Cirka en halv million danskere bliver modregnet i pensionstillægget. Men du kan undgå det ved at optimere din opsparing.
For mange pensionister er det en bitter pille at sluge: Hver måned kan de vinke farvel til flere tusinde hårdt tjente kroner, som de ellers har indbetalt på en privat pensionsordning i løbet af deres lange arbejdsliv.
Opret abonnement på PLUS og læs om hvordan du kan beskytte dine pensionskroner og få mere i folkepension.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Beskyt dine pensionskroner
- OVERBLIK: Sådan får du 110.000 kr. mere i folkepension
- GUIDE: Sådan undgår du modregning – 5 gode råd
- Pensionist: Vi bliver straffet
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
For mange pensionister er det en bitter pille at sluge: Hver måned kan de vinke farvel til flere tusinde hårdt tjente kroner, som de ellers har indbetalt på en privat pensionsordning i løbet af deres lange arbejdsliv.
Årsagen er, at de løbende udbetalinger bliver modregnet folkepensionens tillægsydelse, som er et beløb på op til cirka 75.000 kroner om året før skat – udover folkepensionens grundbeløb på 72.000 kroner.
Folkepensionen er indrettet således, at det ikke er din formues samlede størrelse, der afgør, hvor meget du kan få i pensionstillæg – men derimod de løbende årlige udbetalinger fra eksempelvis din rate- og livsvarige pension eller anden skattepligtig indkomst.
»Mange mennesker havner i en situation, hvor det ikke kan betale sig at indbetale penge på en pensionsordning. I de værste tilfælde får man kun 80 kroner igen efter skat og modregning, når man har indbetalt 100 kroner. Og det rammer helt almindelige danskere med middelindkomster,« siger Brian Stjernholm, der er privatøkonomisk rådgiver hos Uvildige.dk.
Indtægter modregnes
Ordningen fungerer sådan, at pensionstillægget nedsættes gradvist, hvis du har en årlig indtægt over et vist beløb. For en gift/samlevende må beløbet i 2015 ikke overstige 135.400 kr., mens en enlig maksimalt må have indtægter på 67.500 kr. årligt, hvis vedkommende vil have del i det fulde pensionstillæg.
For hver 100 kroner du har i indtægt derudover, bliver dit pensionstillæg modregnet med ca. 30 kroner – og derudover skal du også betale skat af de penge, du får udbetalt fra din private pensionsordning.
Ifølge Danica Pension bliver ca. en halv million danskere ramt af den offentlige modregning, men faktisk er der flere ting, man selv kan gøre for at undgå at blive trukket i pensionstillægget.
Metoderne er fuldt lovlige – det handler blot om at tilrettelægge opsparingen og udbetalingsrækkefølgen, så modregningen begrænses.
Eksempelvis peger flere eksperter på, at pensionister bør overveje muligheden for at forlænge eller udskyde ratepensionen, så man reducerer den årlige indtægt og dermed opnår et højere pensionstillæg.
En beregning, som Danica Pension har foretaget for BT, viser eksempelvis, at en forlængelse af en ratepension fra 10 til 20 år kan give en gevinst efter skat på 110.000 kroner ved en opsparing på en million kroner.
»Det vil være en fordel i mange tilfælde. Der er rigtig mange danskere, der lever 20 år som pensionist, så alene derfor kan det være en god idé at strække det,« siger Jens Kristian Nielsen, der er cheføkonom i Danica Pension.
I nogle tilfælde kan det også være en mulighed at påbegynde udbetalingen af ratepensionen allerede fra 60 års-alderen, så modregningsgrundlaget, når man går på pension, vil være langt lavere. Derudover anbefaler flere privatøkonomiske eksperter også den såkaldte aldersopsparing som et alternativ til de traditionelle pensionsformer, da den – i modsætning til rate- og livsvarig pension – ikke bliver modregnet i pensionstillægget.
»Man skal huske på, at det ikke behøver at hedde noget med pension, for at du kan bruge det til pension. Derfor råder vi også folk til, at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at spare op på en aldersopsparing eller en anden fri konto, som ikke bliver modregnet,« siger Brian Stjernholm.
Se på din gæld
Han understreger, at det også kan være en god idé at nedbringe gæld – i stedet for at spare op. På den måde har man ikke brug for lige så store indtægter som pensionist.
»Hvis du sidder med et fastforrentet lån på 3-4 procent, kan det absolut bedre betale sig at betale af på gælden. Hvis du ikke har en lige så stor gæld, når du går pension, så kan du nøjes med en væsentligt lavere indtægt,« siger Brian Stjernholm.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
--- OOO --- OOO --- OOO ---
GUIDE: Sådan undgår du modregning – 5 gode råd
-
1. Forlæng eller udskyd ratepension
Du kan strække udbetalingerne af en ratepension over længere tid end 10 år og kombinere ratepensionen med en livsvarig pension. På den måde bliver de løbende udbetalinger fra din private pension mindre, og det samme gør den offentlige modregning. Dermed er du berettiget til folkepensionens tillæg. Du har også mulighed for at udskyde ratepensionen, så den eksempelvis først udbetales, fra du er 77 år – eller alternativt påbegynde den inden pensionsalderen. -
2. Sæt penge ind på en aldersopsparing
Du bør overveje muligheden for at spare op i aldersopsparing, da det er en opsparingsform, som ikke bliver modregnet i tillægget til folkepensionen. Det gør derimod ratepension og livsvarig pension. I 2015 må der indskydes op til 28.600 kr. på en aldersopsparing om året. Ved aldersopsparing skal du dog være opmærksom på, at pengene er bundet, så de først kan udbetales, når du går på pension. Hvis du vil have adgang til pengene tidligere, kan du risikere at skulle betale et gebyr på op til 20 procent. -
3. Nedbring gæld – i stedet for at spare op
Som et alternativ til en pensionsopsparing kan du overveje, hvordan du kan minimere dine udgifter som pensionist, og her er det først og fremmest en god idé at betale så meget af som muligt på dit boliglån. På den måde er du ikke afhængig af en lige så stor indtægt som pensionist og er derved berettiget til et højere pensionstillæg. -
4. Fortsæt indbetaling til pension
I nogle tilfælde kan det være en fordel at fortsætte med at indbetale penge på en ratepension, selv om du er gået på pension. På den måde sænker du din årlige indtægt i en periode, og dermed er modregningsgrundlaget lavere. -
5. Lån i friværdi
Hvis du indretter din private pension, så du får et mindre beløb udbetalt årligt, kan du have brug for en anden indtægt, og her er lån i friværdi en mulighed, da det ikke modregnes i pensionstillægget. Det kræver dog, at du har en stor friværdi, da bankerne i visse tilfælde kan være tilbageholdne med at yde disse lån til pensionister. Derudover skal du også være opmærksom på risikoen for, at dit hus falder i værdi.
Kilde: Uvildige.dk
--- OOO --- OOO --- OOO ---
Pensionist: Vi bliver straffet
Han kalder det med sine egne ord et ’nakkedrag’ fra det offentlige.
Flemming Landsy er blandt de mange tusinde danskere, der hver måned kan se en stor del af de opsparede pensions-kroner blive modregnet i folkepensions-tillægget. Den 67-årige mand, der har været pensionist i to år, bor sammen med sin kone i en ejerlejlighed i den københavnske forstadskommune Ballerup. Som Flemming Landsy forklarer, er der i forvejen ikke så mange penge at gøre godt med som pensionist, og derfor frustrerer det ham at se, hvordan en stor bid af pensionsformuen bliver ædt op af den offentlige modregning.
»Den opsparing, jeg har lavet, som udmønter sig i en ratepension, bliver modregnet. Jeg vil tro, at min kone og jeg går glip af mellem 3.500 kr. og 4.000 kr. om måneden i pensionstillæg, og det er bestemt også penge,« siger Flemming Landsy, der har haft en karriere inden for it.
Føler sig til grin
Han undrer sig over, at folk, der har sparet op gennem et langt arbejdsliv, skal ’straffes’, når de går på pension.
»Min kæde hopper af, når de, der har brugt rub og stub uden at spare op, bliver honoreret, hvorimod vi andre bliver straffet. Man føler sig lidt til grin.«
Og reglerne på området er meget komplicerede, fastslår han:
»De er enormt svære at gennemskue. Når man begynder at spare op, ved man ikke, hvordan det vil se ud, når man går på pension. Derfor kommer det nærmest som et nakkedrag. Hvis jeg havde vidst, at så stor en del af pengene blev modregnet, så ville jeg nok have sparet op på en anden måde.«
Flemming Landsy mener, at der er brug for et nyt pensionssystem, hvor det bedre kan betale sig at spare op.
»Det offentlige har jo hele tiden opfordret til, at man sparer op, men så trækker de lidt af tæppet væk under én, når man bliver pensioneret. Det er krænkende, vil jeg sige.«
