Der kan være store summer at spare, hvis man omlægger sine lån, viser nye beregninger. Men det er ved at være sidste chance, hvis boligejere skal have glæde af det realkreditlån, som er populært lige nu. Ifølge uafhængige eksperter er det fastforrentede 2-procents-lån attraktivt og giver samtidig økonomisk tryghed mange år frem.

»Det fastforrentede 2-procents-lån er rigtigt gunstigt lige nu, og det har danskerne fået øjnene op for. Faktisk er det til en endnu bedre kurs end i sommer,« siger Susanne Arvad, økonom og indehaver af Arvad Finanshus.

Ifølge beregninger, som Nykredit har foretaget for BT, kan der spares mange tusinde kroner, hvis man bytter et fastforrentet lån på 3,5 procent ud med et 2-procents-lån på én million kroner. Når lånet er tilbagebetalt efter endt løbetid, spares der nemlig 146.000 kroner i nettoydelse. Tilsvarende kan der spares 82.000 kroner på en omlægning fra 3- til 2- procents-lån, viser beregningerne.

LOG IND PÅ BT PLUS og se om du skal slå til nu. Beregninger viser, at der kan være mange penge at spare ved at skifte til et 2-procents-lån. Men det er ved at være sidste chance. Få et overblik over de to lån og fire gode råd af en boligøkonomisk ekspert.

Det får du:

  • Artiklen 'Spar formue ved at omlægge dit lån'
  • Fakta: Omlægningsfrist
  • Fire gode råd
  • Grafik: Lån 1 og lån 2

Beregninger viser, at der kan være mange penge at spare ved at skifte til et 2-procents-lån. Men det er ved at være sidste chance – se, om du skal slå til.

Der kan være store summer at spare, hvis man omlægger sine lån, viser nye beregninger. Men det er ved at være sidste chance, hvis boligejere skal have glæde af det realkreditlån, som er populært lige nu. Ifølge uafhængige eksperter er det fastforrentede 2-procents-lån attraktivt og giver samtidig økonomisk tryghed mange år frem.

»Det fastforrentede 2-procents-lån er rigtigt gunstigt lige nu, og det har danskerne fået øjnene op for. Faktisk er det til en endnu bedre kurs end i sommer,« siger Susanne Arvad, økonom og indehaver af Arvad Finanshus.

Ifølge beregninger, som Nykredit har foretaget for BT, kan der spares mange tusinde kroner, hvis man bytter et fastforrentet lån på 3,5 procent ud med et 2-procents-lån på én million kroner. Når lånet er tilbagebetalt efter endt løbetid, spares der nemlig 146.000 kroner i nettoydelse. Tilsvarende kan der spares 82.000 kroner på en omlægning fra 3- til 2- procents-lån, viser beregningerne.

Hold tungen lige i munden

»Det viser klart, at der er penge at spare. Man skal huske, at penge er mere værd i dag, end de er i morgen. Selvom det er en løbetid på 27 år, så er det store summer,« siger Jeppe Borre og fortsætter:

»Selv om der er omkostninger ved at lægge sit lån om, viser vores beregninger, at det godt kan betale sig i sidste ende.«

Men det er om at holde tungen lige i munden som boligejer. Forkerte beslutninger kan koste flere tusinde kroner. Og det kan være stort set umuligt at gætte, om renten har nået sit laveste niveau, eller om den vil fortsætte med at falde.

Ingen kan vide, hvad der vil ske med den indtil næste omlægningsfrist i udgangen af januar. Og netop derfor er det ikke nødvendigvis en god idé at vente med at lægge sit lån om, forklarer Brian Stjernholm, partner hos Uvildige.dk.

»Jeg tror ikke, renten bliver voldsomt lavere. Der er en større sandsynlighed for, at den stiger end falder,« siger han.

Umiddelbart virker det da heller ikke til, at danskerne er interesseret i at vente. De er nemlig vilde med at lægge deres realkreditlån om lige for tiden. Så vilde, at antallet af omlægninger sandsynligvis bliver det femtestørste i de seneste 10 år.

Og særligt ét bestemt lån har virkelig vind i sejlene for tiden. Det fastforrentede 2 procents-lån med en kurs 98 er lige nu så fordelagtig, at et stort antal danskere, ifølge eksperterne, skifter deres nuværende lån ud med netop det.

Få dage inden omlægningsfristen – 31. oktober – er der således blevet opsagt boliglån for svimlende 30 milliarder kroner. Det viser en spritny opgørelse fra Nykredit.

»Muligheden for at slå antallet af sommerens konverteringer er absolut til stede,« siger økonom Jeppe Borre fra Nykredit.

I sommer opsagde danskerne deres lån for 50 mia. kr., og det er altså det milliardbeløb, der nu skal slås for at nå dette niveau. Ifølge Jeppe Borre er det muligt at runde hele 65 mia. kr., og det vil i så fald være det femtehøjeste omlægningsbeløb i 10 år.

»I sommer blev der opsagt for 20 mia. kr. den sidste uge inden fristen, og det er helt sikkert også realistisk denne gang. Hvis vi ser tilbage på foråret 2015, hvor der var rigtig meget aktivitet på markedet, blev der opsagt for omkring 60 mia. kr. den sidste uge,« fortæller Jeppe Borre.

En omlægning af et fastforrentet lån på 3,5 procent til et tilsvarende på 2 procent med kurs 98. Restløbetiden er sat til 27 år. Beregningerne viser omkostninger ved en omlægning.

En omlægning af et fastforrentet lån på 3 procent til et tilsvarende på 2 procent med kurs 98. Restløbetiden er sat til 27 år. Beregningerne viser omkostninger ved en omlægning.

Kilde: Nykredit