Der kan spares mange penge om året ved at gå på en stram tøjdiæt. Se her hvordan.

Skabsdøren ryger i. Den lukker ikke ordentligt. jeg orker det ikke. Jeg åbner alligevel igen. Blå, rød, brun blander sig med uld, viskose og bomuld. Bukser, t-shirts og skjorter, hulter til bulter i et syndigt kaos. Jeg bliver træt. Sååå træt!

LOG IND PÅ BT PLUS OG LÆS hvordan du kan tjene penge på dit gamle, aflagt tøj samt hvordan du let kan ændre din tilgang til shopping, så du vil havne med økonomisk overskud i sidste ende.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Undgå tøjspild og spar tusindvis af kroner
  • Fakta om tøjforbrug
  • Christinas ugentlige tip
  • Guide: Sådan skærer du ned på tøjbudgettet
  • Råd: Sådan kommer du af med dit tøj

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Der kan spares mange penge om året ved at gå på en stram tøjdiæt. Se her hvordan.

Skabsdøren ryger i. Den lukker ikke ordentligt. jeg orker det ikke. Jeg åbner alligevel igen. Blå, rød, brun blander sig med uld, viskose og bomuld. Bukser, t-shirts og skjorter, hulter til bulter i et syndigt kaos. Jeg bliver træt. Sååå træt!

I februar flyttede min kæreste og jeg til Søborg. I vores nye soveværelse er der kun plads til ét klædeskab med to sektioner; én til hver. Det er det halve af, hvad jeg havde før, hvor jeg fyldte et helt klædeskab med to sektioner alene. Og her står jeg og kigger ind i skabet. Suk. Der er ikke hylder og bøjlestænger nok. Og derfor ligner mit skab Jerusalems ødelæggelse.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Ifølge Miljøministeriets hjemmeside forbruger vi danskere i gennemsnit 16 kg tøj om året. Det svarer til 16 par cowboybukser. Ja, faktisk er vi et af de lande i verden, der køber allermest tøj. Men hvad sker der med alt det tøj, vi i forvejen har, når vi stopper nyt tøj i skabet? Har vi gigantiske klædeskabe stående, hvor tøjet hober sig op, eller er det gode gamle køb-og-smid-væk-princip stadig herskende?

Jeg kigger igen ind i mit skab. Jeg får kvalme. Jeg har uden tvivl flere kilo tøj end de 16, vi i gennemsnit køber om året. Langt flere. Og jeg grovsorterede endda kraftigt, da vi flyttede. Men går jeg i alle de stykker tøj? NEJ. Det meste ligger bare og samler støv. Jeg er dårlig til at sortere fra. Hos mig hober tøjet sig op. Ligger i flere år uden at blive brugt. Men det fejler ikke noget, og derfor smider jeg det ikke ud. Men nu hvor jeg står og kigger ind i dette kaos, må jeg konstatere, at jeg ikke er god nok til at give det videre.

Hvad koster 16 kg tøj?

Hvor meget er 16 kg tøj omregnet til penge? Hvis nu jeg går på en stram tøjdiæt i et år, hvor mange penge kan jeg så helt fysisk stå med i hånden? Ifølge Danmarks Statistik bruger husstande 6.058 kr. på tøj til kvinder og 3.039 kr. på tøj til mænd om året. Ikke at forglemme sko; 1.657 kr. bruges på sko til kvinder og 1.024 kr. på mandesko. Det bliver til 7.715 kr. på tøj og sko hvert år for kvinder.

Godt så. Jeg fornemmer et håndgribeligt potentiale her; jeg kan både spare penge, plads OG tid, hvis jeg det næste års tid indfører et par kreative begrænsninger – eller benspænd, som jeg kalder det.

Sagen er nemlig den, at jeg udover det halve garderobeskab også har kjoler hængende i et rum ved siden af og har et helt skab FYLDT med tøj i mit sommerhus. Forbrugskvalmen vælter op ved tanken om alt det tøj, jeg ejer. Men det skal være slut nu. Det er på tide at skære de overflødige kilo væk. Jeg går på et års stram tøjdiæt.

Det første, der skal ske er, at jeg får slanket mit klædeskab gevaldigt. Det er dog lettere sagt end gjort. Skjorten har fine, sarte rænker af blomster i gule, svagt lyserøde og lyse nuancer. Den er så smuk. Så fin. Men du har ikke brugt den i mindst fire år, Christina! Ganske langsomt lægger jeg den i bunken af tøj, der skal have et nyt liv på en anden krop. Av, det gør ondt. Jeg har jo knyttet mig til den skjorte, jeg kan huske, da jeg købte den. Men jeg bruger den ikke længere.

I løbet af en halv, smertefuld time har jeg samlet 40 stykker tøj, som jeg vil give videre. Og jeg får et kæmpe kick af at rydde op og ud – jeg bliver helt simpelt glad og fyldt med energi. Jeg kan pludselig overskue, hvad jeg har. Det er nemmere at ordne. Og som bonus vil jeg fremover endda spare tid, da færre stykker godt tøj gør det nemmere at finde ud af, hvad jeg skal have på om morgenen.

Fra i dag og det næste år går jeg på en stram tøjdiæt med benspænd og stramme principper. Et af dem er bl.a., at skal der et stykke tøj ind, skal der et stykke tøj ud. Et andet er, at jeg ikke må have mere tøj, end der kan være i mit nuværende skab. Et tredje er, at det kun må være genbrugstøj - hvis det er absolut nødvendigt at skaffe nyt! Om et år har jeg ifølge Danmarks Statistisk 7.715 kr. i min hånd. Min søn fylder 13 i år. For de sparede penge vil jeg i fødselsdagsgave forære ham en tur til London – sammen med sin mor, naturligvis. Men i Europas shoppemekka må shopping forvandles til looking for sønnikes mama.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

GUIDE: Sådan skærer du ned på tøjbudgettet

 

  • I videst muligt omfang INTET nyt tøj i et år.
  • Arve fra veninder; sig højt, at du gerne vil arve det aflagte tøj.
  • I nødstilfælde KUN brugt tøj fra genbrugsbutikker, Den Blå Avis, Trendsales etc.
  • Altid kvalitet frem for kvantitet: Hellere én lækker blazer fra Trendsales end tre t-shirts.
  • Et stykke ‘nyt’ tøj ind i skabet betyder et stykke tøj ud af skabet.
  • Tøj, jeg ikke har brugt i længere tid, lægges forrest og øverst, så jeg får øje på det. Hvis ikke det bliver brugt af den grund, skal det gives videre.
  • Orden i tøjskabet: Jo mere orden, jo nemmere er det at se, hvad jeg har, og hurtigt få ideer til nye kombinationsmuligheder. Nye kombinationer mindsker trangen til at købe nyt tøj.

Foto: Esben Salling
Vis mere

--- OOO --- OOO --- OOO ---

SÅDAN KOMMER DU AF MED DIT TØJ

  • I stedet for at smide dit gode tøj i skraldespanden eller lade det ligge ubrugt i skabet i årevis kan du:
  • Give dit tøj til dine venner. De bliver glade for en fed bluse eller lækker blazer.
  • Putte det i plastikposer og stoppe det i en tøjcontainer. Dem finder du på parkeringspladser, ved supermarkeder etc.
  • Finde den nærmeste genbrugsbutik. Husk at aflevere tøjet rent.
  • Melde dig ind i en gruppe på Facebook. Søg på GRATIS og GIVES VÆK, så kommer der grupper op.