Pensionister i egen bolig skal betale 10.600 kr. mere om året i boligskat i 2025
Hvis ikke partierne på Christiansborg bliver enige om at bremse de vildt galoperende boligskatter, kan pensionister i egen bolig om få år se frem til at få et skattesmæk på 10.600 kr. i gennemsnit.
Stigningen på 10.600 kr. er imidlertid kun et gennemsnitstal. Hvis man bor i en af de ti danske kommuner, hvor man i forvejen betaler mest i grundskyld, kan regningen let blive dobbelt så høj.
Det viser en anden beregning, som Skatteministeriet har foretaget.
Eksempelvis stiger den samlede boligskat i Ballerup med 50.300 kr. årligt i 2025, i Rødovre med 24.700 kr, og i Helsingør med 26.600 kr.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvor hårdt boligejerne bliver ramt af skattesmækket. Især pensionister er hårdt ramt og skal betale over 10.000 kr. mere om året i boligskat. Men det gælder ikke kun pensionisterne - se om du er i farezonen for at skulle punge stort ud ...
Det får du:
- Artiklen 'Skattesmæk til pensionister'
- Artiklen: 'Velfærd for mig er, at grundskylden ikke stiger'
- Her stiger boligskatten mest
Pensionister i egen bolig skal betale 10.600 kr. mere om året i boligskat i 2025
De højspændte forhandlinger om boligskatten kan få en ganske særlig betydning for de 600.000 pensionister, der bor i egen bolig.
Hvis ikke partierne på Christiansborg bliver enige om at bremse de vildt galoperende boligskatter, kan pensionister i egen bolig om få år se frem til at få et skattesmæk på 10.600 kr. i gennemsnit.
Tallet fremgår af en beregning, som Skatteministeriet har foretaget og som indgår i de igangværende forhandlinger om den boligaftale, der skal afløse skattestoppet. Det udløber i 2020.
Ifølge beregningen betaler landets pensionister med egen bolig i år i gennemsnit 17.200 kr. i grundskyld og ejendomsværdiskat. Om ni år – i år 2025 – er den samlede udgift til grundskyld og ejendomsværdiskat derimod steget til 27.800 kr. årligt.
Det er en stigning på 10.600 kr. og svarer til 883 kr. om måneden.
Nogle bliver tvunget til at flytte
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Venstres finansordfører Jacob Jensen til beregningen, men De Konservatives ordfører Brian Mikkelsen ser med stor alvor på, at pensionisterne risikerer at blive ramt så hårdt.
»Hvis vi ikke får kæmpet os til, at grundskylden skal falde, vil rigtig mange pensionister opleve, at de skal betale mere i ejendomsskatter, selv om de ikke kommer til at tjene mere. Konsekvensen er, at de må overveje, om de kan blive i deres bolig. Det synes vi er et kæmpe problem. Vi skylder de folkepensionister, der har slidt og slæbt hele deres liv, at de kan blive boende i deres bolig og ikke tvinges til at flytte,« siger Brian Mikkelsen.
Ældre Sagens underdirektør Michael Teit Nielsen er også foruroliget over beregningen.
»10.000 kr. er meget i et budget, hvis man kun har en folkepension og ATP. Det må give anledning til at spørge regeringen, hvad den egentlig har tænkt sig med pensionisternes ejendomsskat. Det er svært for os at få svar på. Man kan se af beregningen, at der kan komme en meget væsentlig forværring for pensionister i egen bolig, hvis skattestoppet blot ophæves, samtidig med at vurderingerne hæves,« siger han og peger på, at der er nogle mørke punkter i regeringens 2025-plan, som man savner svar på.
»I dag kan man som pensionist få et nedslag i ejendomsværdiskatten på højst 6.000 kr. Vi kan godt forstå, at der skal være en grænse for, hvor stor en rabat man kan få. Men når vi får et nyt ejendomsvurderingssystem, vil sådan en maksimumsgrænse blive udhulet og være mindre værd. Det kan få alvorlige konsekvenser for mange pensionister i egen bolig. Finansministeren har sagt, at der fortsat lægges op til lempelige regler i regeringens udspil, men vi er i tvivl om, hvilken lempelse der foreslås,« siger han.
Ballerup får dobbeltregning
Stigningen på 10.600 kr. er imidlertid kun et gennemsnitstal. Hvis man bor i en af de ti danske kommuner, hvor man i forvejen betaler mest i grundskyld, kan regningen let blive dobbelt så høj.
Det viser en anden beregning, som Skatteministeriet har foretaget.
I Ballerup stiger den samlede boligskat med 50.300 kr. årligt i 2025, i Rødovre med 24.700 kr, og i Helsingør med 26.600 kr.
»Jeg er selv vokset op i Ballerup,« siger Brian Mikkelsen og tilføjer, at han har svært ved at forestille sig, at en almindelig familie bestående af en politimand og en sygeplejerske kan betale så mange penge netto i boligskatter.
»Det betyder jo, at almindelige mennesker ikke længere vil have råd til at bo i Ballerup, Hvidovre og Rødovre. Man skal tjene 200.000 kr. ekstra for at kunne betale det. Derfor skal vi have sat en prop i hullet. Vi vil have fjernet grundskyldsstigningen de kommende fire år og indført et reelt skattestop. Så vil familien i Ballerup opleve, at den ikke skal betale 85.000 kr., men i nærheden af, hvad de betaler i dag,« siger Brian Mikkelsen.
'Velfærd for mig er, at grundskylden ikke stiger'
Af: Jonas Sivkær Pettersen | pett@bt.dk og Jens Nørgaard Larsen | Foto
86-årige Ulla Spangtoft risikerer at blive ramt på pengepungen.
Siden 1957 har Ulla Spangtoft boet i sit murstenshus i Rødovre ved København. Hun bor der alene, men hver søndag klokken 13 får hun besøg af sine børn, børnebørn og oldebørn til ugens højdepunkt, når hun serverer middag for dem.
Huset og stunderne med familien betyder alt for hende. Men stigende boligskatter gør, at hun måske ikke kan blive boende.
Hvis Ulla Spangtoft skal af med over 10.000 kroner ekstra om året i boligskatter, risikerer hun i værste fald at måtte flytte. Det er Ulla Spangtoft ked af, fordi hun er dårligt gående og har sin rollator med sig overalt.
»Det er mange penge for mig, og hvis jeg skal flytte i lejlighed, så skal det være et sted, der har elevator,« fortæller hun.
10.700 om måneden
Ulla Spangtoft får udbetalt 10.700 kroner om måneden i folkepension, men derudover har hun ingen andre pensionsopsparinger. Hun gik på pension som laborant i 1997 og har siden dengang levet af sin folkepension.
»Visse politikere siger, at det er de rige, som bor i hus, men det er jeg ikke enig i. Velfærd for mig er, at grundskylden ikke stiger,« fortæller Ulla Spangtoft og slår ud med armene.
Og ikke nok med, at hun kun har sin folkepension at leve af, så kæmper hun også med at få betalt af på sit nedsparingslån. Hendes realkreditinstitut har ifølge Ulla Spangtoft givet hende det ultimatum, at det skal være betalt tilbage inden 2020. Men som hun siger:
»Ingen kan jo vide, om jeg lever til den tid.«
