128.000 kroner. Så meget kan der spares i en 10-årig periode ved at have den rigtige varmeforsyning – uden at hjemmet bliver koldere
»Der er mange penge at spare. Og det er både godt for din økonomi og miljøet,« fortæller Lea Munkholm fra EnergiTjenesten. Der er blandt andet store spareråd at hente for det store flertal af danskere, der har fjernvarme i radiatorerne
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du helt præcist skal forholde dig til de forskellige former for varmeforsyninger i dit hjem - uden at boligen bliver koldere, men hvor der er tusinde vis af kroner at spare. Så let er det ...
128.000 kroner. Så meget kan der spares i en 10-årig periode ved at have den rigtige varmeforsyning – uden at hjemmet bliver koldere
Om få uger træder vi ind i den første vintermåned med dagsfrost og glohede radiatorer, og mange frygter sikkert varmeregningens størrelse. Men lad det ikke påvirke din nattesøvn. Er du parat til at skifte varmeforsyning, kan der faktisk være flere tusinde kroner at hente.
12.309 kroner sparer man eksempelvis om året ved at udskifte sit oliefyr med det CO2-neutrale træpillefyr. I løbet af 10 år lyder besparelsen på hele 128.090 kroner. Det viser beregninger, BT har fået den uvildige rådgivning EnergiTjenesten til at lave. Tjenesten har desuden sammenlignet de forskellige forsyningskilder, og man kan sikre sig en væsentligt lavere varmeregning, hvis blot man har den rigtige varmeforsyning.
Send oliefyret på pension
»Der er mange penge at spare. Det kan eksempelvis være en god idé at investere i et træpillefyr som erstatning for oliefyr i et ældre, dårligt isoleret hus uden for forsyningsområderne. Det er både godt for din økonomi og miljøet,« fortæller Lea Munkholm fra EnergiTjenesten.
Træpiller består i virkelighededen af små træspåner og savsmuld, der brændes i en træpillekedel, som man kan få sin vvs-installatør til at sætte op. Træpiller er en type miljøvenligt brændsel, som i løbet af de seneste 5-10 år har gennemgået en stor udvikling. Brændslet blev tidligere brugt til at opvarme større staldbygninger på landet, men nu er pakning af piller og udstyr indrettet til at kunne stå for energiforsyningen til almindelige hjem.
EnergiTjenesten anslår, at op mod 180.000 husstande i Danmark stadig har et oliefyr. Hovedparten befinder sig i landdistrikter, hvor boligerne ikke er tilsluttet et decentralt fjernvarmeværk, og det er især disse boligejere, et træpillefyr er interessant for, fortæller Lea Munkholm.
Derimod må danskere med fjernvarmeforsyning kigge langt efter et træpillefyr. Som modtager af varme fra det lokale fjernvarmeværk er man nemlig stavnsbundet til fjernvarmen.
Det kan ikke svare sig at skrue helt ned for brugen af fjernvarmen og i stedet installere et træpillefyr. Ifølge EnergiTjenesten betaler fjernvarmekunder nemlig i gennemsnit 2.500-5.000 kroner i grundtarif for overhovedet at være tilsluttet fjernvarmen.
»Det bliver en ekstra udgift, hvis man både vil have fjernvarme og et træpillefyr,« slår Lea Munkholm fast.
Indstil fremløbstemperatur
Der er dog spareråd at hente for det store flertal af danskere, der har fjernvarme i radiatorerne. En gennemsnitsfamilie – forældre og to børn – kan spare 2.000 kroner ved blot at justere på den såkaldte fremløbstermostat et par gange i fyringssæsonen. Det viser beregninger, som boligejernes videnscenter Bolius har udarbejdet i samarbejde med bl.a. EnergiTjenesten.
»Hvis man gradvist skruer op for sit fjernvarmeanlæg gennem fyringssæsonen, som begynder i september, er der penge at spare,« siger Tue Patursson, indeklimaekspert hos Bolius.
Fremløbstermostaten ligner en almindelig radiatortermostat og sidder på fjernvarmeanlæg i hjemmet og regulerer temperaturen på det vand, der løber gennem rørene til radiatorerne. Jo varmere vand, du sender ud i dine radiatorer, desto dyrere bliver det for dig.
Ifølge Tue Patursson bør fremløbstermostaten stå på 35-40 grader, når fyringssæsonen begynder i september. Når kulden for alvor sætter ind i oktober og november, kan man gradvist hæve temperaturen på termostaten med 5-7 grader – og med samme grader senere på sæsonen, i takt med at det bliver koldere.
Stavnsbundet til varmeleverandør – og kæmpe prisforskelle
Af: Jonas Sivkær Pettersen | pett@bt.dk
Din bopæl afgør størrelsen på din varmeregning. Faktisk er der flere steder i Danmark mange tusinde kroner i forskel på, hvor meget man betaler for fjernvarmen.
Det kan lyde mærkeligt, erkender Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, men det har sin forklaring.
»Jeg kan godt forstå, hvis forbrugerne synes, det er mærkeligt. Men det skyldes, at fjernvarmeværkerne bruger forskelligt brændsel,« siger han.
Eksempelvis skal man betale over 20.000 kroner året, hvis man er koblet op på Nimtofte-værket på Djursland og har en bolig på 130 kvadratmeter og et årligt varmeforbrug på 18 MWh.Tilsvarende skal borgere, der er tilsluttet Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk i Østjylland, kun af med 4.622 for samme hus-størrelse og forbrug. Det viser Energistyrelsens prisstatistik for danskernes fjernvarmeforbrug for august 2016.
Forklaringerne på de store prisforskelle skal bl.a. findes i afgifterne på naturgas, som er et brændsel, mange fjernvarmeværker bruger. Fra 2019 er der endda risiko for, at det bliver endnu dyrere for de danskere, der er tilknyttet fjernvarmeværker med naturgas. Her bortfalder et tilskud, værkerne har fået siden 2004. Det betyder, at prisen for naturgas stiger.
Andre fjernvarmeværker bruger biobrændsel som træpiller og skovflis, og det er væsentligt billigere for forbrugerne. Prisen er også meget anderledes i byerne end på landet, forklarer Kim Behnke.
Billigst i store byer
»Varmeprisen i de større byer er typisk mindre end i provinsen, hvor der er længere mellem husene. I provinsen har de dog den fordel, at der er plads til at sætte solfangere op, som producerer varme. Det er både fantastisk for miljøet, men også for din pengepung, fordi der endnu ikke er afgifter på solenergi,« siger Kim Behnke.
Desværre er der ikke meget hjælp at hente, hvis fjernvarmeregningen er dræbende for dit husholdningsbudget.
Du er nemlig stavnsbundet til dit fjernvarmeværk og kan kun skifte, hvis du samtidig skifter bopæl og kommune. Men det er der faktisk råd for, hvis ikke du vil flytte.
Som borger er man nemlig medejer af det lokale fjernvarmeværk, og du kan derfor – via bestyrelsesmøder – være med til at beslutte, hvilke energikilder dit lokale værk skal benytte sig af i fremtiden.
