Med en opvækst på Christiania, og en ungdom omgivet af stærkt venstreorienterede, har Steen Bocians liv taget noget af en drejning.

»Det ekstreme socialistiske miljø har tilsyneladende ikke påvirket mig så meget,« lyder det fra Steen Bocian med et smil, mens han peger på sit jakkesæt.

BT har interviewet otte af de mennesker, der ofte udlægger verden for os i medierne - I denne serie fortæller de selv, om hvordan de er blevet til dem, de er i dag.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med den 43-årige cheføkonom med den kontrastfyldte fortid.


Med en opvækst på Christiania, og en ungdom omgivet af stærkt venstreorienterede, har Steen Bocians liv taget noget af en drejning.

»Det ekstreme socialistiske miljø har tilsyneladende ikke påvirket mig så meget,« lyder det fra Steen Bocian med et smil, mens han peger på sit jakkesæt.

Som den 43-årige mand selv antyder, ville de færreste nok gætte ved første øjekast, at han som barn har boet på fristaden Christiania, og at han igennem ungdomsårene var en del af et stærkt venstreorienteret miljø med et ideal om at knuse kapitalismen og indføre kollektiv ejendomsret.

Opvæksten står i skarp kontrast til Steen Bocians liv og arbejde i dag. Han er chef­økonom i Danske Bank og dermed en af de mest markante stemmer, når emnet er samfundsøkonomi.

Flere år i træk har han toppet listen som Danmarks mest citerede økonom, og et magasin har ligefrem kaldt ham ’Danmarks mest magtfulde mand under 40 år’.

En titel, som Steen Bocian dog selv griner lidt ad:

»Hvis jeg havde så meget magt, så kunne jeg sende mine kolleger ned for at hente kage hver dag, men det har jeg altså ikke rigtig. Og desuden gik magasinet konkurs kort tid efter, at de havde skrevet det.«

I det hele taget har Steen Bocian en ydmyg facon, når han taler om sig selv. Han beskriver sig selv som ’den nørdede type’, der går op i at gøre sit bedste inden for de givne rammer.

Allerede som barn var han optaget af tal og regnestykker, når han sad i klasselokalet på den marxistisk-leninistiske Amager Lilleskole.

»Skolen havde et ideologisk ståsted, som var kraftigt til venstre for midten. Alt til højre for SF var sindssygt højreorienteret, og forbillederne var Sovjetunionen og Albanien. Meget af det var en romantisk forestilling om de her lande. Om at dele, tage sig af hinanden og være solidarisk,« fortæller Steen Bocian.

I matematik-timerne måtte han låne bøger fra de højere klassetrin, men det haltede til gengæld i de sproglige fag.

»Efter femte klasse syntes min mor, at jeg skulle lære noget andet end dukketeater, som vi brugte et halvt år på. Så jeg skiftede til en kommunal skole, hvor jeg kunne lære at stave og skrive.«

Boede på Christiania

Som helt lille boede Steen Bocian to år på Christiania sammen med sin mor, inden de flyttede et stenkast væk til Burmeistersgade på Christianshavn.

»Jeg husker ikke meget fra tiden på Christiania og har ingen tilknytning til stedet i dag, men langt hen ad vejen var det ligesom at bo på landet. Jeg kan huske, at der var heste, som vi kunne ride på i det grønne, tilgroede kaserne­-område. Vi endte med at flytte derfra i 1975, fordi der var så meget snak om, at det ville blive ryddet af politiet.«

Steen Bocian beskriver sit barndomshjem som ’lettere kaotisk’. Hans mor var alkoholiker, og faderen havde han ingen kontakt til før begyndelsen af teenageårene. ­Moderen lagde enormt mange kræfter i sit job som bogholder, og det betød, at hun var fraværende meget af tiden.

»Hun var typen, som knoklede rigtig hårdt på jobbet, men hun havde svært ved at finde ud af det, når hun var hjemme. Der har været en masse ting i hendes sjæl, som gjorde, at hun kunne gemme sig i arbejde og alkohol. Hun drak sig fuld, stod op, gik på arbejde, og så begyndte det forfra. Og så behøvede hun ikke at fordybe sig så meget i andre ting. Jeg tror, det kendetegner mange alkoholikere, at de overpræsterer på nogle parametre, og så kan de ikke håndtere resten.«

For Steen betød det, at han måtte klare mange ting på egen hånd.

»Jeg var meget alene. Hvor mine egne børn først i en sen alder skulle forholde sig til at lave mad og den slags, var det noget, som jeg allerede fra 8-års-alderen skulle finde ud af. Mange aftener var min mor ikke hjemme, og hvis jeg ville have mad på bordet, måtte jeg selv sørge for det.«

Bocian i ’mini-me’-udgave, som han selv siger.
Bocian i ’mini-me’-udgave, som han selv siger.
Vis mere

Fik vigtige værdier

Trods moderens problemer med alkohol, fik Steen nogle værdier med fra sit barndomshjem, som stadig er vigtige for ham i dag: Arbejdsomhed og selvstændighed.

»Jeg fik indprentet, at det var virkelig vigtigt at få en uddannelse. Det tog jeg til mig i en meget tidlig alder. Og hele vejen igennem uddannelsessystemet har jeg forsøgt at gøre det bedste, jeg kunne.«

Steen hygger med sin far i haven. Faderen flyttede til Spanien, da Steen var helt lille, og bor der stadig sammen med Steens halvsøster.
Steen hygger med sin far i haven. Faderen flyttede til Spanien, da Steen var helt lille, og bor der stadig sammen med Steens halvsøster.
Vis mere

Efter en studentereksamen fra Christianshavns Gymnasium valgte Steen Bocian at læse økonomi på Københavns Universitet. Her gravede han sig dybt ned i de økonomiske modeller, som han stadig bruger til at analysere samfundsøkonomiens udvikling. Når kronekursen stiger, eller Nationalbanken sænker renten, så er Steen Bocian den første til at give en letforståelig forklaring på årsager og konsekvenser.

Det er til gengæld ikke helt lige så nemt for ham at forklare den drejning, som hans liv har taget siden ungdomsårenes røde flag og kommunistiske slagsange.

»Jeg har ikke reflekteret så meget over det. Jeg har taget det, som jeg kunne bruge, og andet har jeg lagt fra mig. Jeg har heller aldrig taget et opgør med den ekstreme socialisme. Det har jeg ikke følt behov for. Langt hen ad vejen var der jo nogle gode tanker i det. Problemet var bare, at det nok også var nogle tanker, som i praksis ikke kunne lade sig gøre. Det har vi i hvert fald set beviser på i de lande, der har prøvet at praktisere det.«

En 11-årig Steen Bocian står foran opgangen til sit barndomshjem på Christianshavn. Privatfotos
En 11-årig Steen Bocian står foran opgangen til sit barndomshjem på Christianshavn. Privatfotos
Vis mere

Selvstændige børn

Han har heller ikke en klokkeklar holdning til Christiania i dag. Eller også holder han den for sig selv.

»Jeg har kun været der få gange siden. Det har selvfølgelig en kulturværdi, og der er ingen tvivl om, at det er en turistattraktion. Men om det er det værd, at man har et parallel-samfund, må være op til politikerne.«

I dag bor Steen Bocian på Vesterbro i København. Han har to børn på 16 og 12 år samt en lille ny på vej.

Han fortæller, at han på den ene side forsøger at undgå nogle af de fejl, som hans mor begik. At han ikke vil lægge den afstand til børnene, som han selv oplevede i store dele af sin barndom. Men der er også ting, som han vil give videre. Selvstændigheden vender han tilbage til:

»I dag forsøger man at skærme børn imod alt, hvor man tidligere lagde afstand til dem. Jeg vil gerne lave en middelvej. Man skal ikke skærme dem så meget, så de ikke har en ballast at stå imod med. Min 16-årige søn skal stå på egne ben om nogle år, og så nytter det ikke noget, at han hele tiden ved, at han kan komme krybende til far eller mor. Noget af det, der glæder mig i øjeblikket, er, at han har fået job i Kvickly. Det viser en selvstændighed og en vilje til at løfte selv.«

Steen Bocian fortæller, at han var glad for madlavning som barn. Her er han i færd med at bage thebirkes hos sin ’bonus-farmor.’
Steen Bocian fortæller, at han var glad for madlavning som barn. Her er han i færd med at bage thebirkes hos sin ’bonus-farmor.’
Vis mere