Trænger din bolig til at blive fornyet? Så kan der være mange penge at spare ved at bruge håndværkerfradraget, som netop er trådt i kraft igen – med tilbagevirkende kraft. Se her hvad du kan få fradrag for, og hvor mange tusind kroner du kan spare.

Trænger din bolig til at få udskiftet vinduer, skal stuegulvet slibes, eller skal der lægges nye fliser på terrassen? Regeringen har genindført BoligJob-ordningen, der giver besparelser på boligreparationer. Men skynd dig - fra 2016 bortfalder en række fradrag.

Opret abonnement på PLUS og se hvad du kan få fradrag for, og hvor mange penge du kan spare.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Spar med håndværkerrabatten
  • En halv million har brugt ordningen
  • Oversigt: Så meget kan du spare
  • 10 trin: Sådan får du skattefradraget
  • Oversigt: Det kan du få fradrag for

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Spar med håndværkerrabatten

Regeringen har genindført BoligJob-ordningen, der giver besparelser på boligreparationer. Men skynd dig - fra 2016 bortfalder en række fradrag.

Trænger din bolig til at få udskiftet vinduer, skal stuegulvet slibes, eller skal der lægges nye fliser på terrassen?

Så kan der være mange penge at spare ved at bruge den såkaldte håndværkerrabat, som netop er trådt i kraft igen – med tilbagevirkende kraft.

Regeringen har sammen med De Konservative, Alternativet, SF og DF genindført BoligJob-ordningen, som giver skattefradrag på op til 15.000 kroner per person i husstanden for vedligeholdelse af boligen samt diverse service-ydelser.

I en husstand med to personer, som er over 18 år, giver det dermed et fradrag på 30.000 kroner - hvilket svarer til en reel besparelse på 10.000 kr.

En grønnere profil

Indtil udgangen af 2015 vil BoligJob-ordningen have samme vilkår som den tidligere ordning, og det betyder, at fradraget kan bruges til de fleste typer håndværks- og serviceopgaver i hjemmet. Det kan for eksempel være tagrenovering, fornyelse af badeværelse eller malerarbejde. Derudover er traditionelle hjemmeserviceopgaver som vask, rengøring eller vinduespudsning også omfattet af ordningen.

Fra 2016 bliver mulighederne dog indskrænket, da partierne er blevet enige om, at ordningen skal have en ny og grønnere profil.

Det betyder, at fradrag, som ikke har et grønt sigte, bliver fjernet. Desuden sker der en todeling af ordningen, så der kan opnås fradrag for udgifter til løn for serviceydelser for 6.000 kr. per person og for håndværksydelser for 12.000 kr. per person.

Færre muligheder i 2016

Dermed kan det blive svært at få tilskud til visse typer håndværksarbejde, som ikke har klima- og energiforbedrende karakter. Så hvis du for eksempel skal have monteret nye køkkenskabe, malet stuen eller høvlet gulvet, skal du gøre det inden årsskiftet for at få skatterabat.

»Der er mange områder, som ikke har et grønt sigte. Der falder en hel del tømrer- og malerarbejde bort. Man skal til at skynde sig, hvis man vil nå sådan nogle ting,« siger Frank Korsholm, der er politisk chef i Håndværksrådet.

Han kalder det ærgerligt, at det fremover kun er nogle få brancher, der vil få glæde af ordningen.

Skatteminister Karsten Lauritzen forventer dog, at den ny BoligJob-ordning vil øge aktiviteten i håndværksbranchen og tilskynde flere danskere til at få lavet energivenlige forbedringer.

»En grøn BoligJob-ordning vil gøre det mere attraktivt for danskerne at energirenovere deres hjem. Allerede i dag består cirka 30 procent af aktiviteten i ordningen af energibesparende tiltag, og jeg forventer, at den andel vil stige med aftalen. Samtidig vil ordningen øge omsætning og aktivitet bl.a. i håndværksvirksomheder i hele landet,« siger skatteminister Karsten Lauritzen.

En halv million har brugt ordningen

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Trænger din bolig til at få udskiftet vinduer, skal stuegulvet slibes, eller skal der lægges nye fliser på terrassen?

Mange danskere har benyttet sig af muligheden for at trække arbejdsløn til håndværkere fra i skat i de seneste år.

Nye tal fra Skatteministeriet viser, at den tidligere BoligJob-ordning, der udløb ved årsskiftet, blev anvendt af cirka 550.000 danskere hvert år fra 2012 til 2014.

Mere end 90 procent af fradragene er gået til vedligeholdelse og forbedringer af boligen, mens under 10 procent er anvendt til hjemmeserviceydelser og husarbejde, som f.eks. rengøring, vinduespudsning og havearbejde, konkluderer Skatteministeriet i evalueringen af ordningen.

Et af formålene med Bolig-Job-ordningen var at øge arbejdsudbuddet, der faldt under den økonomiske krise.

Ingen stor effekt

Men ifølge rapporten fra Skatteministeriet har håndværkerfradraget ikke haft nogen særlig effekt på dette område. Blandt andet fordi at ordningen ikke har fået folk til at købe flere ydelser, end de ellers havde planlagt.

’Med loftet på 15.000 kr. årligt per person kunne der maksimalt opnås en skattebesparelse på cirka 5.000 kr. årligt per voksen i husstanden, og mange boligejere anvendte en stor del eller hele fradraget uden at ændre adfærd,’ skriver Skatteministeriet i rapporten.

Derudover viser en analyse fra firmaet Damvad, at håndværkerrabatten ’i begrænset omfang har reduceret sort arbejde’.

OVERSIGT: SÅ MEGET KAN DU SPARE

OVERSIGT: Det kan du få fradrag for

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Almindeligt havearbejde m.m:

  • Græsslåning.
  • Klipning af hæk.
  • Lugning.
  • Beskæring af buske og træer.
  • Snerydning.

 

Almindelig rengøring:

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

  • Vask og aftørring af flader i boligen.
  • Rengøring af toilet og bad.
  • Støvsugning, gulvvask og boning.
  • Opvask, tøjvask og strygning.
  • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
  • Vinduespudsning,  indvendig.
  • Vinduespudsning, udvendig.

 

Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Boligens indre rammer:

  • Reparation eller fornyelse af køkken og bad.
  • Gulvarbejder.
  • Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer.
  • Installation eller forbedring af ventilation.
  • Installation eller forbedring af afløbsinstallationer.
  • Reparation eller udskiftning af vandinstallationer.
  • Reparation eller fornyelse af elinstallationer.
  • Reparation, installation eller udskiftning af bio- kedelanlæg.
  • Installation eller udskift-ning af varmestyringsanlæg.
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeenheder.
  • Installation af varme-pumper, der ikke kan køle (herunder jordvarmepumper).
  • Maler- og tapetsererarbejde.
  • Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg (oliefyr dog kun for 2011).

 

Boligens ydre rammer:

  • Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb.
  • Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.
  • Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.m.
  • Reparation, maling og isolering af ydervægge. Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede.
  • Fornyelse eller etablering af dræn.
  • Radonsikring.
  • Installation af solfangere.
  • Installation af solceller – dog ikke hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes.
  • Installation af husstandsmøller, hvis det er udført og betalt fra og med 2012 - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes.

 

De håndværks- og serviceydelser, der omtales her, er omfattet af den nuværende Bolig- Job-ordning, der løber til og med 2015 (med tilbagevirkende kraft).

Fra 2016 bliver ordningen omlagt, så fradrag, der ikke har et grønt sigte, fjernes. Det kan betyde, at nogle former for udført arbejde ikke udløser skatterabat, som eksempelvis opsætning af nyt køkken, bade-værelse eller forskelligt tømrer- og malerarbejde.

Til efteråret kommer der en nøjagtig definition af, hvilke ydelser den nye ordning omfatter.