
- Brug sandsække og krydsfinérplader til at blokere lavt placerede døre og vinduer.
- Dæk gulvafløb til med et stykke plastic og en sandsæk.
- Undgå at vandet stiger op gennem wc'et ved at lukke toiletbrættet og lægge en sandsæk eller noget andet tungt på.
- Hav spande, skovle, koste og klude klar til opsamling af indtrængende vand, men beskyt dig med handsker, vandtæt tøj og fodtøj, hvis det er kloakvand.
- Fjern løse genstande udendørs, for eksempel havemøbler, plantekasser eller stillads.
- Flyt ting, der bliver beskadiget af vandet, til et tørt sted. Smid ikke noget ud.
Efter skybrud - ryd op!
- Tøm vandet ud
- Få tømt vandet ud hurtigst muligt. Lej en vandstøvsuger i et byggemarked til at fjerne vandet, eller få et professionelt firma til at gøre det for dig. Beskyt dig med vandtætte handsker, tøj og fodtøj.
- Sæt tørring i gang
- Sæt tørringen i gang med det samme, så undgår følgeskader som fx skimmelsvamp. Luft ud.
- Skab overblik
- Tag billeder af beskadigede ting eller bygningsdele – og smid ikke noget ud, før du har talt med forsikringsselskabet. Taksator skal se de beskadigede ting for at vurdere skadens omfang.
- Tjek vejret
- Hvis du har haft en vandskade efter regn, kan du gå ind på www.forsikringsvejret.dk og se, om der var tale om skybrud i forsikringsmæssig forstand.
- Kontakt forsikring
- Skader på dine ting anmeldes til indboforsikringen, skader på bygningen anmeldes til husforsikringen/bygningsforsikringen. Hav dit policenr. klar og en liste med skadede ting.
- Gem kvitteringer
- Gem kvitteringer for udgifter til nødreparationer. Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til affugternes elforbrug.
Kilde: Miljøtilpasning.dk og Forsikring og Pension.
Oversigt: Det dækker forsikringen
Forsikringen dækker vandskader, der skyldes så meget nedbør, at en normalt vedligeholdt kloak ikke kan klare vandmasserne. Dvs. ved mere end 40 mm regn på 24 timer eller mere end 1 mm pr. min. målt over kortere tid. Ved mindre end 30 mm på et døgn eller 15 mm på 30 minutter dækker forsikringen normalt ikke.
Bygningsforsikringen/husforsikringen dækker vandskade på bygninger på din grund (f.eks. garager, skure), hvis regnvand oversvømmer bygningen, fordi det ikke kan få normalt afløb.
Indboforsikringen/familieforsikringen dækker vandskade på indbo i dit hus (også indbo i garager, skure) når regnvandet oversvømmer bygningen, fordi det ikke kan få normalt afløb.
I kælder er dine ting kun dækket, hvis de er placeret på ikke-vandsugende underlag og hævet 10 cm over kældergulv.
Dit indbo og din bygning er ikke dækket ved oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb. I stedet kan skaderne i nogle tilfælde være dækket af Stormrådet.
Du er heller ikke dækket ved vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner, utætheder eller åbne vinduer.
Sker der skader på din bil, dækker din kaskoforsikring som udgangspunkt skaderne. Dog ikke, hvis du har handlet groft uagtsomt ved f.eks. at køre ud i oversvømmede gader.
Kontakt dit eget forsikringsselskab, så de kan vurderer, om der er tale om en forsikringsskade. Hvis skaden ikke er dækket af din egen forsikring, skal du udfylde Stormrådets anmeldelsesblanket (www.stormraadet.dk) og sende den til dit forsikringsselskab.
Kilde: Forsikring og Pension
