Flere pensionsselskaber tilbyder en omvalgsbonus for at skifte fra garanti-rente til markedsrente – de fleste danskere bør slå til, mener eksperter.

Som forbruger kan man hurtigt blive skeptisk, når der kommer et brev ind ad brevsprækken fra pensionsselskabet med et ’godt tilbud’. Men for langt de fleste pensions-opsparere vil det være en fordel at sige ja tak til den såkaldte omvalgsbonus, som flere af landets pensionsselskaber har åbnet op for. Det fastslår to uafhængige økonomiske eksperter, som BT har talt med...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om hvordan du skal forholde dig til de forskellige renter og tilbud, for at få en kæmpe bonus oven i din pension. Eksperterne råder: Skift ordning og scor en formue.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel om privatøkonomi: Kvit garanti – og scor kæmpe bonus
  • Stor grafisk oversigt: Så meget vokser din pension – med omvalgsbonus
  • Artikel om gevinst: Joann skiftede ordning: Fik 23.676 kr. i bonus
  • Faktaboks over de forskellige former for renter
  • Overblik: Her kan du få bonus

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Flere pensionsselskaber tilbyder en omvalgsbonus for at skifte fra garanti-rente til markedsrente – de fleste danskere bør slå til, mener eksperter.

Som forbruger kan man hurtigt blive skeptisk, når der kommer et brev ind ad brevsprækken fra pensionsselskabet med et ’godt tilbud’. Men for langt de fleste pensions-opsparere vil det være en fordel at sige ja tak til den såkaldte omvalgsbonus, som flere af landets pensionsselskaber har åbnet op for. Det fastslår to uafhængige økonomiske eksperter, som BT har talt med.

Kort fortalt lyder tilbuddet som følger: Skift til markedsrente i stedet for gennemsnitsrente (garanti-ydelse) og få en økonomisk bonus, der kan variere fra ca. fem procent til hele 50 procent af pensionens størrelse.

Det er individuelt, hvor meget man kan få i bytte for at droppe garantien – det afhænger bl.a. af opsparingens størrelse, hvor høj ens garanti er, og hvor længe der er til pensionstidspunktet.

Med markedsrente bliver du ikke lovet et bestemt beløb den dag, du træder tilbage fra arbejdsmarkedet, men til gengæld er afkastet historisk set langt højere.

Inden for de seneste fem år har markedsrente-produkter i gennemsnit givet omkring syv procent i årligt afkast på tværs af selskaberne, hvorimod de sikre garanti-ordninger kun har givet 2,5 procent i afkast, viser tal fra Aon Danmark.

Og med en omvalgsbonus oven i hatten kan din samlede pensionsformue således vokse sig flere hundrede tusinde kroner større på den lange bane, fastslår en af landets førende pensionseksperter, aktuar Jørgen Svendsen.

Han har regnet på, hvor mange penge en 50-årig pensionskunde med en gennemsnitsrente på tre procent kan tjene ved at skifte til markedsrente med en omvalgsbonus – ud fra en forudsætning om, at afkastet her vil være fem procent om året.

Får pensionskunden eksempelvis 25 procent i omvalgsbonus, vil den samlede formue ved 67-årsalderen være vokset til 2.244.820 kroner. Med gennemsnitsrente bliver det ’kun’ til 1.425.761 kroner. En forskel på 819.059 kroner.

»Der kan være en kæmpe økonomisk gevinst at hente. I langt de fleste tilfælde, selv for de ældre, er det en fordel at skifte til markedsrente, så man får mere i afkast,« siger aktuar Jørgen Svendsen, der blandt andet har arbejdet som særlig pensionssagkyndig ved Højesteret.

Højere risiko

Privatøkonomisk rådgiver Anders Valdemar Juhl kommer med samme anbefaling.

»Afkastet på de gamle garanti-ordninger er ofte for ringe – det er lige med til at holde inflationen fra døren, men det øger ikke købekraften af pensionen væsentligt,« siger han.

Der er dog undtagelser. Begge eksperter understreger, at der er mennesker, der prioriterer trygheden i økonomien højere end muligheden for en stor økonomisk gevinst – og de skal ikke gå på kompromis. Derudover kan der også være ældre mennesker med meget høje garanti-renter på f.eks. 4,5 eller 5 procent, som kan have interesse i at fastholde ordningen.

»Den forsigtige type, der kører med livrem og seler og sover bedst om natten på den måde, skal fastholde garantien. Så man kan ikke entydigt sige, at det er en fordel for alle. Det afhænger af ens temperament og forhold til risiko,« siger Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad.dk.

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Kilde: Aktuar Jørgen Svendsen
Kilde: Aktuar Jørgen Svendsen
Vis mere

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

JOANN SKIFTEDE ORDNING: FIK 23.676 KR. I BONUS

 

Ligesom tusindvis af andre danskere har 50-årige Joann Lundis fra Vodskov for nylig modtaget et brev fra sit pensionsselskab med et tilbud om en ’omvalgsbonus.’

Her stod der, at hun kunne få en økonomisk bonus på 23.676 kroner ved at droppe sin garanti-rente og i stedet skifte til markedsrente.

Først havde hun svært ved at forstå, hvad der var op og ned, og derfor endte brevet hurtigt nederst i bunken på skrivebordet.



»Jeg blev lidt paf over, at jeg kun havde 14 dage til at svare, for jeg forstod ikke helt, hvad det betød,« forklarer Joann Lundis, der til daglig arbejder som kiropraktor.

Som selvstændig erhvervsdrivende har hun en uafhængig pensionsrådgiver, som hjalp hende med at afkode indholdet i pensionsselskabets tilbud.

​Højere afkast

Via sin fagforening har Joann Lun-dis en pensionsopsparing, som er baseret på gennemsnitsrente med garanti-ydelse. Det betyder, at hun bliver garanteret et fast – men lavt – beløb i årligt afkast.



Ved at skifte til markedsrente, som i højere grad er baseret på aktier, får hun ikke længere lovning på et bestemt beløb, når hun skal på pension, men til gengæld er det forventede afkast langt højere.

Derfor var det også pensionsrådgiverens anbefaling at sige ja tak til tilbuddet om en omvalgsbonus på 23.676 kroner.

»Jeg kan godt leve med, at der er en lidt højere risiko, for jeg vil jo gerne have så meget som muligt ud af opsparingen,« siger hun.